Der var forleden en artikel på DRs hjemmeside om slipset. Den er ikke sjov læsning, hvis man sætter pris på slipset. For slipset er på vej i døden, eller i det mindste ud i kulden, slår artiklen fast.
Analysen i artiklen fejler sådan set ikke noget. Hvem har ikke lagt mærke til den tiltagende mængde af mænd i jakkesæt med åbentstående skjorte? Ja, den slipseløse skjorte er vel nærmest reglen i dag blandt rådgivere, forretningfolk og embedsmænd. Som artiklen forklarer, så skyldes derouten, at er “slipset er blevet et symbol på en gammeldags ledelsesstil”, og at det “udstråler magt, autoritet og hierarki”. Den rolle karambolerer med den kreative kapitalisme, der (på godt og ondt) hersker i dag.
Desværre repræsenterer artiklen også et forenklet sociologisk syn på tøj. Slipset ses alene som et redskab til at tryne kolleger og konkurrenter. Men der er andre grunde til at binde slipset. Ønsket om elegance for eksempel.
I den forbindelse er slipset et nødvendigt klædningsstykke, ligesom en racinggreen Morgan kræver en brun tweedcap. Det handler om at respektere stilhistorien og forstå, hvordan skønhed – elegance – vokser ud af den.
Hvis du ønsker at nedtone det formelle eller “autoritære” udtryk, skal du ikke smide slipset, men skifte til sportsjakke med separate benklæder og evt. et hæklet slips. Dét er afslappet stil for alle pengene, men på en måde, hvor du holder dig på den civiliserede sti og undgår det historieløse barbari.
Jeg tror bare, at der på et tidspunkt var gået for meget system i slipset, så at det føltes som en fornyelse da nogle kreative smed det. Nu hvor alle har smidt det, er det netop en fornyelse at bruge slipset på en kreativ måde, sådan som du beskriver det. Flot skrevet.
Hej Potter
Det har du også en pointe, tror jeg – at slipset efterhånden blev brugt ret bevidstløst og konformt og derfor måtte lade livet.
VH Torsten