
Privat sommertøj
Sommertøj i sommerhus kan være helt privat. Får man ingen gæster, intet besøg, er man gemt væk, kan man klæde sig, som man vil. Man kan også gå nøgen omkring. Der er så det princip, der vejer imod, at man altid er pæn i sit tøj, selv om man er helt alene. Det har noget med værdighed at gøre. Men princippet er svært at overholde, er det ikke? Nogle kan det. Jeg har for eksempel på fornemmelsen, at en herre som Iversen altid er propert klædt. Men de fleste af os slækker på den.
For at det ikke skal gå helt galt, er min erfaring, at man bør vælge tøj, man kan slække på den i – som kan bruges meget casual og afslappet. Den pæne habit dur ikke.
Det gør til gengæld tøj af hørlærred. Det dur, hvis man er gemt væj i et sommerhus, eksempelvis.
Driverthabit

Jeg har flere hørskjorter med i rejsetasken medsamt et par hørbukser og en hørjakke. At det krøller, gør mig ingenting. Tøjet bibringer stadig en form, og hør er og bliver det mest behagelige stof mod huden, når det først er begyndt at krølle. Min seneste opfindelse er en driverthabit, jf. ovenfor.

Til fødderne har jeg sandaler, bløde sko og et par loafers med. Med hensyn til sandaler må jeg se at få opgraderet mine Birkenstock med vegetabilsk garvede remme til håndsyede sager. En læser har et par i bestilling hos Maftei. Jeg forventer at følge trop.

Den endelige rejsetaske afhænger naturligvis af arrangementer. Ved jeg, jeg skal noget, hvor der kræves finere påklædning, kommer der finere påklædning med.
Artikel om hørhabitten
Apropos hør har jeg en lang artikel i Weekendavisen om den lyse hørhabit. Den kan læses her, hvis man er abonnent.


Skriv et svar