Undtagelsen Hermès?
Det er efterhånden en kendt sag, at der ikke er meget luksus i de såkaldte luksusmærker. Gucci, Prada, Louis Vuitton, og hvad de nu ellers hedder, er verdensmestre i markedsføring, men selve produkterne er nøgternt set ordinær kvalitet.
Dog har franske Hermès undgået det blakkede ry. De fremstiller endnu ædle, håndsyede varer, siger man.
Hvad de også gør. De tilbyder blandt andet dametasker, der håndfremstilles i Frankrig med omhu og af det bedste læder, og de har deres egen silkeproduktion i Lyon, hvor de anvender traditionelt silketryk. De har også et værksted i Paris, hvor de håndsyr sko på allerhøjeste niveau.
Men Hermès er en stor gesjæft med et vidtforgrenet udbud af varer. Kan det virkelig passe, at de allesammen har denne fornemme kvalitet?
Jeg besøgte deres store butik på Højbro Plads i København for at undersøge sortimentet i herreafdelingen.
Slips og tørklæder
Slips kom mig i møde som det første, da jeg spurgte til herreafdeling og blev gelejdet gennem butikken.
Farver og mønstre stod i et karakteristisk flor. Hermès har formået at skabe og tage ejerskab til et særegent figurativt mønstret og farvemættet udtryk inden for slips. Man er ikke tvivl om, at dette slips, man står med, er et Hermès-slips – eller en dygtigt udført kopi.
Når det er sagt, er jeg ingen stor fan selv. Med fare for støde flere læsere, synes jeg, at der er en tendens til, overordet set, at Hermès-slips både kan fremstå fjollede, fiffige og feminine. Jeg er meget mere tryg ved engelske og italienske slips.
Hvad angår slipsene i butikken, var de desuden for smalle. Jeg forstod, at de ventede en ny kollektion med med bredere slips, vist 8 cm, men de vil jo også være noget smalle. 9 cm bør være standard.
Derudover var der prisen på 2.100 kr. stykket. Slipsene er fine, men slår på ingen måde sartoriale slips til den halve pris.
Jeg var mere uforbeholden glad for Hermès’ tørklæder til mænd, jeg så i butikken. Der kan de en kvalitet, som er svær at matche for andre. Tekstil, tryk og forarbejdening føltes som ægte luksus. Prisen på 7.000 kr. for det store blå tørklæde i silke og cashmere, jeg prøvede, understøttede oplevelsen af eksklusivitet.
Tøj og sko
Stilen af herretøj hos Hermès mindede om den, jeg så hos Louis Vuitton skråt ovre på den anden side af Højbro Plads, det vil sige en uortodoks brug af kendte elementer fra herregarderoben med det formål at vise en afslappet, casual, men smart, mand.
Jeg prøvede blandt andet en blusejakke, som synes at være på mode i disse tider.
Den var en lækker sag. Men jeg havde svært ved at se, hvordan prisen på nogen måde kunne ende på næsten 100.000 kr. Vi taler om en jakke ready to wear, og den har næppe taget mere end nogle få timer at sy. Var lynlåsen af guld? Det så ikke sådan ud.
Jeg prøvede også en car coat i cashmere, som jeg ikke fik prisen på. Men man kan tænke sig til den.
Jeg noterede til gengæld, at en helt almindelig T-shirt i bomuld koster 2.900 kr., hvis der skal stå Hermès i nakken.
Skoene stod tillige i et bizart lys hos Hermès. Ikke at vi taler om dårlige sko. Men en pris på over 12.000 kr. for et par gennemsyede – ikke randsyede – sko på maskine er bims. Var Hermès i en almindelig priskonkurrence, ville de ikke kunne tage over 2.000 kr. for disse fabrikssyede sko.
Sammenfatning
Der er en verden til forskel mellem den historie om håndsyet luksus, som Hermès omhyggeligt kultiverer, og så den konfektionerede virkelighed, der mødte mig i herreafdelingen hos Hermès på Højbro Plads. Hermès kan bestemt noget inden for silke og lette tekstiler, ikke mindst deres tørklæder imponerer. Men sortimentet i herreafdelingen minder ellers om de andre luksusbutikkers, det vil sige et nøje kurateret udbud af fabrikssyede varer med alt alt for høje prismærkater på sig.











Styrken hos Hermés er jo historien om lædervarerne (altså tasker o. lign) og silketrykket, som man så har formået at bygge brand omkring. Så dine observationer er spot on. Det ses også på klientellet i butikken på en almindelig dag. Der bliver ikke talt meget dansk blandt kunderne, som er vandret direkte ind fra hotellet oppe på Kgs Nytorv.
100.000 for en ready to wear jakke, jeg kan næppe forestille mig et bedre argument for en formueskat.
Valgspøg til side, spændende indblik i hvad der kan være prisen værd, og hvad der bare er hype og mærkehysteri.
Til 97900 kunne de godt have anstrengt sig og sat prisklistermærket helt lige 🙂