Buksemageren

Bukser spiller traditionelt andenviolin i forhold til jakken. Det er måske forkert, for bukserne har tæt på samme betydning for komfort og det samlede udseende som jakken. Men sådan er det nu engang, blandt andet fordi jakken er den tøjdel, der er mest krævende at forarbejde.

Eller er den?

Der er dem, der mener, at bukserne, for ikke at tale om vesten, er den sande prøve for skrædderen. Der adskilles de kaldede og de udvalgte.

Hvad der end er op og ned, så har vi her et par bukser, som er blevet taget alvorligt. Mr. X har stillet til dem rådighed for Stiljournalens linse. Han har bestilt dem hos Ambrosi i Napoli, en buksemager, som er blevet påhæftet mærkatet “Verdens bedste”, men også en lidt af en tyveknægt, der har ladt flere kunder i stikken i USA, dvs. modtaget penge, men ikke leveret bukserne.

Ambrosis signatur er håndarbejdet, der får mange en skrædderbuks til at ligne konfektion i sammenligning. De lange søm på inder-og ydersiden af benene og lommetforet er syet på maskine, men ellers synes resten syet i hånden.

Blandt charmerierne er et sindrigt system af knapper og små forstærkninger ved lommer og læg. Bukseopslaget er muligvis den mest påfaldende detalje. Det kan knappes op og i, angiveligt så snavset, der samler sig i dernede, nemt kan fjernes. Normalt er opslag syet fast.

Når charmerierne er nævnt, er de håndsyede bukser i stil med Ambrosis ikke usædvanlige i Italien. De kæler for bukserne i Italien på en måde, som jeg ikke helt genfinder i engelsk skrædderi.

Til gengæld ville jeg tøve en kende med at spørge en buksemager som Ambrosi om at sy par højtaljerede klassiske habitbukser med selesmæk bagpå, som den engelske skrædder kan det. Ambrosi magter alle typer bukser, hører jeg. Men jeg gætter alligevel på, at deres håndværk folder sig bedst ud i det mere moderne og italienske buksesnit.

Hvis de vælger at sy og levere de bukser, der er bestilt.

Foto: Stiljournalen