Test af jeans hos Wardrobe 19

Overset

Jeg mere eller mindre udnævnte Brund til at være den bedste butik i landet her, hvis man er ude efter kvalitetsjeans. Det gik bagefter op for mig, at den fejring kunne være overilet. Jeg burde i al fald se forbi Larsbjørnsstræde i det indre København, før jeg uddeler krone, scepter og rigsæble til Brund. Det indså jeg.

Inde i Larsbjørnsstræde 19 finder man nemlig butikken Wardrobe 19, og den gør sig også i gode jeans. Og det har den faktisk gjort i mange år – siden 2009.

Butikken minder om Brund, men er mere rå, mindre friseret. Det gælder ikke bare selve lokalet, der er vind og skævt, også sortimentet fremstår mindre poleret, dog kvalitetsmæssigt på mindst samme niveau som Brunds.

Sugar Cane 1947

Mens Brund lagde vægten på to amerikanske mærker (Tellason og Freenote), da jeg besøgte butikken, var Wardrobe 19 interesseret i at vise mig deres japanske mærker, først og fremmest Sugar Cane. Jeg havde nævnt, at jeg er til jeans med vidde i benene og høj talje, og Wardrobe 19 forklarede, at det snit langt hen ad vejen er hele deres sortiment i dag. Eksempelvis har Sugar Cane det snit i deres modeller.

Jeg prøvede Sugar Canes model 1947, som var særligt interessant, fordi den snitsmæssigt skulle være identisk med Levi’s 501-jeans fra 1947 og endnu mere lig, end hvad dagens Levi’s kan præstere. Og 1947 er ikke et tilfældigt jeansår. Vi er i Efterkrigstiden, da jeans som almen beklædning blev skabt. Det var modellen fra 1947, som Marlon Brando bar i The Wilde Ones (1953), og 1947-modellen kandiderer uden tvivl til titlen de mest autentiske jeans, der gives kan.

Selv for min smag følte jeg dog, modellen næsten havde for meget i vidde i benene, hvilket dog kunne hænge sammen med, at størrelsen, jeg var i, var lidt for stor. I øvrigt fandt jeg mig godt tilpas med modellens talje og snit. Denimen på 14 oz. gjorde, at bukserne heller ikke føltes så tunge igen. 14 oz-denim skulle også være, hvad den originale 1947 var syet af. Sugar Cane 1947 stod i meget rimelige 1.600 kr. for et par.

Ragtime Belafonte

Wardrobe 19 var en smule tøvende ved at lade mig hoppe i deres Ragtime Belafonte model 1936, fordi de ville være for rummelige for min smag. Men jeg insisterede, og godt jeg gjorde det.

For de sad fint på mig. Designet med en strop over lænden, som man var udbredt på jeans i gamle dage, er ikke lige mig, men derudover kunne jeg lide modellens design. Den ekstra høje talje kunne også noget, selv om jeg ikke ved, hvor behagelig den ville være ved daglig brug.

Prisen på 2.700 kr. var et solidt hop opad fra Sugar Cane, men ikke ind i den skøre liga a la Jacob Cohen-jeans. Belafonte Ragtime er tillige et japansk mærke.

Indigofera model Kain

Jeg prøvede også det svenske mærke Indigofera. Wardrobe 19 manglede dem i min størrelse, men jeg ville gerne teste deres model Kain, da snittet er det klassiske straight cut, jeg bryder mig om.

Jeg oplevede også, at snittet var det rigtige, til trods for bukserne var for trange, som det ses. Kain-modellen havde i øvrigt en virkningsfuld ulden tekstur. Pris: 1.900 kr.

Anden beklædning hos Wardrobe 19

Som værende en rigtig workwear-butik har Wardrobe 19 også rustikke trøjer, støvler og jakker i sortimentet.

Støvler syntes at være et kapitel for sig. Ejer Martin Vestphael er meget involveret i designet af dem. Fremstilling sker i Spanien. Prisen, jeg så, lå på 3.500 til 5.000 kr.

Wardrobe 19 fører også de danske mærker Andersen-Andersen (kvalitetssweatre) og Hansen Garments (rustikke skjorter, jakker mv.).

Konklusion

Wardrobe 19 fremstår temmelig rå for min og sikkert mange læseres smag ved første øjekast. Men selve sortimentet er egentlig civiliseret og udsøgt. Det, synes jeg, min test af jeans viser. Jeg kunne sagtens bære et par af deres modeller med en striktrøje eller tweedjakke. Sugar Cane, Belafonte Ragtime og Indigofera er ikke designmæssigt snorlige, som de amerikanske modeller, jeg prøvede hos Brund. Til gengæld har de lidt mere personlighed og sjov over sig. Og de egenskaber kan tjene megen uformel tøjstil.

Om Wardrobe 19 er bedre eller dårligere til kvalitetsjeans end Brund, er svært for mig at sige. Hvilket vel er pointen, ihukommende indledningen: Er man til kvalitetsjeans, skal man ikke bare besøge Brund. Man skal også se forbi Wardrobe 19 i Københavns Larsbjørnsstræde.