Dameskrædderiet Celli Freifeldt – et interview

Dronningens skrædder

Klassisk dameskrædderi i Danmark findes. Den forretning, der muligvis repræsenterer det renest, er Celli Freifeldt i ambassadekvarteret på Østerbro i København. Jeg så forbi for at tale med ejeren, Annette Freifeldt. Jeg var nysgerrig efter at afdække forskelle mellem dame- og herreskrædderi.

“Fra 1949 til 1980 syede vi for andre, blandt andet Brødrene Andersen, Fonnesbech, Illums Bolighus og Magasin. Vi havde en hel skræddersal. På et tidspunkt skulle alt være billigt og konfektioneret. Min far så skriften på væggen og sagde, “Vi begynder for os selv”, og så skrev han til kunder og inviterede indenfor i sin egen butik. Det var dengang, vi lå på Amagertorv,” siger Annette Freifeldt, der drev skrædderiet videre ved sin fars død i 2016.

“Kongehuset kom ind i 1970’erne. De gik i Illums Modelsalon og Magasins modeafdeling, der hed Apropos. Vi stod for syarbejdet. I slutningen af 1980’erne var der en hofdame, der gik hos os, og som sagde til Dronningen, hun syntes, de skulle gå direkte til Celli Freifeldt selv. Så var vejen banet. Vi syr også for prinsesse Benedikte,” siger Annette Freifeldt om den royale forbindelse.

“De er fantastiske. De genbruger jo. Vores dronning sætter en ære i det. Jeg synes, det er vidunderligt, og så skal man stå og prøve at finde ud af, hvordan man opdaterer for eksempel en jakke bedst muligt,” siger dameskrædderen, der som sin far oprindelig er uddannet herreskrædder.

“Er man uddannet herreskrædder, har man det bedste grundlag for at blive dameskrædder,” siger Annette Freifeldt og henviser til herreskrædderens forståelse for syteknikker, tilskæring og materialekendskab.

En kamp med far

“Jeg har været i branchen siden i 1970’erne. Egentlig skulle jeg ikke have været der. Min far kæmpede imod med næb og klør. Til sidst satte jeg ham kniven for struben: “Hvis ikke han vil tage mig, går jeg ud og finder et andet sted.” Jeg tror, han var bange, “for tænk nu, hvis det blev en fiasko.” Jeg tror også, han syntes, skrædderi var en barsk branche – at den var tough,” siger Annette Freifeldt.

Hun begyndte i lære hos sin far og “blev hængende,” som hun siger.

“Skulle jeg gøre det om, ville det blive det samme, jeg ville vælge,” fortsætter hun.

Forandringer i dameskrædderiet

Stilistisk følger skrædderi i hovedsagen et klassisk, såkaldt tidløst udtryk, ikke kun inden for herreskrædderi, men også dameskrædderi. Men sporer Annette Freifeldt alligevel nogle forandringer?

“Jeg vil sige, tidligere syede man mange dragter – jakker og nederdel af samme stof. Man blandede ikke rundt på samme måde i dag, og syede ikke helt så mange bukser. Så det har ændret sig,” siger hun.

“I dag bærer man jo sit tøj på en anden måde end i 1970’erne. Man mikser på kryds og tvær, sætter ting sammen, som tidligere ville have været dårlig smag. Så stilen er blevet lidt mere casual. Spadseredragten, som man havde før i tiden, bruges mindre,” siger Annette Freifeldt.

Udvalget af tekstiler og materialer som sådan har også ændret sig siden 1970’erne.

“Materialer er lettere, vi arbejder ikke så meget i de tunge i dag,” siger Annette Freifeldt og henter et par bukser.

“Se, det er satineret uld fra et italiensk firma, vanvittigt lækkert. Du kan bruge det dag og aften,” siger hun begejstret.

Kvindekroppen

Prisen for en jakke hos Celli Freifeldt ligger aktuelt på omkring 17.000 kr og omkring 5.000 kr. for en nederdel eller et par bukser. Når et forløb starter op, taler Annette Freifeldt med kunden og finder ud af, hvad hun ønsker, og hvad påklædningen skal bruges til. Hun tager mål og Tine, der er i skrædderiet, fremstiller en stoutprøve af et simpelt lærredsstof, som er typisk inden for dameskrædderi, fordi der er så mange designmæssige aspekter, man skal forholde sig til. Annette Freifeldt retter stoutprøven til på kunden, og derefter klippes jakke, nederdel mv. i det rigtige stof og gøres klar til anden prøve. Kunden ser forbi, tøjet prøves, og Annettet Freifeldt retter til igen i samtale med med kunden. Eventuelt  er der en tredje prøve, før tøjet sys færdigt.

“Jeg ser altid efter ærmerne. Der er jo ikke to mennesker, der har den samme holdning. Mange gange skal man dreje ærmerne, for at de hænger pænt ned. Man skal også være opmærksom på kraven – at den sidder til. Der er dog den forskel mellem damer og herrer, at de fleste kvinder ikke vil have en tætsluttende krave. De vil gerne have, der ligesom er lidt luft. Det skyldes blandt andet deres make-up. Men som jeg siger til dem: Vi kan gøre det sådan, at jakken sidder godt til i nakken, og så lader vi den vige lidt ud i siderne,” siger Annette Freifeldt om prøveforløbet.

Kvinders mere bølgende krop har sine udfordringer, når det kommer til jakken.

