Fra jagt til tøj
Da jeg for syv år siden talte med jægeren Simon Staffeldt Schou om jagt i Danmark, så jeg jagt som et populært fænomen i tiden. Simon berettede også om de mange “nyjægere”, der var kommet til, og der syntes at være flere mennesker i min omgangskreds, der tog et jagttegn.
Nu fornemmer jeg en anden situation. At gå på jagt, er ikke længere mode i samme omfang. Til gengæld er det mit indtryk, at jagttøj er begyndt at fylde mere i butikker og på folk, især det traditionelle engelske jagttøj. For et par år siden vrimlede det fx med grønne Barbour-jakker, specielt på mænd i 30-årsalderen.
Jeg vil ikke beklage det. Traditionelt engelsk jagt- og fritidstøj er jo skønt. Men jeg er en lille smule bange for, at mange tænker mere på stilen end kvaliteten. Der er således meget kedeligt simili i omløb inden for jagt- og fritidstøj. Det oplever jeg.
“Hvor mon Nancke, der bryster sig af kvalitet, befinder sig?” tænkte jeg, da jeg for nogle uger siden cyklede forbi butikken i den gamle, solide bankbygning på Gentofte hovedgade.
I går så jeg forbi for at undersøge situationen.
Test af field coats
En engelsk jagtjakke, field coat, er en af de jakker, jeg gerne vil have i garderoben, men af uransagelige årsager ikke har. Hos Nancke fik jeg muligheder for at teste et par stykker og uden tvivl nogle af de bedste i kategorien.
I første ombæring prøvede en jakke fra Cornelius, som er et relativt nyt engelsk mærke, som Nancke har en aktie i. Den tidligere chefdesigner hos det gamle, fornemme jagtmærke Holland & Holland står bag. Jakken så øjeblikkeligt helt rigtig ud i form og design. Det hjalp kun, at tweeden (Lovat) var førsteklasses.
Jakkens kviltede foer kunne næsten se for bekvemt og luksuriøst ud. Men Cornelius leverer uden tvivl en prima field coat.
Pris: 8.000 kr.
For 20 % ekstra kan Nancke desuden fremstille Cornelius-jakken made to measure i det tweedstof, man vil have. En overraskende og attraktiv service inden for den slags beklædning, må jeg sige.
Som den eneste butik i Danmark fører Nancke Purdey. Det er en fjer i tyrolerhatten. Purdey er et legendarisk engelsk jagtmærke, der dog i dag ejes af modekonglomeratet Richemont.
Purdey-jakkens lidt længere snit fungerede bedre på min figur, men mindede ellers i kvalitetsfølelse om Cornelius-jakken. De påsatte lommer, den dobbelte jakkelukning med lynlås og knapper, kraven, raglanskuldrene m.m. – field coat’ens kendetegn – var nært beslægtede mellem de to jakker.
Designmæssigt fandt jeg Purdey-jakkens enklere foer mere attraktivt end Cornelius’ kviltede løsning. Purdey-jakkens foer var også fæstnet mod tweeden med en meget elegant finish.
Men forskellene syntes samlet set meget små, og begge jakker fremstod korrekte traditionelt set.
Purdey-jakkens pris: 12.000 kr.
Test af andet tøj
Jeg prøvede også en shooting vest fra Purdey, ikke videre relevant i mit tilfælde, da den er decideret jagttøj, og jeg er ikke jæger. Men designet med læderlapper under skulderen til at støtte geværets skæfte og det aflange design med skørt og store lommer charmerer mig alligevel. Vesten stod i 5.000 kr.
Nancke havde netop fået Harris tweed-jakker hjem fra et tysk mærke Weis. Jeg hoppede i et eksemplar og kan sige, at der er godt med vidde i dem, hvad de skal have. En tweedjakke i slim-fit er meget forkert. Jakkereversene var dog for smalle. Pris: 3.500 kr.
Molskinds- og fløjlsbukser i den helt rigtige kraftige og traditionelle udgave ligger tillige på hylden hos Nancke.
