Tøjets psykologi

Tøj der frisætter

Tøjets psykologi er der i tidens løb sagt meget populærtvidenskabeligt om. Jeg tænker selv sådan, at ja, tøj kan påvirke sindsstemning, humør og omgang med andre mennesker. Når jeg spadserer af sted i en velsiddende dobbeltradet habit med vellykket tilbehør af skjorte, slips og sko, føler jeg mig normalt ovenpå, selvsikker, klar til svare verden. Andet ville da også være uheldigt, hvis man betænker al den tid og penge, jeg lagt i klassisk herretøj, kan man lakonisk sige …

Samtidig må jeg føje til, at jeg oplever tøjets indflydelse på sindet som forbigående. Jeg glemmer, hvad jeg har på, medmindre der opstår situationer, hvor bevidstheden ligesom drejes hen på min påklædning igen, for eksempel hvis jeg står over for et vigtigt møde eller bare tages af tanken, jeg vil gøre en god figur over for nogle mennesker, jeg ser på sin vej.

Det kan også være, at noget nager.

“Arh, den kombination af skjorte og slips kunne være bedre.”

Da indvirker påklædningen negativt og binder sindet i stedet for at frisætte det.

Den overstadige smoking

De forskellige klædningstykker i herregarderoben kan påvirke sindet på hver deres særlige facon. Det hævdes også i det gamle fagtidsskrift Stof og Saks. Der er jeg stødt på fin, lille refleksion fra 1959 over tøjets psykologi, hvor jaket, smoking, kjolesæt og islandsk sweater modstilles. Jeg er især begejstret for den fintfølende psykologiske destinktion smoking og kjolesæt:

“Hvis man ikke ligefrem skifter karakter, så skifter man i al fald humør, når man skifter tøj. Så meget skuespiller er der i os allesammen. Tøj har på en forunderlig måde indflydelse på vore sindsstemninger

[…]

Læg mærke til, hvor folk bliver højtidelige af sind, når de får jaket på. Det er ikke underligt, for jaket har i adskillige generationer været det tøj, man har til meget højtidelige lejligheder såsom formiddagsbryllup, kransenedlægninger ved monumenter og modtagelser på rådhuse. Hvornår ser man et selskab af jaketklædte i overstadigt humor? Kun ved meget sjældne lejligheder, og så føler man, at der er et eller andet galt.

I smoking kan man være fjantet eller overstadig, men kjolesættet er uløseligt forbundet med en vis værdighed, selv om det er festdragt. Til gengæld skal der ufattelige mængder af sindets højtidelighed til for at mobilisere værdighed i islandsk trøje med rullekrave og cowboy-bukser. I det øjeblik, man fra den konventionelle påklædning skifter over til den absolut tvangfri, lægger man en masse af konventionerne sammen med tøjet og aflaster sindet for komplekser sammen med slips og manchetknapper.”

Øjnene der oplever

Det er klart, at selve begivenheden – fx en kransenedlæggelse – kan medvirke til at forme sindstemningen. Desuden kan det være, at en person slet ikke fornemmer de forskellige klædningsstykker historie og betydninger, og så har de ingen ingen effekt, eller måske er den anderledes end forventet. Man begynder eksempelvis at klovne, hvis man tager en jaket på, fordi man kun erindrer en sprechstallmeister i et cirkus som i en Disney-film i stedet for et fint bryllup eller begravelse. Uden tvivl er klædningsstykker ladet med betydninger, men forskellige folk oplever dem ofte forskelligt, og dermed påvirkes sindet forskelligt.

Men sindet påvirkes trods alt. Sådan ser det ud. Om er det ikke hele karakteren, der forandrer sig med en påklædning, så kan humøret svinge med den. Det kan Den velklædte mand skrive under på.