• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Test af jeans hos Brund

24. oktober 2024, af Torsten Grunwald

brund jeans
Butikken Brund på Nordre Frihavnsgade 49 i København.

Elastik forbudt

Elastan har også invaderet jeans. Jeg kan ikke lide det. Vævet stof skal være fast stof. I min verden.

Behageligt nok ser man en solid modbevægelse funderet i japansk denim. Modbevægelsen dyrker jeans, som er faste og stive i stoffet, til man har gået dem til.

Jeg er på dette elastikløse hold. Jeg kan se de jeans i selskab med en blazer eller sportsjakke, til dagligt eller en aften i byen. Desuden dur de med skjorte og pullover. T-shirts og sweatshirts er ikke nødvendige at bringe i spil.

Man støder på bastioner online, hvor de ordentlige jeans af japansk denim og beslægtede kvaliteter kultiveres. Og der er fysiske butikker, der tilbyder dem.

Brund i Københavns Ndr. Frihavnsgade har i 20 år haft et godt navn i den sammenhæng. Mit indtryk har ligefrem været, at de er særklasse på området. Ejeren har nøje udvalgt sine varer. Mange af dem er for stilistisk rå og uformelle for min smag, for eksempel denimveste, hættetrøjer og kasketter. Men jeg har hver gang noteret et appellerende udvalg af støvler, striktrøjer og jeans, hvis jeg har besøgt butikken.

Jeg besluttede mig for at teste jeansene nøjere, det vil sige mulighederne inden for det klassiske “straight cut”, buksesnittet med relativt lige ben i traditionen efter de originale Levi’s 501. Det er dem, jeg finder mest tiltrækkende og brugbare.

Tellason x Brund

I første omgang prøvede jeg et par jeans fra amerikanske Tellason, et mærke fra 2009, der holder til i Californien og fremstiller deres jeans i USA.

brund jeans

Jeg var glædeligt overrasket over den højere talje, som har været svær at finde i jeans tidligere. Formen i det hele taget tiltalte mig. Den var ikke ekstrem, bare traditionel.

brund jeans
Specialmodellen fra Tellason og Brund, jeg prøvede. Pris: 2.000 kr.

Dog måtte bukserne heller ikke blive smallere i snittet. Det ville jeg ikke bryde mig om.

Freenote

Derfor befandt jeg mig heller ikke så vel i det næste par bukser, jeg prøvede, fra Freenote. Den meget stive denim kunne jeg sådan set godt lide, men benene var for smalle, og taljen måtte gerne have siddet en kende højere.

brund jeans

Ligesom Tellason er Freenote et relativt ungt firma i Californien, som er meget traditionsbevidst. Bukserne, jeg prøvede, var ligeledes en raw denim på ca. 15 oz., men fastere i vævningen. Hvad man skal have for øje. Vægt er en ting, fasthed noget andet.

brund jeans

Freenotes bukser kostede 2.150 kr.

Edwin

Jeg sluttede af med at prøve et par 13.5 oz.-bukser fra japanske Edwin. Til forskel fra Tellason og Freenote er Edwin efterhånden et globalt firma, der sælges mange steder. Det synes også, som om Edwin er tunet ind på en lidt yngre målgruppe end de to amerikanske firmaer. Man konstaterer det i deres snit, hvoraf flere har denne mægtige vidde, som unge mennesker under 25 år kan lide.

brund jeans

Og som Den velklædte mand på trods af sin modne alder faktisk også kan sætte pris på. Jeg syntes, eksemplaret jeg prøvede, sad vældigt fint på mig, bort set fra den lidt stumpende benlængde. Min positive oplevelse hænger nok sammen med, at jeg vandt til snittet fra klassiske bukser.

brund jeans

Edwin-modellen kostede 1.450 kr.

Tilpasning og størrelser

Peter, jeg talte med hos Brund, forklarede, at de samarbejder med en skrædder i Ndr. Frihavsgade, hvis bukserne skal sys ind i talje eller ben, eller lægges op. Skrædderen har dog ikke symaskine, nål og tråd, der kan sy de karakteristiske kædesøm i en robust version, og få, om nogen, har, tilføjede Peter.  Vil man have den autentiske kædesøm nederst, skal bukserne sendes til producenten.

Vi talte også om størrelser. Peter sagde, de har deres modeller i flere størrelser, ikke bare et par stykker. Hjemtagelse er en bestemt størrelse er også muligt, men nemmere og hurtigere hos Edwin end de amerikanske.

Andet sortiment hos Brund

Jeg må også nævne Brunds fodtøj. De har støvler fra Alden. Mig bekendt fører ingen andre butikker i Danmark den gamle amerikanske mærke med randsyede sko og støvler.