“Man må lave indsnit. Det er det, der gør, at jakken kommer til at sidde og skabe en figur og ikke bliver en kasse. Man laver busteindsnit og indsnit i siden, og også indsnit bagpå,” siger Annette Freifeldt og tilføjer:

“Hvis du har en meget stor barm, vil vi typisk lave et lodret gennemskæring ned over kravebenet i stedet for et busteindsnit, fordi det minimerer stoffet over barmen. Så er der kun fylde i jakken ved selve barmen.”

Kvinders bentøj kommer som bekendt også i mange udgaver. Nogle har lange, tynde ben, andre har det modsatte. Nogle har et stort, bredt hofteparti, andre er smalle midt på.

“Har kunden store hofter og lår, anbefaler jeg bukser med vidde, klassiske bukser, der går lige op og ned. Derved får de en slank, lige silhuet. Bukserne må for alt i verden ikke være sådan noget, der skaber “ind og ud”.  Løsningen er en vis vidde, ikke noget, der snævrer ind,” siger Annette Freifeldt.

Nederdelens helt rette længde

Nederdelens reglement er i større udtrækning fælles for de forskellige kvindekroppe.

“Med hensyn til længden siger jeg altid, at “Knæ er kønnest hos nyfødte piger.” Medmindre kunden har vanvittigt flotte og velskabte ben og kan gå i lårkort, anbefaler jeg derfor, at nederdelen går lige til underkanten af knæet. Hos kvinder er et punkt ved knæskallen, hvor de ligesom begynder at gå ind igen, og det er punktet, man skal ramme – det er det smukkeste, mest naturlige sted. Nej, det er bestemt ikke ligegyldigt, hvor man skærer. Derfor er det også vigtigt med prøver, hvor man står sammen foran spejlet,” siger Annette Freifeldt.

Jeg bringer piratbukser på banen, der skærer benet på læggens tykkeste sted, og Annette Freifeldt afbryder og udbryder:

“Det er så grimt, uklædeligt!”

Forholdet mellem jakke øverst og nederdel eller bukser nederst er heller ikke ligegyldigt.

“Hvis kunden er en meget høj kvinde, skal hun ikke have en kort jakke. Omvendt, er man kort som mig, skal man ikke have noget, der er langt … Hvis det er en kunde, der siger, “Jeg går aldrig i nederdel, kun i bukser,” skal jakken gå ned til dér, hvor kurvaturen rammer låret bagpå. Den skal være en anelse kortere, hvis den skal bruges til nederdel. Ellers bliver udtrykket for komprimeret. Så spørgsmålet er, om jakken mestendels skal være til bukser eller nederdel,” siger Annette Freifeldt for derefter at vende tilbage til buksernes problematik:

“Bukser er faktisk noget af det sværeste at sy. Der sker også det med kvinder, at når de når en vis alder, svinder bagdelen ind, og de bliver de meget flade … Det kan være så svært. Der kan man dog i skrædderiet bedre gå ind og lave bukser, der sidder pænt og ikke giver “et møgfald i bukserne”, som en kunde engang sagde. Typisk er det også sådan for kvinder, at de som unge er en lille størrelse i livet og en større om hofterne, og så passer bukserne ikke rigtigt. Når de bliver ældre, får de omvendt mere vidde i taljen og bliver smallere om hofterne, og så passer bukserne heller ikke, medmindre, altså, de bestiller dem hos skrædderen.”

Modeindustrien

Ikke sjældent besøger unge kvinder skrædderiet, for det er jo bæredygtigt, som Annette Freifeldt lidt lakonisk siger.

“De kommer, og det er fantastisk. Når man så fortæller dem prisen, er de lige ved at besvime. Jeg siger til dem, det de er nødt til at forstå, at det ikke er syet i Kina eller Vietnam, men af højtuddannende håndværkere, skræddere. Det skal klippes, ries, prøves – tænk på, hvor mange timer det tager. Sagen er, at tøj er alt, alt for billigt. Kvaliteterne er elendige, når man mærker på dem. Man folk har vænnet sig til at kunne lægge en T-shirt ned i kurven for ingen penge. Min far sagde før i tiden, at dengang kvinder jævnligt fik syet en dragt, svarede det til en månedsløn for manden. Prøv at sige det til folk i dag!”

“Modeindustrien har medvirket til misèren med deres mange årlige kollektioner. To er i virkeligheden nok, sommer og vinter. Du behøver ikke andet,” siger Annette Freifeldt.

Nichens mulighed

På trods af den buldrende industrielle virkelighed klarer Celli Freifeldt sig. “Vi har en niche.” Og som man ser inden for herreskrædderiet, har Celli Freifeldt den fordel, at forholdet til en dameskrædder kan blive nærmest narkotisk, når man har taget mod til sig, fordi man endelig oplever, man finder tøj, der virkelig passer og desuden selv kan være med til at udforme stilen. Annette Freifeldt fortæller:

“Jeg tror, at den bedste kompliment, jeg egentlig har fået, var fra en kunde, der havde fået for første gang. Hun virkede glad og tilfreds, og så vendte hun sig i døren på vej ud og sagde: “Der er kun et MEN.” Jeg nåede at tænke, “Hvad nu!?” Så kom det: “Det her er stærkt vanendannende!””

Adresse m.m.

Celli Freifeldt
Stavangergade 6
2100 København
Tel. 2022 3112

Annette Freifeldt er ikke medlem af Skrædderlauget, men afholder selv årligt to modeopvisninger i skrædderiet. Tre faste modeller fremviser design, og Annette Freifeldt fortæller og beretter om stof og designdetaljer.