gadefoto Archives - Den velklædte mand

Sjov på Kruts Karport en fredag eftermiddag

29. juni 2019, af Torsten Grunwald

Et skævt besøg på skæve Kruts Karport

Vi besøgte Kruts Karport på Øster Farimagsgade. Sært nok. Stedet har godt nok en stor whiskybar og er velassorteret med tjekkisk øl på fustage. Men lokaliteten er temmelig rå i øvrigt. 1980’ernes punk og desperation sidder stadig murværk og knækkede spejle.

Men Kruts Karport lukker. Det har den hidtige ejer, Peter Kjær, annonceret. Vi, en lille flok på seks mand, måtte sidde på beværtningen en sidste gang. Lidt sentimental har man vel lov at være som sartorialist. De gamle dage, historien, spiller en rolle.

Der er også det, at 1980’erne elskede den æstetiske side af eksplosionen. Man ville fri af “de fem forbandede år”, som digteren Søren Ulrik Thomsen har kaldt perioden 1975-1979, da venstrefløjen imploderede i firkantet selvjustits. I stedet måtte man lege, overdrive virkemidlerne, dyrke overfladen hæmningsløst med den angst, der fulgte med.

1980’ernes digter og sartorialisten

michael strunge kruts parport — *Michael Strunge på Kruts Karport i 1985. Foto: Blogdahl*

Digteren Michael Strunge (1958-1986). der var stamgæst på Kruts Karport, satte ord på:

Vi er forkomne englebørn/

med vinger af fremtidssang,/

med barnet i blodet og smøgen i kæften./

Vi har hud af den sarteste drøm/

og hjerter der lyser mere end neon.

michael strunge kruts karport — *Michael Strunge i skjorte og seler i starten af 1980’erne. Foto: Heartbeats*

Med fare for at linen knækker, vil jeg hævde et vis fælleskab mellem nutidens sartorialist og 1980’ernes digtersjæl på Kruts Karport, nemlig romantikken, hvor skønhed sættes over politik. Og hvis det fællesskab findes, gav vores besøg på Kruts Karport mening.

selskab kruts karport — *Mr X i en sommerhabit fra Hitchcock.*

Hvis man har behov for mening. Det væsentlige er jo, at selskabet morede sig – og det gjorde det. Stemningen var let, utvungen, “med vinger”.

omega semaster vintage — *Et Omega Seamaster fra 1970’erne, da det var et dress-ur, på Anders’ hånd.*

Mr X havde historier i ærmet fra svundne tider, blandt andet et besøg i Wadi Rum, den sælsomme ørken i Jordan, hvor Lawrence of Arabia hjalp araberne med at holde tyrkerne stangen i starten af 1900-tallet.

Vi måtte naturligvis også drøfte skræddere og skjortemagere, de engelske mod de italienske, en favoritkonstellation.

håndsyede sko — *Håndsyede sko fra Klemann mod maskinsyede sko fra Crockett & Jones.*

Den håndværksmæssige situation i Danmark slap heller ikke for en grundig behandling.

kruts karport — *Fire af seks poserer med Kruts Karport i baggrunden.*

Da selskabet efter et par timer brød op, stod jeg og talte lidt med Barlyng, portrætmaleren. Vi gik hen og så på Hugo Amskov gamle lokaler.

Bedst som vi stod der, cyklede en mand i nydelig, lys jakke og opsmøgede jeans roligt af sted på den anden side af vejen. Han stirrede på os, og vi stirrede tilbage.

“Men det er jo Søren Ulrik Thomsen,” udbrød jeg.

Hvilken afslutning.

jonas barlyng cykel kruts karport — *Han gør København mere stilfuld. Portrætmaler Jonas Barlyng forlader selskabet ad Øster Farimagsgade på sin klassiske herrecykel.*

Fotografi: Torsten Grunwald

Foto fra et par receptioner i København

6. april 2019, af Torsten Grunwald

torsten grunwald til receptioner i københavn — *Klædt i Volkmar Arnulfs skrædderi til et par receptioner i København.*

Stjerne, ikke vandbærer

Man skal luftes.

