
Oilskinsjakke – fra land til by
En oilskinsjakke af mærket Barbour er sådan en jakke, man må have, hvis man slår op i bøger om klassisk herremode. Bernhard Roetzel gør et stort nummer ud af jakken i Gentleman, og jeg fremviser den selv i bogen Den velklædte mand.
En oilskinsjakke er da også bevendt i en udstrækning, som meget anden klassisk beklædning ikke formår at være i dag. Jakken rammer en udbredt semiformel tone og er nem at matche med fløjlsbukser, molskindsbukser, jeans eller robuste chinos. Underneden har man en skjorte og en striktrøje, på fødderne et par brune derby-sko eller halvstøvler af en art. Det voksede bomuldsstof har tilmed en vandafvisende egenskab (selv om der er langt til en egentlig regnfrakke eller en jakke med Gore-Tex). Og så hvisker den om et romantisk, attraktivt liv på landet med gamle, smukke huse, langskaftede gummistøvler og et gevær på nakken.
I tråd med meget anden beklædning var Barbour-jakken således praktisk beklædning, før den blev urban.
“Barbour-jakker, der oprindeligt blev designet til fiskere og landmænd for næsten et århundrede siden, er nu moderne i hele Vesteuropa,” noterede Financial Times i 1993.
Skiftet fra praktisk landjakke til livsstilsjakke i byen begyndte sidst i 1970’erne, da blandt andet Sloane Rangers dukkede op. Det hjalp, at den unge prins Charles gik med et eksemplar.
Agentjakken
At jakken blev agentjakke, kastede kun mere magi over den.
“Inde i mit skab hænger en grøn Barbour Beaufort. Det er standardtøjet, som det britiske MI5 og flere andre efterretningstjenester bruger i koldt vejr. Jakkerne er varme og har indvendige lommer, der er perfekte til at gemme en ekstra revolver eller en lille radio. Lommerne er foret og holder hænderne varme, selv i snevejr. Det giver os mulighed for at undlade handsker, hvilket gør det lettere at trække vores våben. Det har de erfarne spioner i hvert fald fortalt mig. I gamle dage foretrak specialagenter tweed. Se dig omkring i Washington D.C. i tresserne og halvfjerdserne, og spionerne fra Langley og FBI-agenterne fra Hooverite bar alle brun tweed med albuelapper. De lignede lidt collegeprofessorer, bare mere cool og i bedre form. Og velbevæbnede. Den stil er gammeldags nu. Vi nye fyre går med Barbour Beauforts. En af mine instruktører fortalte mig lige før min eksamen, at hvis du i en nødsituation har brug for hjælp, mens du er ude på gaden under en opgave, skal du kigge efter jakkerne. De holder formentlig et spøgelse varmt,” beretter den amerikanske agent Fred Burton i bogen Ghost: Confessions of a Counterterrorism Agent (2008).
Beaufort versus Bedale
Man noterer sig, at Fred Burton nævner modellen “Beaufort”. Mange anser Beaufort for værende den klassiske Barbour-jakke. Bedale-modellen er godt nok tre år ældre, fra 1980, men Beaufort-modellen er lidt længere i skørtet og udstråler mere autentisk brugbarhed end Bedale, der med et kortere skørt er trimmet til fortov, asfalt og bilkørsel.
Classic versus Waxed
Et andet skel, man skal være opmærksom på, er, om en Barbour-jakke er en “Classic” eller ej. For man vil naturligvis helst have en Classic-model af en rå, Sylkoil-behandlet bomuldsvare, som er mindre slikket i teksturen end en non-classic, ofte benævnt “waxed” eller “thornproof”. Dog er sidstnævnte mere modtandsdygtige i vådt vejr. Det må medgives.
Vedligeholdelse af en oilskinsjakke
I begge tilfælde skal jakken med mellemrum vokses for at bibeholde sine vandafvisende egenskaber og friske udseende som sådan. Man kan bruge samme voks til Sylkoil-behandlede modeller og de mere moderne thornproof-modeller.
Farvevalg
Oilskinsjakken er default mørkegrøn, typisk med en brun nuance, “olive”, hos Barbour. Jeg ville dog overveje en navy farvenuance, hvis jakken stort set kun benyttes i byområder.
Alternative oilskinsjakker
Engelske Balstaff leverer det mest kendte alternativ til Barbour inden for oilskinsjakker. Men udtrykket lidt anderledes, mere råt, fordi jakkerne – fx deres Trialmaster – ofte vil have et bælte og er forbundet med motorcykler.

Amerikanske Filson har også deres rustikke udgave, som de kalder Trench Coat, og som er relativt lang.
Og Private White V.C. – tillige lokaliseret i England – har deres.

Jeg er selv den stolte ejer af en noget nær ultimativ oilskinsjakke fra Hoggs of Fife, deres Caledonia model. Den koster godt nok ikke så meget som en Barbour, men den har en vandtæt membran i kroppen og bælglommerne. Det gør, at jeg rent faktisk bruger den som regnjakke på cykelture og når jeg er på legeplads med min søn. Samtidig har den alle de klassiske detaljer og er “Made in Scotland”, ja sågar stoffet er vævet i Skotland.
