Test af Attolini hos Hartung

Mystisk butik

Hartung i det centrale København har landets største udvalg af fint herretøj. Det er en lidt mystisk butik, der på den ene side har meget karakter og selvsikkerhed over sig og på den anden side fremstår diffus. Jeg mener, hvem ejer egentlig butikken, og hvad vil den stilmæssigt? Hartung kan forvirre.

Ned i kælderen

Dog sker der noget, hvis man går ned ad trappen til kælderen. Så dukker den fine italienske konfektion op på bøjlestang efter bøjlestang. Hvor andre butikker slutter med Canali og Caruso til 10-15.000 kr. for et jakkesæt, begynder Hartung med de mærker og fortsætter så til Attolini og Kiton, der henholdsvis starter ved 30.000 og 50.000 kr. for bare en jakke ready to wear.

Skjorteudvalget matcher jakker og habitter. Kendte, eksklusive navne som Barba og Finamore ligger på hylden, ligesom også Attolini og Kiton er repræsenteret. For sidstnævnte ligger skjorteprisen på 4.000 kr.

Skoudvalget følger trop. Hartung fører et bredt udvalg af Crockett & Jones til 5-6.000 kr. for et par sko og Santoni, som befinder sig i samme prisleje. De er også netop begyndt at føre et nyt italiensk skomærke til 11.000 kr. for et par.

Som andre herretøjsbutikker sælger Hartung stort set ikke slips længere, men mangler man, tilbyder de eksemplarer fra Kiton til 2.000 kr. stykket.

Test af Attolini

Blandt de kostbare italienske konfektionsmærker har jeg haft en lille svaghed for Attolini, fordi de klædte Jep Gambardella på i den fremragende film Den store skønhed. Desuden er Attolini velfunderet med en skrædderhistorie begyndende i 1930’erne. Og så fremstiller de vitterligt en meget fin jakke, hvis man betragter niveauet og mængden af håndsyning. Desuden, viste min test, er der flair og swung over jakkens silhuet. Mønstret er tydeligvis gennemtænkt pasformsmæssigt og æstetisk. Følelsen var i stil med den, jeg havde, da jeg prøvede Belvest-jakker hos Daniel.

Når det er sagt, er Attolini konfektion. De sædvanlige småproblemer, jeg møder i en standardstørrelse, fornemmede jeg også i Attolini-jakken. Og så er der prisen. Hørmodellen til 30.000 kr., jeg havde på, var blandt de billigere hos Attolini.

Jeg prøvede også en car coat fra Attolini i en kraftig, vandskyende bomuld. Også velforarbejdet, tydeligvis.

Og atter prissat, så man burde røre den med hvide bomuldshandsker.

Made to measure

Attolini og Kiton hos Hartung er i hovedsagen tænkt som bestillingsvarer. Der er relativt få jakker og bukser ready to wear. Prisen stiger med 20-30 pct., hvis man går ad hin made to measure-vej. Fremstillingstiden er et par måneder. Hvis der bestilles Attolini eller Kiton, flyver der hver gang en mand fra Italien ind og foretager opmåling mv.

Made to measure ved Caruso er mere regulær med to årlige, faste butiksbesøg fra Italien.

Konklusion

Man skal se inden for hos Hartung, om ikke andet for bare at inspicere deres varer. De er blandt de allerfineste, man finder i København inden for herretøj.

Med hensyn til den kostbare konfektion har mit besøg hos Hartung og test af Attolini ikke ændret min opfattelse: Den er spild af penge. Der er intet, der retfærdiggør ovennævnte prisskilte, medmindre det er legitimt, man først og fremmest skal betale for en god historie. Produkterne i sig selv er bestemt flotte, og der er brugt tid på dem, men nøgternt set er det bizart, at en blød Attolini-jakke skal koste ti gange mere end en beslægtet blød jakke fra Suitsupply. Forskellen er alt for lille, og jeg synes ikke overraskende, at man i stedet skal gå efter rigtigt skrædderi, hvis man er parat til bruge moneter på sin garderobe.

Men altså, tøj er også drømme, og folk drømmer forskelligt, og nogle mænd tiltrækkes af den fine italienske konfektion, og er man blandt dem, skal man i al fald hellere bestille Attolini hos Hartung end at gå hen i Prada eller Zegna.