Der er nok at tage fat på, hvis man er en konservativ sjæl. Den hvileløse modemaskine har forledt mange danske mænd til flere alvorlige kiks i løbet af året.
De glade strømper
De fleste kender situationen. Man sidder til et møde. Pludselig har øjnene fanget dem: de glade strømper. Herren, der bærer dem, er ellers klædt i relativt almindelig mørkt habit og hvid skjorte. Men hans strømper, dem er der knald på. Store prikker, striber, farver! Der er kreativt og fuldt af overskud, hvis det ikke lige var dårlig smag i samme genre som julemandsslipset.
Korte jakker
Butikkerne bugner stadig af korte habitjakker og sportsjakker. “Sådan skal de være i dag,” siger ekspedienten selvsikkert, så også den selvberoende kan ængstes for, at han ender som mosefund, hvis han ikke slår til. Tag det roligt, hold kursen, må vi sige. Hvorfor ligne en dreng i voksealderen? Habitjakker og sportsjakker skal altid dække bagenden. En bil har fire hjul. Punktum.
Spidse sko
De er en fejl. Sko skal ikke gøre opmærksom på sig selv. Den andens blik skal føres til ansigtet, bestemt ikke fødderne. Alligevel vrimler det med overdrevne spidse sko, ofte slemt perforerede af store sting. ”Hey, mister, look here,” råber de kække spidse sko som et par gadesælgere i Marokko. Ja, den er god med jer!
Kontrastdetaljer
Det skæve er blevet det almindelige inden for herremoden. Få detaljer symboliserer skiftet mere grufuldt end den galopperende brug af kontrasttråd, kontrastknapper og kontrastfor. I år er det gået amok. Det er efterhånden umuligt at opdrive en ærlig hvid eller lyseblå manchetskjorte. Altid skal man belemres med en lille skæv designdetalje. Ligesom de glade strømper sælges kontrastdetaljerne som raffinementer, selvom de i deres tomme industrielle udformning selvfølgelig er udtryk for akkurat det modsatte: forloren smag.
Sorte jakkesæt
Søndagstøjet er tilbage, bare som hverdagspåklædning. Jakkesættet er sort, snittet er smalt, skjorten hvid, skoene sorte og slipset sort eller gråt. Det skal angiveligt signalere coolness og god stil, men demonstrerer mangel på historisk gehør. Reservér den formelle påklædning til formelle lejligheder, tak.
Sløjfen
Endelig et lyspunkt: sløjfen, eller butterfly’en, som den ofte mindre elegant kaldes, den er tilbage. De unge fører an, og de er på rette spor. Åbentstående skjorte, særligt i mørk jakkesæt, er barbari. Bryder man sig ikke om slipset, må man vælge en charmeklud – eller en sløjfe. Husk at binde den selv.
Så sandt, så sandt, specielt strømperne synes at være udslag af noget infantilt, som kunne undskyldes såfremt dåbsattesten afslørede ens status som barn, men når voksne mænd fjoller rundt med de strømper, er det jo patetisk. Tak i øvrigt for bloggen, en kilde til oplysning og inspiration.
Mvh. Søren Hviid Pedersen
Uf. Hvor har du ret. I det hele!
God jul og godt nytår herfra.
Enig i det hele, måske lige bortset fra det du kalder kontrastfor – Det er en gammel (meget britisk) idé at englændernes stringente og formelle skræddersyede forretnings habitter ofte udstyres med for i “glade” farver.
Det er lidt ligesom traditionen med Jermyn Street’s stripede skjorter med hvide flipper eller lyse slips (se britiske politikere, David Cameron mm.) – en måde at live det konservative udtryk op på.
Kontrastforet er dog i den sammenhæng langt mere diskret – kun bæreren ser/ved at det er der,idet jakken jo aldrig lægges, undtagen indenfor hjemmets trygge rammer,samt i elskerindens boudoir!
God jul X
Jeg vil hævde, at disse såkaldte ”funny socks” har været en fast del af modebilledet herhjemme i snart en årrække. De ses især båret af mænd, hvis koner lægger tøj frem derhjemme.
Min egen teori er, at populariteten af disse bl.a. kan tilskrives Sir Paul Smith, der har gjort ubodelig skade på mænds garderobe. Strømper bør være mørkeblå og ikke sorte. Undtagelsen er naturligvis ”black tie”.
Jeg vil nu vove at påstå, at brugen af kontrasttråd og kontrastknapper på skjorter (med måde, forstås) kan være med til at live udtrykket lidt op. Jeg er dog enig i, at hvide og blå skjorter helst skal være foruden. Mht. at de næsten ikke er til at opdrive, kan hvide skjorter uden skævheder bl. a. fås fra Eton – I hvert fald, hvis man spørger om det.
En dejlig humoristisk tilgang til hvad der let kunne være blevet en gnaven affære. Håber tøjhusene læser med.
Var selv ude og købe hvid skjorte den anden dag, og blev lykkelig da jeg endelig fandt en passende en af slagsen.
Da jeg kom hjem kunne jeg så konstatere at det nederste knaphul var tværstillet, modsat de øvrige. Er der en historisk/teknisk årsag, eller er det netop en særhed for særhedens skyld? jeg frygter det sidste.
Peter Hansen
Næ, de fleste skjortemagere tværstiller den nederste knap. Det forhindrer at bukselinningen river i den.
Tak for svaret, så vil jeg glæde mig over det næste gang jeg fumler med den.
Peter Hansen
Jeg er ikke helt enig i at Paul Smith har gjort ubodelig skade på herregarderoben, og jeg så for nylig en dokumentar om manden, hvor han virkede meget sympatisk. Jeg synes nok at H2O badesandaler, skijakker over sortejakkesæt og træningstøj i det hele taget er mere skyldige. Men enig i at sokkerne godt kan blive for meget. Jeg har mange forskellige sokker, men de er alle lange nok, hvilket for mig er det mest afgørende.
Glædelig jul
J Balle
En anonym kommentar – husk at signere:
“Blandt de positive ting i moden p.t. er efter min mening de mange slips i uld, cashmere og andre mere “casual” materialer og vævninger, der gør det nemmere at bære slips uden, at det bliver “fint”. Det ærgrer mig dog, at en del af slagsen er lige lovligt smalle for min smag…”
Euroman har just bragt denne. Det kunne være interessant, at gennemgå serien med stiljournalens optik. http://www.euroman.dk/stil/moderedaktoren-anbefaler/hverdagens-helte-masser-af-jakkesat/?subarticle=1#article
Så riktig så riktig.
God jul til Danmark fra leser i Norge.
De glade strømper, ak! Jeg har en nær bekendt hvis virke er revision. En af kunderne er en tøjproducent som bl.a har de glade strømper i sortimentet, som de sælger revisorerne til indkøbspris. Så de mørke jeans, den hvide skjorte og den mørke pullover bliver akkompagneret af en gang lyserød og turkis, rød og orange, orange og blå.
Strømper behøver selvsagt ikke være neutrale i f.eks ferie-sammenhænge, hvor mit banangule par knæhøje strømper jævnligt luftes under et par cremehvide bukser og lyse saddel-sko.
At jakkerne skal dække bagenden giver jo nærmest sig selv, medmindre man vil ligne en tyveårig som stædigt prøver at bære konfirmationssættet!
God Jul
Søren Bormann