Til meget – men sjældent en sportsjakke
Designere har flere gange i historiens løb forsøgt at introducere en raglanjakke med det karakteristiske ærme, der løber op over skulderen til nakken. Det er aldrig blevet til så meget. Vindjakker har dem, frakker ligeså, og mange friluftsjakker har dem. Men herrejakken, sportsjakken har dem meget sjældent.
Den primære grund, som jeg ser den, er, at en raglanærme er mest harmonisk med et løst snit. En skulderkonstruktion med raglanærme vil gerne lade stoffet falde i en bue over skulderspidsen, ikke brat ned, som sker på en almindelig skrædderjakke. Raglanærmet kræver med andre ord, at der er vidde ned over bryst, liv og hofter. Ellers kommer ærmer og krop stilistisk til at modarbejde hinanden.
Mere på vej
I forbindelse med at snittet i herremoden er begyndt at vandre væk fra slimfit mod mere vidde, melder en raglanjakke sig igen. Sådan kan man tolke, at fremmelige butikker som Berg & Berg og Anglo-Italian nu har dem i deres sortiment.
Der er et lille aberdabei derved, at deres raglanjakker ikke er rene sportsjakker. Berg & Bergs er halvt en udejakke, og Anglo-Italians en arbejdsjakke eller – fristes jeg til at sige – “en drivert“.
Jeg gætter, at vi kun har set begyndelsen. Raglan rimer på rummelig, og den tøjstil får vi kun mere af de kommende år.
Det kan tilmed være, at skjortefabrikanter og -skræddere får øjnene op for designet. Konstruktionen fungerer ikke tiptop under en jakke, men på rummelig fritidsskjorte, hvorfor ikke?
Jeg har da planer om at tale med skjortemageren om en model.
Skriv et svar