• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Tweed i tusmørket

21. februar 2013, af Torsten Grunwald

 

Torsdag sidst på eftermiddagen. Omkring frysepunktet. Restaurant Sletten i Humlebæk er målet. Først champagne i København. Selskabet, der venter, består af tre venner og tidligere arbejdskammerater. Alderen er formentlig et sted oppe i 20’erne. Der studeres på overbygningen.

Jakkesættet er for meget til anledningen. Selvstændig, letpolstret jakke er bedre, og hvorfor ikke blå tweed, prisvenligt skræddersyet, men efter traditionelle foreskrifter, i Bangkok, for eksempel. Slips og skjorte kan også komme fra håndværkere i Østen. Skoene dog engelske, halvstøvler, cordovan med dobbelt lædersål, klarer sneen bedst. Bukser i bomuld, smalle, lavtaljerede. Sådan er tiden.

Samlet set god og opfindsom farve- og mønsterbrug, og interessant udformning af jakkens klapper og brystlomme. To små læringspunkter set med redaktørens konservative briller: 1: Når man er høj og slank og langbenet, bør jakken have et relativt lavt lukkepunkt for at bringe balance og tyngde ind i billedet. 2: Kombinationen af en halvformel overdel bestående af blåt slips, blå citytweed og blåstribet skjorte ville gavnes af en smule mere formel bomuldsbuksevare. Balancen igen.

Foto: Stiljournalen i Kongens Have

Bliv abonnent eller log ind for at læse denne artikel.

Årligt

Vælg

399 kr. om året inkl. moms. (spar 189 kr.)

Fri adgang i et år.

Månedligt 8-10 nye artikler.

Artikelarkiv med over 1.000 artikler.

Kontante fordele:

  • Fuld cash-back af de 399 kr. ved køb af slips, drivert eller målsyede bukser i DVMs butik
  • Fast 20 % rabat på køb hos Holme Vin

Månedligt

Vælg

49 kr. om måneden inkl. moms.

Fri adgang

Månedligt 8-10 nye artikler

Artikelarkiv med over 1.000 artikler

Skrevet i: Uncategorized 15 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. AFJ skriver

    21. februar 2013 kl. 9:22

    Apropos tidligere indlæg om smalle bukser, så tangerer bukserne i billedet, lige på grænsen.

    Bæltespændet er også lige lovligt rustikt.

    Besvar
  2. Anonymous skriver

    21. februar 2013 kl. 10:01

    Jeg tvivler på, at manden kan gøre sig på en cykel i det udstyr med den kropsnære jakke og de lavtaljede bukser.
    Men det ser godt ud, hvis man følger tidens stilidealer, og det kunne sagtens være en side fra Euroman.

    Hr. M

    Besvar
  3. Anonymous skriver

    21. februar 2013 kl. 17:56

    Bortset fra lukkepunktet på jakken, og det en anelse voldsomme bæltespænde, synes jeg det ser nydeligt ud.
    Set med mine unge øjne er der fin balance mellem stil, og hvad jeg vil betegne som påvirkning af moden. – Her tænkes primært på valget af benklæder.

    Jeg er klar over dette hverken er en blog med fokus på billeder eller fotografisk kunnen, men det skærer desværre i mine øjne at se blå sne.

    -sh

    Besvar
  4. Jesper skriver

    22. februar 2013 kl. 17:40

    Jeg kan godt lide jakken, men tænker på om det egentlig er regelret tweed. Jeg ved at der er andre end Harris tweed, men synes at vævningen er lidt “fin”. Det er måske bare fordi jeg selv har en svaghed for tweed.
    Jeg kan ikke huske om jeg har henvist tidligere, men der er en meget interessant BBC dokumentar om netop Harris Tweed http://vimeo.com/search?q=harris+tweed+bbc
    God til en vinterdag, hvor man har influenza.
    God weekend

    Besvar
  5. Anonymous skriver

    22. februar 2013 kl. 21:19

    Jeg tror også at balancen lider lidt under de meget lavtaljede bukser. Der opstår et for stort mellemrum mellem bæltet og den lukkede knap. Med et par (i mine øjne) ordentlige bukser med en højere talje, tror jeg godt at jakken kunne have balance – eller i hvert fald ikke se lige så meget ude af balance.
    I øvrigt en nydelig jakke, med nogle spændende detaljer.

