• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Cigarens veje og vildveje

9. december 2011, af Torsten Grunwald



Der er mange ting og sager inden for stilkulturens univers, som Stiljournalen ikke ved en dyt om, men som Stiljournalen gerne vil vide mere om. For eksempel cigarer.

Stiljournalen fik derfor den ide at kontakte en af de faste læsere, Michael C. G. Iversen, om cigarer. Han går for at være den mest velbevandrede mand i Danmark udi kunsten at nyde tobak. Her følger, hvad Michael C. G. Iversen svarede Stiljournalen.


Hvad er en god cigar?

Den skal først og fremmest være håndrullet og have Long Filler-indlæg. Det vil sige, at cigaren er rullet af hele tobaksblade. Derudover skal de tobakker der indgår i cigaren være vellagrede.

Hvordan ryger man traditionelt en cigar, altså holder på den og damper på den?

Ja, nu damper man jo ikke på en cigar, men tager langsomme sindige drag og smager på røgen. Man inhalerer aldrig cigarrøg, da man ikke har smagsløg i lungerne, og man optager så rigeligt nikotin gennem mundens slimhinder og blodkar. Man holder cigaren mellem tommelfingeren, pegefingeren og langefingeren, eller hvad man nu finder mest behageligt, og indtager en tilbagelænet holdning. Det er vigtigt, at cigaren får lov til at hvile mellem sugene, hvor man så sidder og betragter cigarens brand. Brænder cigaren skævt, plejer man den undervejs med en lighter. Ellers er det relativt simpelt, man tænder den i den ene ende og suger i den anden, men derfra og så til at få det fulde udbytte af cigaren kan der godt være langt, hvis man er nybegynder.

Hvem laver dejlige cigarer?

Der er rigtig mange virkelig gode cigarer på markedet. Traditionelt siger man jo, at cubanerne laver de bedste cigarer, og det er til dels også rigtigt, men de cubanske cigarer har den ulempe, at de ofte ikke trækker, som de skal. Der har været meget sjusk, da de kunne sælge alt det, de producerede, uanset kvaliteten. Men heldigvis er folk blevet mere kritiske, og cubanerne har derfor strammet væsentligt op på kvaliteten inden for de senere år. Gode cubanere er eksempelvis Cohiba, Trinidad, Partagas, Romeo y Julieta og Montecristo. Fælles for dem er, at det er kraftige sager. Så er der cigarerne fra Den Dominikanske republik, hvor Davidoff er den mest kendte. De er kendt for deres helt exceptionelle kvalitet, og de rulles på en helt særlig måde, så de faktisk altid har et perfekt træk. Davidoff har cigarer lige fra den helt milde ende, der er gode for nybegynderen, og op til kraftige kanonslag, der primært appelerer til den øvede aficionado. Nicaragua er også et spændende cigarland, der smagsmæssigt spænder utrolig bredt. Her er de bedste mærker Padron og Oliva.

Hvilke våder varer går hånd i hånd med en cigar?

De cigarproducerende lande producerer jo som regel også rom. Så en god brun rom er et glimrende selskab for en cigar. Ellers er cognac og single malt whisky også godt. En god ting at have ved hånden, er også et glas vand. Det klarer smagsløgene, og hos nybegynderen forebygger det sved på panden.

Hvordan opbevarer jeg cigarer mest hensigtsmæssigt?

De rigtige håndrullede cigarer skal opbevares ved en luftfugtighed på omkring 70% ved ca. 20 grader celsius. Derfor skal cigarerne opbevares i en humidor under kontrollerede forhold. Ryger man kun en cigar en gang imellem, kan man købe den hos tobakshandleren og så opbevare den i et rør eller en pose et par dage, inden den ryges. Men bliver man grebet af det, så må man anskaffe sig en humidor til at have stående derhjemme.

Hvad skal man eller have af remedier for at få det fulde udbytte af en cigar?

