
I en Canali størrelse 106
Tidlig morgen, før almindelige kunder indfinder sig, gik jeg ind ad døren hos Hartung i det centrale København. Jeg ville opleve og teste, hvor langt jeg kunne komme med deres ready to wear. Hartung er den butik i København, der har det største udvalg af fine habitter ready to wear og made to measure. Allerfinest er Kiton, dernæst Attolini, og så Caruso og Canali, “de billige”, som andre herretøjsbutikker også har, til 11.000 kr. for et jakkesæt ready to wear. Kiton made to measure er 50.000 kr. og opad, forstod jeg, mens Attolini begynder omkring de 35.000 kr.
Min interesse var altså ready to wear. Som bekendt har vi allerede testet diverse made to measure i København. Min underløbende påstand har været, at made to measure kan være en god løsning, men for mange mænds vedkommende kan de lige vel springe på ready to wear og få det ændret i stedet. De sparer godt 30 pct. på prisen i forhold til made to measure, og de har jakkesættet i hus om ikke med det samme, så nogle dage efter, når forandringsskrædderen har været i gang.
Men hvordan ville det gå, hvis jeg skulle tage min egen medicin og erhverve mig et jakkesæt ready to wear?
Jeg har ikke længere jakkesæt og jakker ready to wear i garderoben, men da jeg havde, var favoritstørrelsen 106, som også hedder en 54 eller 44 L. Var det lidt spænding i kroppen, var det nok allermest spørgsmålet, om størrelsen stadig var den rette 25 år senere.
En venlig ung mand med navnet Sebastian tog imod. Han forklarede mig om Hartungs sortiment. Kiton og Attolini, som jeg først havde i tankerne til en test, er mest tænkt som made to measure, og de havde ingen lange standardstørrelser i de mærker. Det havde de til gengæld i Canali, godt forarbejdet italiensk konfektion, men ikke på niveau som Kiton og Attolini, som i store træk er håndsyede.
Hvis man vælger ready to wear, siger man farvel til stofvalg, knapvalg, foervalg og lægvalg i bukserne. Det er den pragmatiske virkelighed, jeg har fuld forståelse for, om end jeg havde håbet på læg i de Canali-bukser, som Sebastian fandt frem. Men dertil er vi endnu ikke nået. I 1990’erne var alle habitbukser ready to wear med læg, i dag er de flat front, mestendels, for læg er bestemt begyndt at dukke op igen. Men ikke hos Canali hos Hartung, hvilket siger noget om deres kundesegment, der nok vil være smarte, men er forsigtige og holder fast i gamle moder (som flat front er i 2023) lidt længere end på Nørrebro.
Med lettelse kunne jeg konstatere, jeg godt kunne klemme mig ned i en størrelse 106. Den sad tæt, men jeg kunne knappe både jakke og bukser, uden sprængfare opstod. Teknisk sad jakken også fint på mig. Jeg har en nogenlunde normal holdning og skulderstilling, så jakkekrave, -bryst og -revers artede sig, som de skulle på mig, hvad jeg på forhånd også havde formodet, de ville gøre. Bukser var lidt kort i taljen og lange bagpå, så folder opstod ned ad baglåret.
Derudover var mine anker egentlig primært af stilistisk karakter.
For det første var jakken 3-4 cm for kort. Man vil ikke have en stumpejakke, der ikke dækker bagenden og slet ikke, når man er høj. For det andet var bukserne for smalle. De klæbede trods alt ikke til mine ben, hvis jeg stod op. Men idet jeg satte mig ned, blev de til gamachebukser.
Forandringsmæssigt kan der ikke gøres noget ved jakkelængden. Og buksebens vidde kan man kun gøre minimalt ved, fordi sidesømme ikke gemmer på ekstra stof.
Derudover følte jeg, at jakken var noget stram over ryg og arme. Måske jeg alligevel skulle prøve en størrelse 110, 56 L?
Størrelsen større
Sebastian fandt Canali-sættet frem i en størrelse 110. Det var bedre, mere bekvemt. Og jakken fik så meget længde, at den akkurat kunne være acceptabel. Desuden nærmede buksebenene sig en passende vidde, om end buksetaljen nu blev for løs.