    Mr. M

    Besvar
  6. Anonymous skriver

    23. februar 2013 kl. 13:49

    Mange tak for alle kommentarerne! Jeg skal gerne medgive Torsten og andre, at lukkepunktet i jakken er for højt. På et andet jakkesæt jeg har fået lavet hos samme skrædder, er det da også lavere. Mht. bukserne synes jeg i højere grad, der er tale om en smagssag; jeg forsøger ikke at klæde mig efter 100% klassisk stil, men i stedet at mediere nogle af den klassiske garderobes komponenter, så de kan finde en mere samtidig anvendelse, der i højere grad udtrykker stil end mode. Hvorvidt andre så måtte finde at det lykkes, er ikke så vigtigt for mig; mantraet for mig er, at det skal være sjovt at klæde sig, og at jeg gør det for min egen skyld.
    @ Hr. M: Jeg kan berolige med, at jeg uden problemer kan cykle i tøjet, og i øvrigt ofte gør det. Jakken har ekstremt små armhuller, ingen skulderpolstring samt meget let indlæg, der alt i alt giver stor bevægelsesfrihed. At bukserne skulle være for lavtaljede til at cykle i, kan jeg også afvise.
    @ Jesper: Jeg har faktisk også købt stoffet under betegnelse flannel. Det er en af The London Lounges produktioner, der blev kaldt The Agnelli Flannel. Producenten (Lovat Mill) leverede det dog med et mærkat hvor der stod Lovat Tweed, så jeg ved snart ikke hvilken teknisk betegnelse der er mest præcis. Måske Torsten kan hjælpe her?

    God weekend til alle!

    Mvh. Ejermanden

    Besvar
  7. Torsten skriver

    23. februar 2013 kl. 15:24

    @ Ejermanden: Stoffet minder grangiveligt om tweed, om end ikke så grov som en homespun Harris Tweed. Det mangler den lange luv, som en typisk flannel har. Interessant, hvis Alden fra The London Lounge har markedsført det som en flannel.

    Besvar
  8. Anonymous skriver

    23. februar 2013 kl. 15:44

    @ Torsten. Tak for udredningen! Den er god nok, Alden har markedsført det under navnet LLFL09 http://www.thelondonlounge.net/forum/viewtopic.php?f=2&t=9031
    Hvad enten det teknisk set er det ene eller andet, må jeg konstatere, at jeg er meget glad for stoffet, og det har fået mig til at overveje gevaldigt om min næste jakkesæt skulle være fra hans nye flannel-bog produceret af Fox. Men hvis det er meget tungere og mere uldent, ved jeg snart ikke. Belært af bl.a. denne blog ved jeg jo, at basisgarderoben (i form af kamgarnshabitterne) bør være på plads, før man giver sig i kast med flannel 🙂 Men jeg synes nu, at der er noget ualmindeligt stilfuldt over flannel. Der er ligesom en anden dybde i farverne, og en dejlig tynge i stoffet.

    Mvh. Ejermanden

    Besvar
    • FBJ skriver

      23. februar 2013 kl. 17:59

      Bare et par få bemærkninger til en laaang problematik.

      Det er ofte en svær størrelse at afgøre om et stof er det ene eller det andet, da vævningen ofte ligger tæt på hinanden.

      Lovat Mill er en topproducent af tweed og helt afgjort garant for kvaliteten. Jeg er ret sikker på, at møllen selv vil benævne dit stof som tweed og ikke flannel, men det kan jeg jo af gode grunde ikke bedømme, da jeg ikke kender aftalen mellem Alden og Lovat Mill. For at gøre forvirringen større kalder skotterne som regel twillvævningen fra skotske møller for tweed for at markere forskellen til englænderne syd for floden Tweed.

      Fox Brothers laver både “worsted” og “woollen” flannel. Jeg har selv to par bukser fra Fox “worsted” og de er i den lette ende under 320 g, mens den anden kategori normalt ligger i 370-400 g. Du kan se eksempler på begge dele her: http://www.foxflannel.com/tailoringbunches.php

      M.v.h.
      FBJ

      Besvar
  9. FBJ skriver

    24. februar 2013 kl. 14:18

    Efterskrift til ovenstående: Efter at have været inde på LL og set stoffet i nærbillede, kunne det faktisk godt se ud som om, at det har fået en “flannel finish” (selv om det er svært at afgøre). Det oplyses, at det skulle være bestilt som “12 oz worsted flannel”. Mon ikke det står til troende?

    Besvar
  10. Torsten skriver

    24. februar 2013 kl. 16:30

    @ FBJ: Jeg skal se og føle jakken igen for vurdere stoffet nærmere. Om det var tweed eller ej, var ikke lige i fokus, da vi skød fotoene. Men at et tweedvæveri ender med at lave en slags tweed, hvis det pludselig skal lave en flannel, vil ikke være overraskende. Flannel, tweed og kamgarn har traditionelt udgjort hvert deres speciale varetaget af forskellige væverier. Måske er det en virkelighed, London Lounge-Alden har måttet erkende, og bla. derfor har engageret sig med den flannelspecialisten Fox Brothers til sin nye flannel.

