Pletfjerning på tøj og tilbehør

Pletfjerning ifølge videnskaben

Hvordan man fjerner en plet på tøj eller tilbehør, er nok et af de spørgsmål, jeg jævnligst får. Naturligvis.  Chokket over en sovseplet på silkeslipset eller en marmelademad på låret af benklæderne stikker dybt. Og pletter hænder jo, for nogle af os mere end andre, men de sker for alle. Juletid og nytår er højrisikosæson.

Pletfjerningens hovedråd er at fjerne straks med så lidt som muligt: koldt-lunkent vand, skylle i hånden, eventuelt bidrage med en neutral klud eller børste.

Men nogle pletter er genstridige, og nogle gange opdager man dem først senere.

Den skønne Tekstilboxen 1-2 (1961) tager hånd om pletfjerning. En videnskabelig ekspert, Else Drescher, folder sig ud om emnet. Jeg oplever rådene holder, selv om årtierne er gået.

Af midler i husholdningen kan specielt anbefales eddikesyre, rensebenzin og glycerin.

Tekstilbogen begynder:

“Detachering (pletaftagning)

Retningslinierne for fjernelse af pletter i hjemmene og på renserierne (vaskerierne) er i og for sig de samme, blot har man normalt ikke så gode hjælpemidler til disposition hjemme.

Generelt gælder, at man altid bør forsøge sig på et skjult sted (indersømme) af materialet, inden man udsætter selve pletten for pletfjerningsmidlet, for ikke at risikere, at dette angriber stoffet eller dets farve og således kun gør ondt værre. En anden god regel er altid at tage pletter af så hurtigt som overhovedet muligt efter at de er kommet på — kun derved har man en rimelig chance for at fjerne dem.”

Dernæst tager den fat på de enkelte typer af pletter. Nedenfor følger et udvalg:

“Blod

Blod fjernes let, medens det er frisk, ved behandling i lunkent vand tilsat lidt salt og eventuelt lidt eddike [red. eddikesyre blandet med vand]. De sidste spor kan på hvide varer fjernes med et blegemiddel.

Blæk

Friske blækklatter kan ofte fjernes ved skylning i rigeligt vand. I øvrigt kan det anbefales at prøve specielle blækfjerningsmidler. Oxalsyre eller vinsyre opløst i vand er også tit effektivt. Kuglepenneblæk er af en helt anden sammensætning og fjernes let med tetrachlor eller methylalkohol.

Farveafsmitning

På hvide varer kan farvepletter fjernes ved blegning (eventuelt med hydrosulfit), men ellers vil det tit være vanskeligt at få sådanne pletter til at forsvinde, idet man samtidig tager stoffets egne farver. Man kan dog prøve sig frem og måske være heldig at finde et middel, som kun tager den fremmede farve. En varm sæbevask kan undertiden tage en del, og ellers kan alkohol, eddike eller ammoniakvand prøves.

Fedtstoffer

Pletter af fedt, smør, margarine, mælk, mayonnaise eller olie gnides med tetrachlor eller benzin, idet man passer på at fordele væden, så der ikke dannes rande og skjolder på grund af fedtstof, der trænger ud i kanten af det vædede område.

Frugtpletter

Der kan skelnes imellem de frugter, der øjeblikkelig giver farvede pletter, og de der først ved henliggen — og specielt ved varme eller alkalipåvirkning — giver kraftig farve. Under sidstnævnte gruppe hører f. eks. æbler, citroner, grapefrugter, bananer og ferskner. Disse pletter, der først kommer frem efterhånden, er tit de mest hårdnakkede at fjerne og skyldes hovedsagelig et højt indhold af tannin (garvesyre). Se derfor under fjernelse af tanninpletter [red. midlet er glycerin].

Græs

Græs kan give pletter, der er meget vanskelige at fjerne helt, hvor man for farvernes — eller selve tcxtilinaterialets — skyld ikke kan foretage en blegning. En koncentreret syndet-opløsning [red. vaskepulver] kan ofte tage meget af pletten, og iblanding af lidt amylacetat giver endnu bedre resultat. Også græs indeholder tannin, og den under tanninpletter beskrevne glycerinbehandling kan derfor tillige anvendes.

