Den er ikke førstevalget over en mørk forretningshabit, men i vinterweekender er den stjernen, min raglanfrakke. Den er skræddersyet af 28 ounce robust tweed og værfer overlegent fugt, kulde og snavs af sig.
Teknisk set refererer raglan-ordet til ærmerne, der fortsætter over skulderspidsen til kraven, hvorved de danner en karakteristisk rund søm langs bryst og skulderblade. Historisk er raglan en hilsen til Baron Raglan, der mistede armen under Slaget ved Waterloo. Hans skrædder opfandt efterfølgende – siges det – et særligt ærme, der dækkede over hans uheld. Raglan-ærmet var født.
Hvad angår resten af min dragt, hører den også hjemme i den terrængående afdeling. Bukserne er af svær jernbanefløjl, og de broguerede derbysko i fransk læder er forsynet med to lag såler og randsyet med en ekstra stikning, såkaldt dobbelt randsyning med tre stikninger.
Foto: Stiljournalen (tak til Jon)
Anonymous skriver
Hvor ser det komfortabelt og veltempereret ud.
Anonymous skriver
Nydeligt!
VH
Kaare
j.groot skriver
Et ensemble, jeg synes vældig godt om! Er hele molevitten skræddersyet?
Jeg ser, at frakken har en lukning med skjulte knapper. Er det, det traditionelle valg på en raglanfrakke eller din personlige præference?
Torsten skriver
Tak for ordene.
Groot, frakke og bukser kommer fra skrædderens værksted, mens skoene er fra skomageren. Mht. de skjulte knapper tror jeg, man finder begge varianter ned gennem historien. Jeg synes måske, at en lang raglan har det bedst med skjulte knapper. Den har ligesom noget fornemt over sig. En kort raglan er mere casual og en anden historie.
VH Torsten
Potter skriver
Meget fin frakke, noget helt særligt, men ikke på nogen vis larmende, tillykke. Den er vel ikke forsynet med slids? Egentlig ser man disse lange frakker alt for lidt nu om dage, hvor man med besvær kan opdrive en frakke der bare går til knæet.
Interessant at erfare, at baron Raglans tragiske skæbne under Slaget ved Waterloo har bidraget til tøjhistorien. To andre hovedrolleindehavere fra samme slag nær Bryssel i 1815 har leveret et bidrag til fodtøjets historie. Amerikanerne kalder derbysko for Blüchers efter den prøjsiske general, der kom i sidste minut og afgjorde slaget. Hans allierede, den britiske øverstbefalende, hertugen af Wellington havde i al den tid været nødt til at holde ud i pløret. Måske er det derfor, man kalder (gummi)støvler for Wellingtons på engelsk? Havde franskmændene vundet slaget, var vi alle iført napoleonshatte i dag 😉
Torsten skriver
@ Potter: Frakken har en slids!
FBJ skriver
@ Potter: En Blücher og en Derby er ikke det samme.
Fælles er, at de begge har en åben snøre, men de er stilmæssigt forskellige.
Som generel illustration kan jeg henvise til følgende, som klart viser forskellen på de to typer:
http://www.shoepassion.de/schuhwissen/blucher
http://www.shoepassion.de/schuhwissen/derby
Hilsen
FBJ
Potter skriver
Tak FBJ, det vidste jeg ikke. Og tak for de spændende links.
Dirck skriver
Hej allesammen.
Og stor tak til Torsten for en utrolig spændende blog som jeg følger ivrigt.
Nu i er inde på sko. Føler i så at der er en forskel rent kvalitetsmæssigt på Church’s sko og C&J?
Mvh.
LDD
Torsten skriver
Hej Dirck
Jeg tror, at Church og C&J er forarbejdet på nogenlunde samme måde. Begge kommer til verden nord for London. Måske er materialerne lidt bedre i C&J, det siger rygtet vist, i hvert fald i deres Handgrade-serie,men jeg mener ikke, der er den store forskel. Vil du opgradere, skal du op i Edward Green-klassen. Vi har haft en interessant diskussion om skokvalitet her:
http://stiljournalen.blogspot.com/2009/10/malkonfektion-med-scanning.html
VH Torsten
Dirck skriver
Ja jeg læste diskussionen med stor interesse. Det synes at være et svært marked at manøvrere rigtigt i.
Jeg er blevet lidt mere kritisk overfor Church’s efter at deres sko ikke er fuldt læder indvendigt mere, men noget linned-agtigt.
Ekspedienterne påstår at det er for at foden skal ånde bedre, men på mig virker det som et sted at skære på omkostninger (og kvalitet?)
Desuden bruger de nu ord som “polished binder” som så vidt jeg kan forstå er en ringere lædertype. Ihvertfald er læderet forarbejdet. Og det til samme pris! Misvisende.
Har ikke så meget indblik i C&J’s sko.
Tak for svaret Torsten. Jeg blev forresten meget interesseret i cordovan efter at læse om dine meget flotte sko. Jeg vil kigge efter nogle fra Alden når jeg senere i år skal besøge Guds eget land.
Mvh.
LDD