Jeg var på langfart og slog et smut forbi skjortemager Leonardo Bugelli i Firenze. Han skræddersyr skjorter på traditionel vis, det vil sige begynder med prøveskjorte, man skal prøve, før han går videre den første rigtige skjorte.
Skjorterne sys på maskine med undtagelse af knapperne, der påsys omhyggeligt i hånden. Match af mønsterbaner er nøjagtig. Forarbejdningen er generelt i top, ingen tvivl om det.
I modsætning til sine engelske kolleger foretrækker Leonardo Bugelli dog at afstive krave og manchetter med klisterlærred. Han har en dertil indrettet varmepresser i værkstedet. Der kan føres lange debatter for og imod klisterafstivning af kraver og manchetter. Personligt hælder jeg mod den engelske tradition, selvom ulimede kraver og manchetter aldrig kan blive så glatte som de limede udgaver. Til gengæld er de mere behagelige og resistente over for små bobler, der så let opstår i de klisterafstivede kraver.
Leonardo Bugellis skjorter begynder ved omkring 2000 kr. og fortsætter ellers deropad. Jeg fornemmede, at der er en gentleman-aftale om, at man bestiller fem-seks skjorter mere i ét huk, hvis man er tilfreds med den første skjorte.
Foto: Stiljournalen
Yderst interessant valg af slips og sko for en Italiener.
Slipset er storartet. Larmende, og dog afdæmpet – med et strejf af gamle dage. Og brunt jakkesæt og sorte sko, ja, hvorfor ikke? Et fint eksempel på personlig stil i jakkesæt, synes jeg.
Han skulle ifølge Will fra Suitable wardrobe være på samme niveau som M. Siviglia og A. Matuozzo. Det vil jo sige det bedste af det bedste.
Brune jakkesæt er almindelige i Italien. De bruger dog typisk lyseblå skjorter og mørkeblå slips. Det passer jo også godt til brun. Men de bruger sjældent sorte sko til dagligt.
Visse brune nuancer er mulige at kombinerer med sort selvom man altid hører det modsatte. Bemærk blandt andet stilikonet Luca Rubinacci.
Mvh Søren R.