• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Et sæt klæder fra Sten Martin Jonsson, 1

6. marts 2011, af Torsten Grunwald

I princippet kan alt lade sig gøre inden for skrædderi. I realiteten er valgmuligheder begrænsede hos langt de fleste herreskræddere. De har et snit og et udtryk, de foretrækker, og som de kun modstræbende ændrer ved. Det er der flere og ofte gode grunde til, blandt andet den at de gerne vil sy en godt sæt klæder, og ethvert eksperiment bliver at indføre en ekstra risiko for, at resultatet kikser.

Jo mere interessant er det at støde på en skrædder som Sten Martin Jonsson, der tilsyneladende frygtløst giver sig i lag med skæve ideer. Den forløbne uge kiggede jeg forbi, hvor en af hans gamle kunder, digteren Morten Søkilde, skulle førsteprøve en jakke og et par bukser.

Morten Søkilde fortalte, han selv fundet vintagevarerne til jakke og bukser, henholdsvis en lettere sportsvare i glencheck og en twillsag i en dejlig tæt grå farve. Han og Sten Martin Jonsson berettede videre, at jakke og bukser skal tilvirkes under nogle udfordringer, fx at stoffets ægkant skal kunne ses. Det fik mig straks til at tænke på Lars von Trier og Jørgen Leths film De fem bespænd, hvor Jørgen Leth skal genindspille sin film Det perfekte menneske fem gange under skiftende restriktioner.

Selv skriver Morten Søkilde til mig om projektet:

“Ideen med ægkanten er en interesse for resten, eller tingenes fejl og ridser, der er sjove at inddrage. Projektet du følger her drejer sig desuden om at vende stykkerne to veje og bruge reporten i to retninger – man kan sige at det fagmæssigt set jo er en decideret fejl at lægge kædetråden på langs, dels p.g.a. bæredygtighed, dels p.g.a. ternet virker bredere og ikke faldende og slanke. Det er bare sjovt at udnytte det, der falder mig ind, og hvis man ville tale om begrænsninger eller regler, burde vi tale om skrædderens udfordringer. Udfordringen her er jo at ærmet bliver låst, og at vi så at sige starter i den omvendte verden. Sten Martin har et åbent sind og forsøger at imødekomme mine urimelige ideer og ønsker, og kan forudse problemerne undervejs, men ellers synes det meste at kunne lade sig gøre. Selve håndværket og formgivningen af klæder er noget for sig.”

Jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde Morten Søkildes tilgang til skrædderiet, men den skiller sig i hvert fald ud. De fleste, der bestiller herreskrædderi, herunder mig selv, underkaster sig traditionen og lader variationen ligge inden for et afgrænset repertoir som valg af lommetype, antal knapper og så videre. I bund og grund handler det for os traditionalister om “the cut of coat”, jakkens snit og pasform.

Snit og pasform spiller selvfølgelig også en stor rolle for Morten Søkilde og Sten Martin Jonsson. Men benspændene tager også deres del af opmærksomhed. Prøven, der varede op mod en time, forløb ikke mindst så lang tid, fordi der skulle kæmpes bravt med at få ternene til at mødes på en harmonisk måde, nu da stofstykkerne bevidst var mismatchet i udgangspunktet.

Jakken ser i øvrigt lovende ud. Skuldrene virker umiddelbart noget polstrede efter min smag og ærmerne en anelse røragtige, som om ærmegabet ved skulderen er stort, men jakken sidder meget fint over ryggen og foran.

Bukserne gjorde også et indhug i prøvetiden. Morten Søkilde ønsker dem taget ind ved anklen ligesom på et par gamle skibukser eller plusfours. Jeg synes, bukserne tegner lidt rustikke og terrængående i udtrykket sammenlignet med jakken, men lad os se, hvor det hele ender.

Morten Søkilde er iøvrigt tidligere blevet stilbedømt, og endda på tv, og endda af den yderst stilbevidste musiker Bryan Ferry. Du kan se klippet her: http://www.youtube.com/watch?v=6Q2OWvD0ziU&feature=related

Foto: Stiljournalen

Share

Skrevet i: Uncategorized 2 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Chris skriver

    7. marts 2011 kl. 13:03

    Super lækker blog. Hvor meget ligger et godt skræddersyet jakkesæt på i DK ca. ?

    Besvar
  2. Torsten skriver

    7. marts 2011 kl. 15:02

    Hej Chris. Tak skal du have. Prisen begynder ved knap 15.000 kr. og fortsætter op til ca. 25.000 kr.

    VH Torsten

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Arket – test af casual tøj

Der er flere billige tøjbutikker, man skal holde sig fra. Hvad med svenske Arket? Vi besøgte butikken på Købmagergade i København og undersøgte nøje deres uformelle beklædning til weekend, fritid og ferie. Det blev et noget andet besøg.
Læs mere

Klassisk herremode på Bianco Lunos Allé

De varme dages tre mest bevendte klædevarer var i brug, da velklædte mænd mødtes ved herreskrædderiet på Bianco Lunos Allé på Frederiksberg for at hilse på hinanden og sommeren.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Lars Engelbrecht til Ukendte engelske tøjmærker
  • Torsten til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Joachim til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026