• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Morgentur ved Korshage

28. september 2012, af Torsten Grunwald

Jeg blev inspireret af Michael C. G. Iversens vandring i Kongens Have. Så da weekenden gik nord over til Rørvig, huskede jeg kamera og pakkede med tankerne på et par skud, hvor jeg følger op på den tweedjakke i lysebrun prince-of-wales, som jeg viste under en prøve tidligere på året.

Læseren må atter nøjes med et ansigtsløst foto. Lidt kedeligt, jeg ved det, og undskyld, men det får være, til det generer mig mindre at stikke fjæset frem.

Jakken er italiensk skrædderi med skjorteskulder, hvor ærme og skulder er foldet sammen i en søm, som man normalt benytter i skjortemageri. Teknikken bidrager til den bløde linje.

Bemærk drapéen ved armhulerne. Den er et kvalitetstegn og er med til at øge komfort og frihed i bevægelserne, hvis man cykler, kører bil, binder sine snørebånd med videre. Jeg nævner det også, fordi jeg kan forstå på en dansk herreskrædder, at han engang imellem må kæmpe med kunder, der forlanger enhver fold fjernet fra ryggen, inklusive dem ved armhulerne. Jeg tænker, ikke overraskende, at vildfarelsen skyldes den dominerende slimfit-konfektionsmode.

Jeg kombinerer jakken med et par mokkabrune bukser i jernbanefløjl, der ligeledes er født i en skrædders hænder. Jeg har en marineblå argylemønstret slipover under jakken og over en lyseblå skjorte. Split-toe-skoene, der kalder på en pudsebørste, vil de fleste læsere kende. Her kan man se, at jeg har fået randsyningen omkring skospidserne repareret.

Foto: Stiljournalen

PS Læs også et nyt indlæg om verdens bedste sko på min Børsen-blog.

Share

Skrevet i: Uncategorized 4 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. FBJ skriver

    28. september 2012 kl. 10:22

    En lille kommentar til PSet vedr. skokonstruktion.

    De italienske skomagere, også de kompromisløst gode med “tutto fatto a mano”, er begejstrede for blake rapid konstruktionen, selv om de også mestrer randsyningen. Blake rapid giver en mindre robust, mere italiensk, udseende sko.

    Blake rapid er i deres øjne ikke, og faktisk heller ikke i mine, en mindreværdig konstruktionsmetode. Faktisk er det en mulighed for med to gode metoder at give sine sko det udtryk, som man ønsker. Ønskes engelsk udtryk så vælg randsyning, italiensk stil så vælg blake rapid.

    Jeg har fundet et lille indlæg, som beskriver problematikken for de læsere, der ikke er helt fortrolig med den. Så kan vi tage diskussionen på et oplyst grundlag!

    http://www.italigente.com/wordpress/prod/?p=366

    Besvar
  2. Torsten skriver

    28. september 2012 kl. 11:25

    FBJ, du har fuldstændig ret. God gennemsyning (blake-stiching) kan være en god løsning, hvis man er efter en fladere og mere enkel sko. Men det er sådanne sofistikerede diskussioner, vi kan tillade os på Stiljournalen. I træskolængder(!) vil det ofte være sådan på massemarkedet, at de gennemsyede sko befinder sig kvalitetsmæssigt under de randsyede sko. Men det kan bestemt være omvendt.

    Besvar
  3. C skriver

    28. september 2012 kl. 19:45

    Kære Torsten

    Må jeg først komplimentere dig med den fine jakke. Den er sandelig udsøgt håndværk.
    Jeg ser dernæst så at du sammensætter jakken med mørke benklæder… Jeg må sige jeg har det således, at jakken bør være mørkere end benklæderne …er det en “vildfarelse”?

    C

    Besvar
  4. Torsten skriver

    28. september 2012 kl. 20:18

    C, jeg tror, vi er ovre i personlig smag. Historisk finder vi begge varianter, mørk jakke med lyse bukser og omvendt. Der er dog nok tendens, når vi taler sportsjakke, til at kombinere en mørk med lysere bukser. Så en vildfarelse, det vil jeg ikke sige 🙂

    VH Torsten

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsessegade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Styr på vævninger - Den velklædte mand til Tøj med luv
  • Torsten til Kunsten at vedligeholde en pressefold
  • hasse gårde-askmose til Kunsten at vedligeholde en pressefold

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026