    Besvar
  11. Anonymous skriver

    24. februar 2013 kl. 17:11

    Tak for inputs i denne nørdede diskussion 🙂 En mulighed er jo at spørge på The London Lounge, hvad det strengt taget er for et stof. Dog forekommer det at minde en del om en tidligere LL-produktion, der også hed Agnelli, men blev markedsført som tweed – og i øvrigt blev afbilledet på Stiljournalen her http://stiljournalen.blogspot.dk/2010/10/en-habit-fra-peter-unden-finale.html
    Jeg har ikke selv set stoffet, så ved ikke hvor stor ligheden/forskellen måtte være, men umiddelbart ser tweeden noget sværere ud, end det er tilfældet med min vare. Måske det er heri forskellen i navnet bl.a. skal findes?

    Mvh. Ejermanden

    Besvar
  12. FBJ skriver

    24. februar 2013 kl. 17:51

    @ Torsten og Ejermanden: Jeg deler Torstens skepsis, men hvis det virkelig skulle være en “12 oz worsted flannel”, så er jakken blød som en barnenumse 😉 Hvad siger ejeren til det?

    Besvar
  13. Anonymous skriver

    24. februar 2013 kl. 19:57

    Jamen den ér skam blød; i hvert fald en helt del blødere end f.eks. LL Shetlands. Jeg har mærket på b.la. den sorte og brune houndstooth der blev produceret sidste år, og var faktisk en smule overrasket over hvor “kras” den var – men godt så den ud. Så sammenlignet med dén må jeg sige, at min metervare er en hel del blødere. Håber det hjælper til at opklare mysteriet 🙂

    Mvh. Ejermanden

    Besvar
  14. FBJ skriver

    24. februar 2013 kl. 21:16

    @ Ejermanden: Hej igen! Det forklarer med al sandsynlighed, at du har en kamgarnsjakke. Om det så er en kamgarns tweed eller en kamgarns flannel kan kun en nærmere inspektion afgøre.

    Tak for at du ikke er blevet skræmt væk af “nørderiet” 😉

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedste sted at sælge sit herretøj og sko

Der er et særligt sted på nettet, der de seneste par år har vist sig mere relevant end andre, hvis man ikke bare vil købe, men også sælge et par randsyede sko, en italiensk sportsjakke, et engelsk slips eller et par japanske jeans. Den velklædte mand guider.
Læs mere

Målsyede skjorter fra Stenströms – del 2

Lars bestilte et par målsyede skjorter fra Stenströms. Nu har han modtaget dem. Hvordan er resultatet? Vi har undersøgt skjorterne og set dem på Lars. Vores konklusion er klar.
Læs mere

Så hatten passer

Hvilken hovedbeklædning til hvilket tøj og personlighed? Erik Balling vidste det. Den velklædte mand skriver om hovedbeklædning i anledning af en ny bog om emnet.
Læs mere

Test af brugte italienske jakkesæt

To unge mænd tager til Napoli og køber jakkesæt fra 1980’erne, 1990’erne og 2000’erne og sælger dem på Nørrebro i København. Er det en god ide? Vi så forbi deres nye butik for at inspicere og prøve varerne.
Læs mere

Herretøj med en signatur

Det bedste fra de bedste butikker online. Den velklædte mand har håndplukket, hvad han bedst kan lide af tøj og tilbehør til efterår og vinter.
Læs mere

Skræddersyede jakkesæt – syet i Danmark

Hvem syr et rigtigt skræddersyet jakkesæt i Danmark? Den velklædte mand præsenterer en frisk oversigt over, hvem de er, hvor man finder dem, og hvad de koster. Nye skræddere er kommet til de seneste år, afslører undersøgelsen.
Læs mere

ANNONCE Auktion over Alfred Alm-habitter

Tirsdag den 27. oktober 2026 afholder Den velklædte mand sammen med Bruun Rasmussen en auktion over en enestående samling af Alfred Alm-habitter (Fri adgang).
Læs mere

Kuldeklar – halstørklæde, handsker og hue

Tip til halstørklæder, handsker og huer. Den velklædte mand fortæller, hvilke er de bedste eksemplarer, og hvor du finder dem.
Læs mere

Mine herresko – pletskud og fejlskud

Mine bedste og dårligste skokøb. Den velklædte mand fortæller, hvad han har lært om klassiske herresko gennem årene, og hvilke sko han reelt benytter i dag.
Læs mere

Min nye lyserøde skjorte

Man får hurtigt for mange lyserøde skjorter. Det har Den velklædte mand erfaret. Alligevel bestilte han tidligere på året en lyserød skjorte i det fineste bomuldsstof, der tænkes kan. I artiklen debuterer han i skjorten og viser, hvordan han bruger den med jakke & slips.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Målsyede skjorter fra Stenströms – del 2
  • Nicholas Vinther Skov til Målsyede skjorter fra Stenströms – del 2
  • Mr X til Min nye lyserøde skjorte

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026