Til alt held modtager jeg som redaktør af Den velklædte mand løbende invitationer til dette og hint. Så kan jeg stige i de skræddersyede klæder, fiske kameraet frem og spadsere et sted hen, hvor jeg om ikke modtages med blomster og rød løber, så med elskværdighed. Jeg forestiller mig, det er lidt sådan, Jørgen Leth føler, hvis han er på visit i København fra refugiet på Haiti. Man er en stjerne, ikke en vandbærer.

Tidligere på ugen havde jeg hele to receptioner i København samme dag.

Kakofonisk reception

Viking, der sælger gode blyanter, fine fyldepenne og udsøgte farveredskaber, betænkte mig med ledsager til et arrangement i Bygningskulturens Hus. Hvad Viking laver, er i periferien af mit virkefelt, men hvem kan takke nej til nogen, der vil “hylde modet”, som der stod i deres invitation pr. gammeldags post?

Vi fortrød ikke besøget. En meget venlig kvinde med dreven østjysk dialekt tog imod og sikrede sig, vi straks forsynede os med et par meget velsmagende drinks i pop up-baren. Toner fra pianisten på venstre side fyldte lokalet. Ved et langbord i midten af lokalet sad tegnere og tegnede. På balkonen stimlede folk omkring en energisk talende mand, der viste sig at være direktør på Skagens Museum. Han udlagde et maleri af Anna Ancher.

receptioner i københavn — *Baren i Bygningskulturens hus. Den der ginger-drink i midten var forrygende.*

Der var noget charmerende kakofonisk over event’en, der skulle bringe Viking videre ud i verden.

Sildeben i Hellerup

Derpå gik turen til Hellerup. Mond of Copenhagen afholdt atter en reception i deres nye butik der. Mond er som bekendt en af fire partnere i premium-medlemsskabet – læs mere her, men besøget skyldtes nu mest min nysgerrighed og lyst til en lille passiar. Jeg forventede, event’en ville samle mænd, der går op i klassisk beklædning.

mond of copenhagen jakkesæt reception — *Nye sæt i Solaro – af italiensk oprindelse, ikke den originale fra Smith Woollens.*

Det gjorde den også. Jeg fandt et par stykker, der var villige til at tale om sildeben, Solaro, stofvægt og dobbeltradede jakkedesign, blandt andet Jakob, Kevin og Oliver, flinke medarbejdere hos Mond.

receptioner i københavn mond of copenhagen — *Kevin og Oliver.*

Efter champagne og tapas sivede jeg. Det der med at køre Porsche, som var en del af arrangementet, var ikke en magnet på mig. Det er tøj, der tæller.

mond of copenhagen — En frisk, alternativ sommersmoking. Jeg ville undlade en formel smokingskjorte med brystknapper, men ellers er kombinationen kæk på en rigtig måde. Man noterer, der faktisk løber en silkegalon ned ad de hvide bukser.

Foto: Torsten Grunwald & Co.

Til reception hos det nye Garodkin på Gl. Kongevej

28. februar 2019, af Torsten Grunwald

Fra den gamle til det nye Garodkin

En historie har en start, en midte og en slutning. Jeg tror, det var den litterære grundfigur, jeg havde baghovedet, da jeg i går gik til reception hos det nye Garodkin på Gl. Kongevej på Frederiksberg.

Starten var i nærværende tilfælde en slutning. I efteråret 2018 annoncerede John Garodkin, at han lukkede sin 76 år gamle butik på Godthåbsvej.

Derpå annoncerede hans kompagnon, Nicolaj Eriksen, i januar 2019, at han ville åbne et nyt Garodkin med hjælp fra forretningsmanden – og den tidligere danmarksmester med Herfølge – Gert Nodin.

Komsammen hos det nye Garodkin

I går sluttede historien så med en start på en ny historie i form af en reception for det nye Garodkin. Familiemedlemmer, forretningsforbindelser og gamle kunder så forbi. Champagne, hvidvin, rødvin og udsøgte delikatesser blev serveret.

Kamp for at blive færdige

Som man kan tænke sig, havde de nye ejere kæmpet med at få lokalerne gjort helt færdige og få varerne hjem fra leverandører til tiden. Det hører næsten med og bliver tæt på selvfølgeligt, når man erfarer, at mange af leverandørerne er italienske. Ok, det var lidt fordomsfuldt, for mange italienske firmaer kan faktisk godt finde ud af at følge en kalender. Men generelt set, er der forskel mellem lande og deres omgang med datoer. Det er der.

