Jeg vil prøve en ny skrædder, som jeg har vældige forventninger til, og jeg vil berette om forløbet på Stiljournalen.
Jeg ved, hvordan jakkesættet skal detaljeres. Det skal være et toradet med opslag, læg og slidser. Jeg tror, den model ligger godt til skrædderens hånd, og den passer godt til mig.
Det gør et vintagestof også. Jeg kan lide den lille afvigelse, et vintagestof har, og de sædvanlige blå og grå behøver jeg ikke flere af.
Men hvilket vintagestof?
Jeg har snævret valget ind til:
- en hopsack, næsten elektrisk blå, med fine brune striber.
- en brun sergesvare med blandt andet en tynd turkis stribe.
- en meleret brun vare iblandet sort og hvid og med diskrete glenchecks og overchecks i orange og blå
Alle tre er af engelsk herkomst og mellem 400 og 500 gram meteren. Den blå hopsack og den melerede brune er krabater i 6-ply-garn, det vil sige stof vævet af garnstrenge snoet sammen af seks uldtråde. Det brune med den turkise stribe er en Super 100, det vil sige af relativt fine uldfibre. Den er tættere, glattere, mere bevægelig og mindre ru end de to andre, men stadig en robust sag.
Tidligere på året skulle det være den blå. Den skærer igennem. Men mine farver har det svært med en så aggressiv blå. Den brune stribe hjælper dog, og med et brunt slips plejer jeg at kunne dressere enhver blå habit.
Siden skiftede jeg til stoffet med den turkise stribe, blødt, usædvanligt mønstret, nok mere brugbart end den blå.
Så skete det i går, jeg tog den melerede til mig. Den ser grumset ud, men stoffet skal jo forestilles som jakkesæt og ses på afstand, ikke som her, hvor teksturen kan afkodes. På afstand ser den melerede faktisk overraskende spændende ud. Ikke larmende, ikke rigtigt brun, lidt dyster, men ikke mørk, stabil og uforudsigelig på samme tid.
Hvor skal det dog ende?
Foto: Stiljournalen
Det er vidst det, man kalder et luksusproblem.
Jeg holder på det blå klæde.
Jeg kiggede på stofferne, før jeg læste. Sagde til mig selv: “Det skal da være den nederste, no doubt!” Det holder jeg fast i. Få den lavet 😉
Den blå stof minder utrolig meget om en 1930er dobbeltradet vintage herrejakke, jeg har hængende, så jeg hælder også mest til den blå 🙂
Ak, ja. Beslutninger, beslutninger.
Den blå er rar ved øjene og meget moderigtigt. Sidstnævnte kan jo være et fortrin eller en ulempe alt efter holdning. Var det til mig selv, ville jeg nok gå med den blå, men med tanke på dine egne betragtninger om farven, hælder jeg til den ‘grumsede’. Den er et sjældent syn, tydeligvis vintagemetervare, og den er på én og samme tid afdæmpet og anderledes. Jeg tror den vil gøre sig mægtigt som toradet habit. Hvordan forestiller du dig knapkonfigurationen? Og kan du løfte sløret en anelse mere for hvem skrædderen er? Er vi i Italien som sædvanlig eller hvordan?
Den melerade bruna, med glencheckmönster.
Elegant och laidback på samma gång…
Pichao
Da selve jakkesættet allerede vil tale for sig selv (i og med at det er toraded = meget stof og mange flotte virkemidler), ville jeg selv vælge det mest diskrete af de tre. Det midterste er efter min mening perfekt til en sportsjakke
Jeg holder så afgjort også på den blå. Den brune vil, som nævnt, gøre sig bedst som sportsjakke, den melerede ser i mine øjne noget bedaget ud (hvilket den jo strengt taget også er) og som dobbeltradet vil den være for aparte. Den blå er derimod perfekt til formålet; som dobbeltradet vil den ikke vække opsigt, men tæt afstand vil stoffets vintagekarakter træde frem og tilføre sættet noget helt unikt.
Men jeg er også spændt på skrædderens identitet! Kan du afsløre hvilket land vi befinder os i?
Mvh. Søren
Kære Torsten
Jeg stemmer for det nederste. Det dur bare ikke i fjernsynet 🙂
Peter Lund Madsen
Tak for de mange udmærkede overvejelserne, der har givet mig mere at tænke over. Smag og behag er jo heldigvis noget, man kan disputere.
Synspunktet om, at stof to skulle være et rigtigt jakkestof, kan jeg nu ikke følge. Jeg er ser det som et klassisk habitstof.
Mht. skrædderen bliver han afsløret inden for et par uger. Jeg kan dog love, at dem, der er opdraget under London Lounge og Style Forums propagandamaskiner, vil blive overrasket.
Det lyder jo nærmest som en trussel. Der løber billeder i retningen af Davide Taub over min indre skærm, selvom jeg har vanskeligt ved at forestille mig dig i sådanne gevandter. Under alle omstændigheder borger det vel for prospektet om at komme til at lære noget af det kommende forløb.
Er det monstro lykkedes at overtale hr. Mokjær til en ekstraordinær produktion? 🙂
Mvh. Søren
Torsten,
Det er formentligt ikke overraskende, men jeg foretrækker den blå. Klassisk med et twist. Virkelig flot.
Sebastian
Holder også mest på den blå, nu er jeg jo også både fra flyvevåbnet og APM 🙂
mvh
Kenneth K