Først og fremmest skal man have en god gaslighter og en cigarklipper og så et etui til at have cigarene i, når man går ud. Griber det om sig, kan man jo også investere i en St. James Smoking Jacket med tilhørende hat, som minder lidt om en fez, men er mere blød i det. Ryger man kun engang imellem, kan man få cigaren klippet, hvor man køber den og transportere den i den papæske, man får den i, og så ellers tænde med tændtikker eller en hvilken som helst lighter, bare det ikke er en benzin-lighter. Man tænder ikke en cigar, som man tænder en cigaret.  Man holder cigaren ind over flammen og drejer den rundt, ind til der er ild i hele brandfladen, først herefter tager man det første drag. Og lad mig her mane en skrøne i jorden én gang for alle: En cigar skal aldrig tændes med cedertræ, aldrig! Dels er det svært at styre, dels soder det helt forfærdeligt, og får man noget af denne sod på sin hvide skjorte, så er ikke bare fremtoningen, men også aftenen ødelagt. At ryge en cigar handler om smag, men også om ritualer og stil.

Hvornår er en cigar bedst?

Når man har god tid til at nyde den. Man skal være rolig og afslappet, ellers risikerer man, at cigaren brænder varm, og det ødelægger smagen. Selv foretrækker jeg at ryge cigarer i selskab med andre, så man har nogen at dele glæden med. Skal jeg ryge alene, så er det piben jeg griber til.

—

Michael C. G. Iversen afholder i øvrigt et arrangement om cigarer fredag den 16. december fra kl. 15.00 til 19.00. Arrangementet, der hedder Cigarbaren, foregår på Nørre Farimagsgade 7 i Fiasco Vines vinkælder.

Foto: Michael C. G. Iversen

Share

Skrevet i: Uncategorized 9 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Michael C.G. Iversen skriver

    9. december 2011 kl. 10:57

    Lige en hurtig rettelse. Cigar-arrangementet finder sted på Nørre Farimagsgade 7 i Fiasco Vines vinkælder Fredag den 16. december. kl. 15.oo – 19.oo.

    Besvar
  2. Torsten skriver

    9. december 2011 kl. 11:06

    Den er rettet 🙂

    Besvar
  3. Nicholas L skriver

    28. december 2011 kl. 21:25

    @ Michael C.G. Iversen: Jeg bliver simpelthen nødt til at spørge, hvad er det for et slips du har på, på billedet? det er meget flot!

    Besvar
  4. Michael C.G. Iversen skriver

    28. december 2011 kl. 21:57

    Slipset er fra Alfred Dunhill. Det er pink med et mønster i lyseblåt, der udgøres af et ældre Dunhill-logo med bogstaverne AD flettet ind i hinanden. Man skal vide det for at se det. Et typisk engelsk understatement.

    Besvar
  5. Nicholas L skriver

    29. december 2011 kl. 23:40

    Mange tak for det – nu har jeg fundet endnu et godt sted at købe slips!

    Besvar
  6. Anonymous skriver

    6. december 2012 kl. 14:27

    Michael, vil du fortælle lidt mere om St. James Smoking Jacket, evt lægge et link? Mvh Anders K

    Besvar
  7. Michael C.G. Iversen skriver

    7. december 2012 kl. 20:15

    Hej Anders
    The St. James Smoking Jacket er forarbejdet i fløjl med quilted sjalskrave og tilsvarende manchetter i silke. De mest gængse farver er burgundy, navy og flaskegrøn. Den helt rigtige model (efter min mening) kunne man ind til for nylig se på New & Lingwoods hjemmeside, men der er den desværre ikke mere. Du kan læse mere på dette link til wikipedia:
    http://en.wikipedia.org/wiki/Smoking_jacket

    Og se et par udmærkede eksemplarer her på Pakeman, Catto & Carter:
    http://www.pakeman.co.uk/category/79/Eveningwear

    Turnbull & Asser laver også smoking jakets til ca 1100 GBP for deres ready to wear. Den omtalte model fra New & Lingwood koster ca 750 GBP.

    Besvar

Trackbacks

  1. Kuriosum: Rygehatten siger:
    15. september 2015 kl. 20:56

    […] Læs Michael C. G. Iversens artikel om verdens bedste cigar her. […]

    Besvar
  2. Tweed og tobak i Kongens Have siger:
    3. marts 2016 kl. 14:40

    […] Kavaleren har vi mødt før. Det er Michael C. G. Iversen, danmarksmester i tobak. […]

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsessegade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Styr på vævninger - Den velklædte mand til Tøj med luv
  • Torsten til Kunsten at vedligeholde en pressefold
  • hasse gårde-askmose til Kunsten at vedligeholde en pressefold

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026