Formelt & uformelt

Ellers er udbuddet i butikken, som tidligere beskrevet, håndplukkede varer fra specielt Italien og England. Mit indtryk er, at det nye Garodkin med Nicolaj Eriksen vil levere god ready-to-wear-kvalitet til både forretning og fritid. Det inkluderer jakkesæt, sportsjakker, fine skjorter og slips. Men næsten i lige så høj grad godt uformelt tøj, det vil sige casual skjorter, jeans og sågar t-shirts.

Foto fra det reception hos det nye Garodkin

det nye garodkin Christian Cocco Arnum — *Nicolaj Eriksens makker i butikken, Christian Cocco Arnum. Han har blandt andet erfaring fra Hartung.*

det nye garodkin på gl kongevej — *Den gamle garde.*

poul stig af torsten grunwald — *Poul Stig, ja, ham, der etablerede den fine brilleforretning, som han siden solgte.*

det nye garodking på gl kongevel — *Randsyede captoes fra Loake.*

nye garodkin — *Rullekravetrøje og jakke – og slips. Brune nuancer.*

albert elnif det nye garodking på gl kongevel — *Unge Albert Elnif, der, som man aner, er stor fan af Olsenbanden, hvilket har gjort ham til rundviser på Nordisk Film, så forbi til reception hos det nye Garodkin.*

Foto: Torsten Grunwald

Yukio Akamine tager scenen – og man klapper i

25. februar 2019, af Torsten Grunwald

yukio Akamine herremode stilikon — *Yukio Akamine på gaden i Firenze i januar 2019. Han er elegant klædt i jordfarver. Det skræddersyede jakkesæt i fløjl i dobbetradet design er fra Francesco Guida.*

Yukio Akamine og de gamle dage

På det sartoriale felt, som er en stilkultur, hvor man benytter klassisk betonet tøj og tilbehør af høj, raffineret og ofte skræddersyet kvalitet, lyser Yukio Akamine op som et af stilikonerne.

Foto af ham begyndte at dukke op online for 10 år siden. Man så straks, han ikke bare forstod at tage et jakkesæt på og bære det. Han kunne også forvandle det til drømme og antydninger om en verden af i går, uden at låse jakkesættet inde i et retrocentristisk bur.

Verdsligt set driver Yukio Akamine i dag et lille firma i Japan, hvor han rådgiver om god tøjstil og har specialiseret sig i førsteklasses made-to-measure og ready-to-wear. Incontro, hedder firmaet, der blandt andet fører kollektionerne Y. Akamine og Akamine Royal Line. Han har tidligere været tilknyttet det store japanske tøjfirma United Arrows som design- og indkøbsrådgiver.

Yukio Akamine stilikon herremode — *Yukio Akamine interviewes af en japansk journalist i Firenze i januar 2019.*

Yukio Akamine er i dag i midten af 70’erne. Om det var alderen, der trykkede, eller den erfarne mands kølige observation, der slog til, ved jeg ikke, men da jeg talte med ham i Firenze, var han ikke opløftet over tøjstilen, han så på Pitti Uomo, herretøjsmessen i Firenze.

Brug dine øjne

“Der var mere elegance for seks-syv år siden, synes du ikke?” sagde han, da vi mødtes første gang på Fortezza da Basso, og forventede vistnok en bekræftelse, som jeg naturligvis gav, selv om jeg ikke er helt sikker på, det er blevet værre.

Pitti Uomo har aldrig været en opvisning i stor tøjstil samlet set. De fleste tøjkøbmænd klæder sig moderigtigt, sjældent med stil. Det har altid været de forholdsvis mange undtagelser, der har fascineret på Pitti Uomo, som jeg tidligere har været inde på.

Derudover kan jeg identificere mig med Yukio Akamines traditionelle syn på tøj, som simrer i baggrunden. Han er en af dem, der mener, man ikke kan købe stil. Man må skabe den selv. Godt tøj og tilbehør hjælper. Men det er den enkelte må bruge sine egne øjne for at lykkes.

Skræddersyet jakkesæt yukio akamine — *Skræddersyet dobbeltradet hørsæt, juni 2017.*

Det kedelige brand

Yukio Akamine skelner også skarpt mellem håndværk og varemærke, og mellem skrædderi og made-to-measure. Han ser lige igennem tøjbranchens manipulative markedsføring.

