
Nådada..
Det viste sig, da jeg begyndte snakken med Sophus og Lasse, der til daglig kører House of Vinterberg, at de tidligere har arbejdet hos Sjölin. Jeg vil ikke sige, jeg blev chokeret, da Sophus frejdigt fortalte denne forhistorie, men jeg blev lidt på vagt. For et par år siden bestilte en læser et jakkesæt hos Sjölin i Roskilde, og udfaldet var grelt, og mit indtryk af hele Sjölins koncept stod i et slet lys efter den oplevelse.
Var House of Vinterberg bare et Sjölin med et nyt navn?
Bestemt ikke, signalerede Sophus og Lasse. Deres kvalitet af jakkesæt var bedre, prisen mere rimelig. Og så havde de meget mere fleksibilitet i deres service, fordi butikken nu var deres egen, ikke en franchaise-butik som i Sjölin-dagene.
Prøve af prøvejakke
Jeg prøvede en prøvejakke i str. 56, og den var god. Den viste, at grundmønstret i Vinterbergs jakker er gennemtænkt. Det kunne jeg straks fornemme efter at have iført mig adskillige jakker ready to wear i københavnske herretøjsbutikker. Sophus ville ikke helt ud med sproget, men jeg gætter på, at de benytter hollandske Munro til deres jakkesæt made to measure. Munro er blandt de bedste i det lavere prisleje, flere butikker i Danmark bruger dem, fremstilling i Kina mestendels.
Prøvebukserne fik jeg ikke prøvet, men de er aktuelt smalle, sagde Sophus beklagende. Deres udfordring er, at mange stadig vil have de smalle bukser. Men de overvejede også prøvebukser i en bredere model, der gør, at det er nemmere at tilpasse bukserne til kunder, der ønsker sig den slags klassiske bukser. Hvis man prøver med en smal buksemodel, er det i mange tilfælde risikabelt at lade en model med videre bukseben fremstille.
Pris m.m.
Prisen for jakke og bukser hos House of Vinterberg begynder på 4.500 kr. med såkaldt half canvas i jakkefronten. Man kan i det billigste stof få “full canvas” med håndsyede finish enkelte steder for 6.500 kr. Hvad angår stof, fremstod udvalget rimeligt velassorteret med stof til både jakker og habitter i også tungere metervarer – og af ren uld.
Smag – eller mangel på samme
Selve produktet fremstår således i orden hos House of Vinterberg. De samarbejder med en solid leverandør. Prisen er tillige god.
Hvor det kniber, gætter jeg, er dels kompetencen i at analysere et jakkesæt på en krop og forstå, hvad der kan rettes og hvordan, og siden kommunikere umisforståeligt med leverandøren. Sophus og Lasse er godt selskab, men deres erfaring udi herrebeklædnings tekniske facetter synes begrænset.
Desuden kan deres smag forbedres. De påklædte mannequiner var afslørende. Slipseknuderne var ikke uefne, men slipsene og kombinationen med brystlommetørklæder i jakkelommen famlende. Det var også sigende, at Sophus, der i øvrigt var fint klædt i dobbeltradet marineblåt jakkesæt, bar et stribet brystlommetørklæde identisk med striberne i hans skjorte. For matchy-matchy. Hans skinnende, tyksålede sorte loafers så tillige plastikagtige ud.
Men stemningen i butikken var god, værterne glimrende selskab. Det skal understreges.
Konklusion
House of Vinterberg er en sådan butik, der nok skal modnes. Selve varen er i orden, prisen god, og servicen er helt sikkert imødekommende. Men kvaliteten af målsyede varer svinger stærkt med kompetencen hos de personer, man bestiller hos, og hos House of Vinterberg er mandskabet stadig relativt grønt. De vil givetvis protestere, og jeg kan tage fejl. Jeg vil heller ikke fraråde, at man ser forbi, hvis man er på udkig efter jakkesæt made to measure i det lavere prisleje. Slet ikke. Man skal som kunde bare være realistisk, når man træder indenfor på Skoubogade 2 i det indre København, hvor House of Vinterberg har deres butik.







De arbejder med Jerome, som i øvrigt styres af Niek i Europa (han er udbryder fra Munro).
Meget lig Munro og ret stærke på basismetervarer, og knap så stort udvalg i sæson metervarer.
Ps. Jeg bruger selv både Munro og Jerome, da de supplerer hinanden godt.
Begge producerer hovedsageligt i Kina, ved en verdens største fabrikker (Dalian).
Munro har dog også produktion i Indien, og deres Made in Italy laves af Scuderi, så man bestemmer selv hvor “seriøst” man vil gå til værks.
Kommer ofte selv i Skoubogade, dog kun i konditoriet over for, som kan skimtes på gennem vinduet på det næstsidste foto.
La Glace, ja!