Det er ikke fordi jeg vil gøre reklame, men et link til er på sin plads, så folk selv kan vurdere:
https://www.godsejeren.dk/collections/oilskin/products/caledonia-waterproof-wax-jacket-oilskinsjakke-deluxe-green
Der ser man, ligner et fint alternativ.
Jeg kan godt lide britiske krimiserier hvor man sommetider støder på både oilskin og quiltede jakker af mere ukendt oprindelse. En mindre udbredt model kan også være interessant og den lavere pris betyder ikke nødvendigvis ringere. Den allersmukkeste Shetland-sweater jeg har købt til dato er fra Hoggs of Fife – substantiel i vægt og grønmeleret – til det halve af prisen andre steder. Desværre udgået.
Det der nok tiltaler mig ved Barbour Beaufort over andre voksjakker er bl.a. den praktiske distinkte lynlås også fungerer som et gyldent smykke i fint samspil med fløjlskraven.
Jeg har haft både Bedale og Beaufort voksjakker. Stilen tiltaler mig. Det var en fyr 0LAF2046 på youtube der overbeviste mig om det skulle være classic udgaverne med fuld bevægelighed. Beauforten’s game pouch som kan holde ting er også en sjov anvendelig ting i byen.
Jeg opgav desværre disse jakker efter lang indædt kamp med fnuller.
Jeg er på ingen måder sart men for mig går det ikke i byen at fx. at stå at være intim i en kø i et meget oplyst supermarked og opdage at jakken tilfnugget igen igen. Jeg googlede at andre også føler at de har problemer med “lint” og “fuzz” så derfor bringer jeg det op som noget man nok bør overveje før man køber voksjakker til pænere brug i byen. Med banale ting som skæl udelukket var rådende: afbørstning, aftørring med våd svamp og jeg var endda indstillet på at give jakken under bruseren før hver brug. Ingen af tingene virkede helt overbevisende. Nogen fortalte mig det ville blive bedre med tid pga. voksen skulle tørre mere ud. Men jeg oplevede med den ene af min olivenjakker at den nærmest var bedst mørkvokset før videre metamorfose.
Det er en gåde når jeg ser nogen bære en spotless ensartet oliven voksjakke (meget sterile hjem/liv?). Mindre kan gøre det for mig, så råd modtager jeg gerne.
God iagttagelse, tak for at dele erfaringer. Jeg brugte en, da jeg boede på landet, men har aldrig rigtigt været tiltrukket af den til bybrug
Barbour er blevet en kær ledsager i mit liv. Har slidt flere jakker op. Men har fortsat en Northumbria fra midt i 80´erne, da den var lavet af Thornproof og med et andet foer. Det er min erfaring af Sylkoil, som mange Barbour jakker laves af i dag, samler mere “fnuller” til sig. De savner også fornemmelse af voks og det glatte udseende en godt brugt jakke får. Mulighed er Sylkoil lettere at vedligeholde, mere fleksible, men jeg foretrækker Thronproof. Men er meget glad for min Beacon Sports Jacket (var desværre ikke hurtig nok til at få en Barbour X To Ki To Beacon Heritage Sports Jacket).
Barbour var forresten så venlige for nogle år siden at reparere min gamle livsledsager til en meget rimelig pris, da den efterhånden havde flere revner end godt var. Fantastisk at få en gamle jakke tilbage så god som ny.
Ja det kan udmærket være at Sylkoil er værre til det fnulleri. Men i dag så jeg med stor misundelse tre personer med deres Sylkoil ‘Ashby’ – uden mindste spor af fnug, men ganske vist også lidt mere tørre ensfarvede i udseendet. Da kan jakkerne kan være noget af det smukkeste. Stadig et mysterie for mig, hvor jeg føler mig lidt udenfor, smiler.
Den omtalte Ashby vil jeg i øvrigt fraråde efter at have lånt en – jeg var overdrevet våd på overarme af polyesterforet! Det sker ikke i Classic linjen med bomuldsforing.
Udover Sylkoil og Thornproof har jeg fået øjnene op Barbour’s tungere 8-oz Oban waxed cotton. Der er tale om en virkelig smuk ruskindeffekt som er fnuller-resistent. Bruges kun i få jakkemodeller såsom Ogston der findes i Magasin:
https://i.ibb.co/MNgXnwx/arbmwx0700-colive-vol51-10.jpg
Jeg skrev indledningsvist at jeg havde givet op omkring voksjakker pga. fnulleriet, men har fået en række råd jeg efterprøver, så jeg købte en sylkoil Ashby. Jeg fik Barbour til at udskifte polyester-ærmeforet til åndbar bomuld mod betaling. Det synes jeg er god service.
Pape kommer i øjenhøjde med folk på gaden iført semiformel oilskinsjakke.
https://i.ibb.co/wr53BD1/Pape-i-konservativ-gr-n-hverdags-oilskinjakke.jpg
Jeg ved ikke om det er upassende – men hvis det er så slet endelig min kommentar.
I næste uge får jeg via privat fællesindkøb to spritnye Barbour Beaufort Classic hjem (Olivenfarvede) i US36/EU46 og US38/EU48. Min ven skal kun bruge den ene. Prisen for interesserede vil være omkring 1550 kr. for den anden spritnye, hvilket er billigt. Herhjemme giver man 3000,-
Pointen er ikke at vi skal tjene på jakken, men blot at gøre returfragten billigere på vores fællesindkøb.