Yukio Akamine dobbeltradet jakkesæt — *Yukio Akamine i lidt yngre udgave i 2008, da han dukkede op på nettet. Fotograferet i Firenze af Scott Schuman.*

“Brands er kedelige,” har han engang sagt, hvilket kan lyde paradoksalt, da han selv er et slags brand og han sit eget mærke, Incontro. Men jeg tror, man skal fortolke det på den måde, at et brand, der ikke er direkte og sandfærdigt forbundet med et produkt, er gabende tomt – kedeligt. Eller for at være mere konkret: industrielt og ringe lavet tøj, der besmykker sig med håndværkets laurbær og store historier, er ikke bare utroværdige for de trænede øjne, de er også tomme.

yukio akamine stil herremode mænd — *Firenze, januar 2019.*

Det er svært ikke at fatte sympati for Yukio Akamine, når man ser ham spadsere ensomt og forsigtigt rundt i Firenze. Han har ret i sine synspunkter, og han er et stilikon i sjælden klichéfri forstand. Men verden er ved at glide ham af hænde. Han er selv ved at blive en verden af i går.

Italiensk tøjstil i den vellykkede afdeling

11. oktober 2018, af Torsten Grunwald

italiensk tøjstil til mænd — *Italiensk tøjstil af den gode slags ved Henrik Ole Madsen i baren på Hotel d’Angleterre.*

God og dårlig italiensk tøjstil

Italienske mænd er gode til at klæde sig. Det siger man.

Jeg har været i Italien mange gange, og jeg kan ikke entydigt bekræfte forestillingen. Jo, du ser flere jakkesæt i de store byer. Du ser mere raffinement. Men du ser også en masse forslidt street-stil. Også i Italien er det et mindretal, der i dag tager klassisk tøj alvorligt, dog et større mindretal end hos os, det er rigtigt.

Jeg tænkte på situationen i Italien, fordi jeg mødte Henrik Ole Madsen. Han har bestilt flere skræddersyede jakkesæt syd på. Han fastholder den truede velsnittede italienske tøjstil.

Jakkesæt fra Napoli

Henrik Ole Madsen, der er CEO i et tekstilfirma, er i et skræddersyet jakkesæt fra Chiaia i Napoli. Det bærer en diskret rød stribe, der sammen med jakkesættets marineblå nuance, resulterer i et jakkesæt, der er til at arbejde med. Rød og blå er fundamentalfarver inden for klassisk tøjstil. Henrik Ole Madsen lader effent de røde striber reflektere i et rødt slips og røde strømper.

En særlig paraply

Under et ophold i Napoli har Henrik Ole Madsen set forbi Talarico, en paraplymager, der bag et ydre med billige paraplyer huser et værksted, hvor førsteklasses paraplyer kommer til verden. Vil man prøve noget andet end de kendte sartoriale paraplyer fra Brigg, Maglia og James Smith, er Talarico i de bedste udgaver et alternativ.

Henrik Ole Madsen bærer dobbelt-monks nederst, spændesko med to spænder. Dem ser man ofte på gader og stræder i disse år blandt dem, der er til randsyet fodtøj. Nuancen i midnight blue gør en god figur i den samlede stil. Modellen er fra Santoni.

Bukserne er korte med højt opslag, som tillige er meget benyttet i tøjbevidste kredse i Italien.

Henrik Ole Madsen medbringer en cognac-farvet taske til laptop i lækkert læder. Tasken er engelsk, ikke italiensk, men føjer sig ikke desto mindre naturligt ind i det blå-røde selskab.

Mere af den skarpe italienske tøjstil kunne klæde København.

Laid-back-Christiania-Bike-stilen bør i det mindste suppleres.

Fotografi: Torsten Grunwald

Brune sko til blåt jakkesæt er ok

10. september 2018, af Torsten Grunwald

Frihed og ufrihed i tøjet

Man siger, der ikke er regler for tøj længere. Anything goes. Det er selvfølgelig vrøvl. Juridisk er der stor frihed, men socialt er der mange bindinger og inddæmninger.

