Skulle jeg, eller skulle jeg ikke? Sagen er, at jeg ikke har påtrængede brug for en smoking, så at bestille en genuint skræddersyet udgave måtte overvejes et par gange. På den anden side var valget jo nok givet: Selvfølgelig skulle jeg bestille en skræddersyet smoking. Om ikke andet for min street credibilitys skyld.
Skræddervalget fald på Volkmar Arnulf igen. Smokingen er som bekendt en semi-formel dragt til aftenbrug, og sådan noget kan Arnulf. Han er den konservative skole. Italiensk pjatteri med upolstrede skjorteskuldre og forcerede folder har ingen plads i hans verden. Han søger det glatte – og kan man mene – formelle og fornemme udseende. Det er da min erfaring med ham hidtil.
Snittet bliver en toradet model med sjalskrave, blandt gamle danske skræddere kaldet “orkesterrevers”. Jeg overvejede lidt frem og tilbage, om jeg skulle vælge jakken med spidst revers i stedet, men kom til den konklusion, at sjalskraven er et mere rent valg i den forstand, at sjalskraven næsten kun bruges på smokingen (foruden de esoteriske beklædningsstykker hjemmejakken og slåbrokken). Dreyers smoking har muligvis også spillet ind. Den har også sjalskrave, men er dog enradet.
Det toradede snit indebærer, jeg kan “slippe for” vesten. Den er svær at komme uden om for en sartorialist, hvis man benytter en enradet smoking, selv om hin synd er alment accepteret i dag. Dog vigtigere endnu er, at det toradede snit er et godt match til mig. Det er næsten blevet mit udgangspunkt. Det er noget med min højde og drøjde, tænker jeg – eller blot min tilbageskuende sjæl derinde.
Jakken bliver (naturligvis) slidseløs, lommerne (naturligvis) paspolerede, og jeg tror, jeg ender på blot to synlige knapper foran. Det enkle design er en ledetråd, for så vidt foret bliver vinrødt.
Det valgte stof er en barathea i en mohair-uld-blanding. Barathea med den diskrete glatte grynede overflade er et klassisk smokingstof, der giver et mindre hårdt genskin i kunstig belysning. Genskin giver til gengæld mohair af fine gedehår. Man får dog et excellent krølleløst stoffald i bytte med mohair, som er et stort plus i smokingens tilfælde. Desuden kan man med mohair gå relativt langt ned i stofvægt, hvilket er hensigtsmæssigt, når musikken spiller, og temperaturen stiger, om aftenen.
Foto: Stiljournalen
+1 på din street cred.
Kan du svare..?
Jeg bruger jævnligt knækflip – til smoking eller kjole…
Men ser også ofte Poirot i TV.
Og så kommer man nemt i tvivl…
Hvordan skal man føre “snipperne” på en knækflip..?
Skal de være foran eller bag butterfly’en…?
Normalt bag, vil man sige i dag. Tidligere var det var mere flydende afhængig af, hvilken form for knækflip man bar.