Jod

Jod fjernes med thiosulfat (fixersalt) opløst i vand, evt. efter udblødning af pletten med sprit.

Jordslåethed

Jordslåethed skyldes en slags skimmelsvamp som vokser på stof, der er blevet pakket sammen, medens det endnu var fugtigt. Pletterne er grålige eller brunlige og i reglen meget lette at genkende. Selve textilfibrene kan blive kraftigt beskadigede (blive møre) ved svampeangrebet, hvis det er udpræget, og det er der naturligvis intet at gøre ved. Men pletterne i sig selv kan behandles med lidt vinsyre eller fixersalt i vand, eller ved hvidevarer mest effektivt med chlorvand; på uld med perborat eller brintoverilte.

Kaffe, the, chokolade (tannin)

Tannin (garvesyre) er en af de mest almindeligt forekommende plettyper. Tannin findes i kaffe, the, chokolade, en række frugter og parfume. Modtageligheden over for tanninpletter er afhængig af textilfiberarten, specielt vanskeligt er det at fjerne tanninpletter på uld (spild af kaffe på gulvtæpper og frugt på børnetrøjer). Disse pletter bør altid fjernes før vask, idet vaskeflottens alkaliindhold og en eventuel strygning fikserer tanninen til stoffet. Pletten fugtes med vand og behandles med varm glycerin (50-60°) i nogle minutter, hvorefter glycerinen skylles ud med vand, og til slut kan der behandles med en blanding af alkohol og iseddike (10:1) og efterskylles med vand. Sidste del af behandlingen er dog farlig ved acetatstoffer og mange farvede stoffer, men er også tit overflødig.

Læbestift

Læbestift kan som regel på grund af sit fedtindhold fjernes med tetrachlor eller benzin.

Maling

Maling, fernis og tjære behandles med terpentin og derefter med tetrachlor eller benzin — eller endnu bedre med en af de specielle lakfjernere, som findes i handelen. Acetone bør undgås, idet acetatstoffer opløses heraf. Pletter af plasticmaling er, når de er tørret (hærdet), uopløselige i alle gængse midler, men så længe pletterne endnu er våde, fjernes de let med lunkent vand.

Neglelak

Neglelak fjernes med amylacetat eller — hvis stoffet ikke indeholder ace-tat — med acetone eller neglelakfjerner.

Parfume

Parfume indeholder altid sprit, og ved langvarig indflydelse kan ace-tatstoffers farve opløses af denne sprit, føres ud på stoffets overflade og her blive siddende løst, når spritten fordamper. Ved en senere rensning eller vask vil dette løse farvestof gå af og resultere i en skjold på stoffet, som ikke kan udbedres. Parfume indeholder desuden tannin, der efterhånden giver brunlig farve analogt med frugtpletterne, og som fjernes med glycerin.

Rust

Rust kan fjernes med specielle rustfjerningsmidler eller med kaliumbifluorid eller oxalsyre. Stearin. Stoffet lægges mellem to lag sugende papir (avis) og stryges med et lunkent strygejern. De sidste rester fjernes med tetrachlor eller benzin.

Svedpletter

Transpiration. Hvis farverne tåler det, gnides stoffet med lige dele eddike og vand, eller med en blanding af ammoniak og vand. Ikke-farveægte stoffer dækkes med et lag magnesia, der rystes af efter nogle timers forløb, hvorpå stoffet børstes igennem [red. se også Fjern gule pletter under armene]

Tyggegummi

Tyggegummi fjernes ved at hælde tetrachlor eller amylacetat på stoffet rundt om pletten, hvorved det vil trænge ind under pletten, og så lader den sig lige løfte af.

Urin

Urin tages af ved dypning i fortyndet oxalsyre, eller — hvis dette ikke tåles — da eddike. Vin sætter sig ligesom frugt mere fast ved indflydelse af varme og alkali, og vinpletter behandles ligesom frugtpletter med varm glycerin (se tannin), samt derefter med eddike og lidt alkohol.

Æggehvide

Æggehvidestoffer fjernes på renserierne ved enzymbehandling. Hjemme kan man forsøge med terpentin efterfulgt af tetrachlor eller benzin.”