Husker du besøget hos Cold Heggem?
Det er efterhånden nogle måneder siden, vi var forbi brillemageren, der ”skræddersyr” briller af horn og træ. Jimmy Poulsen satte gang i det. Han har båret briller siden sin barndom for at regulere for nærsynethed. Nu ville han opgradere og afgav en bestilling hos den lille brillemager i Pistolstræde, dog først efter en hel del indledende samtale. Jimmy havde nogle ideer til briller, men han måtte bryde dem med brillemager Rasmus Cold, før de blev konkrete. De endte ved en model, der har fronter inspireret af Piet Heins superellipseform. Materialet er horn, som er presset, udskåret, formet og pudset af Rasmus Cold og frue.
Jeg forstod på Jimmy, at han er yderst tilfreds med resultatet. Brillerne sidder fremragende, og han kan lide fronternes form og de skiftende nuancer i hornstellet. Da han kom for at afhente dem, havde han først prøvet dem, og da de konstaterede, der måtte laves nogle små tilpasninger, blandt andet af længden af stængerne, foretog Rasmus Cold dem med det samme.
Jimmy var som altid velklædt til lejligheden, og jeg måtte tage nogle billeder af hele dresset. Det giver også en ide om, hvilken sammenhæng brillerne skal passe ind i. Som andet tilbehør og påklædning i det hele taget bør et par briller jo være en del af en helhed.
Foto: Stiljournalen
Anonymous skriver
Jeg tænker Spøg og Skæmt, men sjov ide.
Ps. Bærer selv “konservative” briller fra Oliver Peoples.
Hr Olsen
Anonymous skriver
Har lidt svært ved at se “spøg & skæmt” i ovenstående. Synes selv de passer fint til bæreren & det er desuden hans individuelle smag, så det kommer under alle omstændigheder ikke mig ved!
Mht. “Oliver peoples”, jo tak har selv ejet et par af disse i 90’erne. Amerikansk pseudo-retro stil i tarvelig kvalitet, der faldt fra hinanden efter 2 år.
Holder mig til mine 2 par briller fra en yderst velestimeret Italiensk brillefabrikant som er “still going strong” efter 10 år’s brug!
MFP
Anonymous skriver
Har flere stel fra Oliver Peoples, alle i god kvalitet. Og made in Italy. Billige kopier florerer…
Hr Olsen
JimmyP skriver
Spøg og skæmt, tjahh, jeg kan da godt lide en god spøg, men det var nu ikke meningen at brillerne skulle være netop det!
Smag og behag er altid forskellig. Jeg har brugt rigtig lang tid sammen med Rasmus Cold for at finde ud af hvad vi skulle lave til mig. Da jeg mødte Rasmus første gang var det ikke givet at det skulle være runde briller, det var det det udviklede sig til.
Jeg må sige at det har været en stor fornøjelse at arbejde med Rasmus og Irene Deres passion for det de laver er mageløs, og håndværket er helt i top, med en fantastisk fokus på detaljer og pasform.
Brillerne er iøvrigt lavet af hornet fra skotsk højlandskvæg. Jeg har prøvet mange briller gennem tiden, også fra Oliver Peoples, som jeg iøvrigt anser for ganske jævn kvalitet, men jeg må sige at disse er i en klasse for sig, både hvad angår håndværk og pasform.
Sidst skal i have et billede af en anden der også var til “spøg og skæmt” briller.
God aften, og tak for kommentarerne.
http://4.bp.blogspot.com/-BJy5OwNvcDE/UxnqHvcxeXI/AAAAAAAABRw/XM6_HevvVmg/s1600/dixey_eyewear_churchill_tweed_pig_3.jpg
Anonymous skriver
http://i2-images1.tv2net.dk/s/56/27628856-b01d9301d3448459df03cea0babab263.jpeg
Det var denne klassiske brille jeg tænkte på. Ligheden er da til at få øje på, ikke? 😉
Hr Olsen
JimmyP skriver
Næhh, egentlig ikke….
Potter skriver
Det som billederne ikke formidler, er materialets flotte finish. Horn har noget ædelt og elegant over sig, ja en raffineret glans. Ligesom godt kernelæder kan genkendes fra på afstand og ånder kvalitet i forhold til det tyndt valsede og meget bearbejde læder, som man ser mest af idag. Tak til Jimmy P for at stille op.