De har tillige stitch down-modeller med rågummisål fra det italienske firma, som fremstiller for engelske Drake’s.

Og så har de Red Wings’ klassiske støvler i et alsidigt udvalg.

Jeg så tillige Pantherella-strømper på væggen.

Og mange typer sweatre, blandt andet fra SNS Herning. Jeg tog et flødehvidt eksemplar på fra det gamle danske firma, der er kommet til hægterne igen efter en konkurs i 2018. Jeg syntes, pasformen var mere aflang og bedre, end jeg huskede den.

Sammenfatning

Brund svigtede ikke mine forventninger. Faktisk blev jeg bekræftet i min forestilling om, at de er uomgængelige at besøge, hvis man vil have sig et par ordentlige jeans. Jeg var tilmed heldig med pasformen, synes jeg, hvad man ikke behøver at være, det er selvfølgelig situationen. I den forbindelse er der ikke andet end at prøve sig frem. Jeans-mærker forekommer at variere mere i snittet end habitbukser ready to wear. Bare undgå jeans med elastan. Dem kan vi ikke lide.

PS Skoene, jeg har på, er håndsyede efter mål, intet mindre. Jeg bad Maftei om at fremstille nogle uformelle gåsko, og således blev resultatet.

Share

Skrevet i: Casual tøj, Strik, fløjl m.m. Tags: jeans 7 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Michael Andersen skriver

    24. oktober 2024 kl. 14:29

    Brund vækker varme minder, min sartoriale interesse startede her, hvor jeg købte mine første randsyede sko, ‘Edward’ Loake – et par brogues til jeans og S.N.S. Herning sømand sweateren i navy-blå. Efterfølgende satte jeg mig for at finde ud af hvad skoene ellers kunne gå sammen med, det var her jeg blev sporet ind på det britisk stil.

    Butiksindehaveren er utrolig flink og passioneret.

    Besvar
  2. Joshua Karjala-Svendsen skriver

    24. oktober 2024 kl. 14:53

    Jeg har tidligere oplevet at helt nye jeans sætter mærker i lyseres lædersko. Er det noget der burde klares ved en enkelt håndvask eller hvordan undgår man dette?

    Besvar
    • Torsten skriver

      24. oktober 2024 kl. 15:36

      Jeg tror, det er undtagelsen, måske koblet til tilfældene, hvor buksernes er stykfarvede og ikke garn- eller fiberfarvede, som er mere farvefaste metoder. Men en enkelt vask, som du foreslår, bør kunne vaske overskudsfarven helt væk. Det tænker jeg også.

      Besvar
  3. Peter PS skriver

    24. oktober 2024 kl. 15:30

    Tak for interessant artikel

    Jeg mener at huske, at Hartung også forhandler Alden

    Besvar
    • Torsten skriver

      24. oktober 2024 kl. 15:38

      Du har ret, Hartung har dem også, og flere skomodeller end Brund, der til gengæld har større udvalg af halvstøvler.

      Besvar
  4. Rune Jacobsen skriver

    25. oktober 2024 kl. 0:03

    Vil man prøve skræddersyede jeans, kan jeg anbefale Paul Kruize (www.paulkruize.com) i Holland. Jeg har for nylig fået lavet et par jeans af ham, og de er både komfortable, velsiddende og virkelig flotte. Prisen er omkring 1000 euro for et par, men som med andet skræddersyet tøj kan man bestemme alle detaljer: taljens højde, hvor tungt stof de skal laves af, osv.

    Med hensyn til farve der smitter af, så kan det godt tage et par vaske eller iblødsætninger før de holder helt op med det. Det er ganske rigtigt en konsekvens af at stoffet farves efter det er vævet. Hvor ofte et par jeans så skal vaskes, og hvordan, vil jeg ikke gøre mig klog på, det er der rigeligt med stærke meninger om på nettet 😀

    Besvar
  5. Thomas Egebæk skriver

    25. oktober 2024 kl. 13:42

    Brunds udvalg er fantastisk, det kommer man ikke uden om. Jeg selv fandt et par fra Japan Blue i deres Classic-linje med høj talje og god vidde med en tung 16 oz denim. De fører desværre ikke denne model længere.

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Min perfekte skjorte

Den velklædte mand har over årene været igennem over 100 skræddersyede skjorter fra forskellige skjortemagere. Den erfaring har gjort, han nu har 5 præcise ønsker til sin perfekte skjorte.
Læs mere

Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Den velklædte mand har været på afveje og fundet hjem igen. Her er fire af hans fejltrin.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Vi så forbi A.D. Sartoria i Lille Strandstræde i København for at evaluere resultatet af et jakkesæt made to measure.
Læs mere

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Mr X til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj
  • Torsten til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj
  • Lars til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026