Stilen mindede meget om Cordings’ bukser, men finish syntes en kende bedre hos Nancke. Desværre var snittet for smalt i benene i min optik. Det er det samme problem hos Cordings.
Udvalget af Filson hos Nancke var også en god opdagelse. Jeg er næsten ikke stødt på Filson andre steder i Danmark, selv om det amerikanske mærke kan noget, når det handler om robust, stilfuld fritidsbeklædning, og burde have grobund i Danmark.
Jeg prøvede en skovmandsjakke, model Mackinaw, syet i en meget solid, kraftig uld. Jeg fandt mig rigtigt godt tilrette i den. Pris 4.500 kr.
Før jeg forlod butikken, opdagede jeg et stativ med charmeklude.
De viste jeg sig at være de helt rigtige, det vil sige tynde, ikke for store, ikke for små, og i en blanding af silke og uld. Pris: 1.600 kr.
Konklusion
Alt i alt fandt jeg besøget hos Nancke opløftede. Tøjet er ikke billigt. For et mærke som Purdey får man lov at betale meget for mærket. Men sortimentet indeholder også nogle af de bedste sager på markedet. Jeg kan ikke udelukke, at der er andre jagt- og fritidsbutikker i Danmark, der kan matche Nanckes tøj på kvalitet og tradition. Men der kan ikke være mange.
Mærket Cornelius var nyt for mig og behageligt overraskende, og jeg kan ikke undgå at give flere pluspoint for, at Nancke tilbyder en made to measure-service inden for mærket. Det siger sig selv.
Det ser lækkert ud, men jeg undrer mig over, at Barbour eller et andet mærke oilskin ikke føres ?
De har masser af Barbour. Det burde jeg have nævnt. Min oplevelse er, Barbour er mange steder, og så fandt jeg det ikke så spændende at undersøge. Men de har jakker, trøjer mm. fra dem.
Naturligvis. Det giver god mening.
Just for the record: Oilskin – eller waxed cotton – jakker anses i UK ikke som traditionelt jagttøj. Jeg er glad for min snart 25 år ganle, lappede og halvmøre Northumbria, men jeg har aldrig brugt den på jagt. Ej heller tweed… Men vadmel derimod – der er mere kontinentalt.
Hmm. Det udfordrer lidt min opfattelse af UK jagttøj. Siden jeg først i 80’erne stødte ind i oilskin og særlig Barbour har jeg altid opfattet det som en fast del af jagtudstyret med samt tweed og flat caps etc.
Jeg er ikke jagtmand, så jeg kan naturligvis ikke udtale mig med sikkerhed om forholdene i UK, men traditionen tro er dér sikkert en stram dress code.
På Barbours hjemmeside står lettere forkortet:
“In 1894, Scotsman John Barbour supplying oilskins to protect the growing community of sailors, fishermen and mariners from the worst of the British weather”
så der er jagt ikke nævnt.
Ja, det giver egentlig god mening, når man tænker på , at jagttøj har udviklet sig over flere århundreder, hvorimod Barbour blev introduceret som specieltøj til det arbejdende folk og kun gradvist holdt sit indtog hos de kongelige efter i anden verdenskrig.
Tak for information. Det er godt, at blive lidt klogere.
To småbemærkninger:
1) Barbour er ganske vist, rigtigt nok mere “udendørs på landet”-tøj end specifikt jagttøj. Ikke desto mindre har jeg nu set mange danske jægere i Barbour-jakker. Især på regnfulde, forblæste dage, hvor det er “rough shooting” e.l.
2) “Simon berettede også om de mange “nyjægere”, der var kommet til, og der syntes at være flere mennesker i min omgangskreds, der tog et jagttegn. Nu fornemmer jeg en anden situation. At gå på jagt, er ikke længere mode i samme omfang.”
Måske ikke “mode”, men antallet af jagttegnsløsere har ikke været sådan rigtigt faldende over et kvart århundrede. Her er nogle punktnedslag:
2000: ca. 162.000
2009: ca. 168.000
2019: ca. 177.000
2023: ca. 173.000
Over en 50-årig periode har antallet ligget nogenlunde stabilt på mellem 150.000 og 177.000.
Tak for præcisering.