“Jeg tænker ikke over, hvad jeg tager på.”
Det gør han nok alligevel, den ældre mand, jeg hilste på ved Charlottenlund Station. Budskabet er, han ikke tynges af tanker om at være korrekt i tøjet. Han har en velassorteret garderobe og erfaringen, og så griber han blot om morgenen, hvad, han fornemmer, fungerer, og hvad der fornøjer ham. Resultatet er en nonchalant og ubesværet tøjstil, legende med det sløsede uden at blive det. Jeg kan ikke komme på en bedre betegnelse for hans stil end “sprezzatura“, et gammelt italiensk ord bragt til torvs af G. Bruce Boyer, der har hentet ordet fra renæssanceforfatteren Baldassare Castiglione.
“En særlig nonchalance, der skjuler enhver kunst bag og får alt, hvad man gør og siger, til at se ubesværet og næsten ubevidst ud,” skriver Baldassare Castiglione om sprezzatura.
“De unge forstår ikke, tøjet skal handle om erotik – om æstetik,” fortalte min stilven videre, da toget bevægede sig ind mod byen.
“I dag skal man være sej,” fortsatte han i sin let østjyske dialekt, mens jeg istemte, for jeg kan jo følge ham. Det poetiske er truet i dagens mode. Man dyrker kraft og attitude. Street style’en med sneakers nederst og den udbredte monokrome brug af jakkesættet vil mere dominere end forføre.
Heldigvis er der modstandslommer, der svarer farverigt igen. For eksempel på Charlottenlund Station.
Hvilken nytårskur.
Foto: Stiljournalen med mobilen
Se, det var jo herligt med en individualist. Sådan skal det være. Bravo.
MEN snart vil der her på journalen komme kommentarer med det mest misbrugte ord i det forgangne år i diverse kommentarfelter. Ordet er “kostume”; et udtryk brugt i flæng så snart den pågældende ikke kunne sættes i bås.
Mit nytårsønske er: lad os hylde individualiteten og være varsom med brugen af ordet kostume. Måske bruges det kun, fordi den pågældende kommentator selv er konform!
Jeg kan bestemt istemme mig dit nytårsønske, FBJ. Kyndig, /interessant/ brug af den mandlige garderobe skal værdsættes–og læres af! Det er ikke hvemsomhelst der kan få tingene til at fungere så godt som herren hér.
Når det så er sagt, så synes jeg stadig at ordet kostume fra tid til anden har sin berettigelse. Men også at den berettigelse hænger sammen med en fornemmelse af at bæreren ikke for alvor “hviler” i sin påklædning og dermed får den til at tage sig unaturlig ud.
Om udtrykket gennem det forgangne år er blevet voldbrugt og forvansket til at dække alt der lugter lidt af dandy, det har jeg til min skam ikke fulgt Journalen tæt nok til at gøre mig klog på. Synd hvis det er tilfældet, for det kræver trods alt en smule mod at klæde sig sådan her–en ingrediens der måske kunne ønskes en snert mere af i de danske herregarderober.
Mht. det pågældende outfit, så ville jeg nok selv gerne havde temperaturen 10-15 grader længere op før jeg iførte mig det, men for uglen i hulen, han får det til at se godt ud.
Enig i de to kommentarer. Jeg er ikke vild med sammensætningen, men dejligt at han gør en indsats og tør. Stort cadeau for at skille sig ud og gøre noget ud af sig selv☺.