Jakken lagde sig nu også naturligt over ryggen i stedet for at være uelegant udspændt. Samtidig dukkede der dog et lille pasformsmæssigt issue op, som man ikke kunne se med den udspændte størrelse 106: lovligt mange diagonale folder hen mod armhulerne og ned langs siden, fordi jakken mangler lidt centerlængde bagpå. Jeg vil dog stadig klart foretrække denne jakkeryg i størrelse 110 med den mere harmoniske længde og naturlige pasform end den kunstfærdige ryg på størrelse 106. Desuden følte jeg væsentlig mere bevægelsefrihed i 110-jakken.
Bukserne nummeret større var ligeledes for lange bagå, hvorfor folder på baglåret opstod.
Ready to wear eller made to measure?
Så jeg ville se virkeligheden i øjnene og gå fra den gamle størrelse 106 til 110.
Forandringsmæssigt ville jeg ideelt få følgende gjort:
- Oplæg af bukser
- Opstramme buksetalje
- Forkorte jakkeærmer en halv cm
- Forkorte bukser over sædet, så folder reduceres på baglåret
- Stramme kraven lidt (kan ikke rigtigt ses på foto)
- Reducere diagonale folder ved armhuler
Jeg gætter på, at forandringerne ville beløbe sig til 2-3.000 kr. De sidste tre dots kræver desuden en dygtig forandringsskrædder.
Sebastian fortalte, at deres Canali made to measure begynder ved 15.000 kr. Ville det være et bedre valg med mine ønsker og krav? Jeg er tilbøjelig til at sige ja. Jeg kunne da få mine læg, taljehøjde og vidde i bukserne, den helt rette ærme- og jakkelængde, et renere baglår på bukserne, en strammere krave og renere ryg. Jeg er så ikke en almindelig kunde. Det er sandt. Nogle af de tekniske forhold, jeg nævner, vil de færreste være opmærksomme på og ej heller ekspedienten, er min erfaring. I det perspektiv vil made to measure fremstå som en unødvendig, bekostelig opgradering, fordi man forandringsmæssigt da vil nøjes med bukse- og ærmelængde. Der kan dog være et lovende udbytte af made to measure i mit figur- og smagsmæssige tilfælde, skulle jeg mene.




Dit fokus er meget om man overhovedet kan få noget anvendeligt ud af at købe ready to wear – og det mener du jo så at man kan forstår jeg…. men du nævner ikke stil, stofkvalitet eller detaljer… og sidst men ikke mindst: Er det pengene værd – i forhold til skræddersyet – men lige så meget i forhold til mere mainstream ready to wear i 5-8000 kr. klassen?
Hej Allan
Stoffet er det sædvanlige tynde konfektionsstof, det skulle jeg have nævnt. Lidt finere, når det nu er Canali, men basalt set konfektionsstof, ikke de kraftigere skrædderkvaliteter. Ja, til 11.000 kr. er der hårdug i brystpartiet, det er ikke klæbet.
Som du ser, er jakkekonstruktionen i øvrigt blød, som stort set alt konfektion er i dag og har været længe. Fx minimal med støtte i skuldrene.
Mht. om det er pengene værd ift. billigere konfektion, kommer det. Jeg har besøgt og vil besøge flere butikker med ready to wear.
Hvad angår min egen position, er den jo ret klar: Jeg foretrækker skrædderi til enhver tid. Virkeligheden er dog, at flertallet ikke er parate til det. Derfor finder jeg det relevant at undersøge, mere pragmatisk, hvad man så at sige kan drive det til med ready to wear, også i relation til dets typiske alternativ: made to measure.
Tjek… jeg kan sige, at jeg har noteret mig det samme ved de to Canali-jakker jeg har haft: meget let, nærmest en lidt gennemsigtig følelse. Det er helt sikkert godt i Italien om sommeren, men jeg synes det er for klejnt (mon ikke de laver mere end en slags stof – men lidt pudsigt…)
Jeg har også en Canali-jakke. Tweedjakke faktisk. Jeg kan genkende det, du skriver om gennemsigtig følelse. Jeg er omvendt meget glad for den, og tæller på knapper, om jeg skal have en til. Lidt dyre er de jo.
Uden sko – det havde jeg virkelig ikke regnet med, at du ville byde os ???
Jeg er fortrolig med jer, I kan klare det