
Lærepenge betalt
Man slipper ikke for at give lærepenge ud, hvis man begynder at gå op i tøj. Mindre tilfredstillende køb og selv deciderede fejlkøb er et vilkår. Det kan være et lokkende tilbud eller en farve, der forfører, en lyst til forandring, en opfriskning af stilen.
Jeg har selv kasseret og givet en del jakker og habitter ready to wear væk, jeg erhvervede i 1990’erne og begyndelsen af 00’erne. Også skrædderi, fra Warszawa, har jeg ekspederet og såmænd et par håndsyede sko. Jeg følte ikke, tøjet sad ordentligt, når jeg sammenlignede med mit italienske skrædderi. Og hvad gør det, at man må betale lærepenge? Hvis man ikke er parat til at miste moneter, er der ingen fremdrift. Det gælder i mange af livets forhold, tillige inden for ekvipering. Ideen om, man kan gøre alt perfekt, dræber forandring og læring.
Men kan man trods alt ikke reducere lærepengene?
Det kan man.
Jeg mener, at der er tre opmærksomhedspunkter, på sin vis indlysende alle tre, men folk overser dem gang på gang.
God pasform de væsentlige steder
Helt basalt må eksempelvis et par bukser passe nogenlunde i liv og længde. Ellers får man dem ikke brugt. Strammer de meget, lader man dem blive hængende om morgenen. Oplever man, at jakken er for stor over skuldrene, kan den komme til at dele skæbne med bukserne. Presser skoene på tæerne, kommer de til at passe sig selv.
Med andre ord, nyt tøj må passe nogenlunde eller kunne bringes til at passe nogenlunde hos forandringsskrædderen.
Dagligdagens tøj først
Desuden gør man klogt i at fokusere på almindeligt, “kedeligt” tøj. Har man generelt en flamboyant tøjstil som eksempelvis Iversen eller Ivar, er faren mindre. Tilhører man flertallet, der går diskret klædt, skal man først købe de lyserøde fløjlsbukser, når man har de beige, og først de stribede skjorter, når man har minimum fem lyseblå i skabet. Man bør også have sig mørkebrune sko, før man køber cognacfarvede, og diverse blå slips, før man køber orange og grønne. Ellers ender man med et mismatch, hvor man har en mængde fint, sparsomt brugt begivenhedstøj i klædeskabet og et ringe udvalg rugbrødstøj.
Med andre ord, tag nøgternt bestik af, hvad du går i til daglig, og opgradér den garderobe først. “Hav agtelse for dagliglivets skønhed”, med Emma Gad.
Pas på tilbud
Læsere vil vide, at jeg ikke skriver meget om tilbud på Den velklædte mand. Jeg er ikke begejstret for det forhold til tøj, som tilbud kreerer. Tilbud fører til for mange middelmådige tøjkøb. Man går mere eller mindre ubevidst på kompromis, fordi man oplever, tøjet er billigt. Hellere et velsiddende jakkesæt i stedet for tre akkurat acceptable, revet ned under tilbud, siger jeg.
Nogle varegrupper er nemmere at købe på tilbud, for eksempel slips, lommetørklæder og strømper. Men også her, har man det med at svække på kvalitetskriterierne og ignorere, hvad man egentlig har brug for i garderoben, fordi prisen er lavere end før.
Med andre ord, fasthold dine kvalitetskrav, også når tilbud lokker.

Skriv et svar