Jeg ser det gang på gang dokumenteret i de spørgsmål, jeg løbende modtager. De går næsten alle som en på, hvad man må, og hvad man ikke må tøjmæssigt.

En typisk henvendelse er, hvilken skofarve der går med et bestemt jakkesæt.

Er brune sko til blåt jakkesæt fx ok?

Svaret er, at traditionelt og set med britiske briller skal et blåt jakkesæt have sorte sko. Sådan er det.

Man ser stadig traditionen, hvis man bevæger sig rundt i Londons finansdistrikter. Sorte sko hersker, både med det blå jakkesæt og med det grå.

Dog ikke uindskrænket. Det skal med. Brune sko med jakkesættet ser man også. Nogle brancher vil gerne lægge lidt afstand til den gamle tradition og omfavne en mere moderne og frisk omgang med klassisk beklædning.

Brune sko til blåt jakkesæt på den rigtige måde

Jonas, jeg spottede ved Vesterport Station i København, viser, hvordan man bruger brune sko til blåt jakkesæt, så resultatet bliver vellykket.

Havde jakkesættet været marineblåt, havde de brune loafers stået noget uformelle og ferske frem. I den lysere blå nuance, som Jonas’ målsyede jakkesæt har, opstår der en god balance.

Skulle man sætte et par brune sko sammen med et marineblåt jakkesæt, er tippet at vælge en mørkebrun nuance, så skoene ikke kalder på meget opmærksomhed.

Jonas, der er advokat, har også godt tag om de øvrige komponenter fra den rødstribede skjorte, der harmonerer med det ternede slips, til lommetørklædet i brystlommen, bæltet og den brune computertaske.

Jeg må så sige, jeg var ret begejstret over at støde på Jonas i de københavnske gader. Den bedrøvelige virkelighed er, at der er meget få danske mænd, der fastholder en klassisk tøjstil og tilmed behandler den så fint, som Jonas gør her.

Mere om tøjregler

Fotografi: Torsten Grunwald

Den moderne advokat – hans tøj og dresscode

13. august 2018, af Torsten Grunwald

moderne advokat og hans tøj dresscode en guide — *En moderne advokat med stil holder fast i jakkesættet, men eksperimenterer gerne forsigtigt med det. Jakub ved Frederiksholms Kanal.*

Advokatens særlige forhold til jakkesættet

I rådgivningsbranchen og vel i brancher i det hele taget har advokaten en speciel tilknytning til jakkesættet.

Det er noget med historien. At være advokat, jurist, er et ældgammelt, samfundsbærende erhverv. I 1800-tallet, da den engelske herrebeklædning med jakkesæt og så videre blev det moderne samfunds tøj, var jurastanden stærkt medvirkende til at knæsætte, hvordan man brugte de nye klædningsstykker.

Derudover matcher juristens fornøjelse med paragraffer jakkesættets stærk normbaserede praksis. Jurist og jakkesæt er spontant på bølgelængde.

Andre rådgivere, i særdeleshed bankernes investeringsrådgivere og revisorer, er også habitmænd. Men lidt mere af pragmatiske årsager. Fordi det kan betale sig. Advokatens forhold til jakkesættet kan ikke reduceres til ren business. Der er kærlighed i luften.

Den moderne advokat mellem habit og striktrøje

I dag er advokatstanden også påvirket af den casualisering, der er strømmet ind i samfundet siden Andens Verdenskrig og senest med Silicon Valleys t-shirt og sneakers. Også advokaten, selv engang imellem på gamle mahogni-møblerede kontorer, ses bevægende sig rundt i chinos, åbenstående og striktrøje.

Mest er slipset dog truet i advokatbranchen. Mange advokater tyer i dag til en kedelig uniform af mørkt jakkesæt, sorte sko og en hvid eller lyseblå skjorte med kraveknappen åben. Man vil dresse ned, men ender med at uniformere sig endnu mere, fordi slipset ikke længere er der til at markere et personligt valg qua farvenuance og mønster.

Inspiration til den moderne advokat

I stedet for at opgive slipset bør man regulere fx jakkesættets farvenuance og skoenes sorte farve, hvis man føler behov for at fravige det traditionelle advokat-look. Man kan vælge jakkesættet i en lidt lysere marineblå eller koksgrå farvenuance og prøve et par brune lædersko af.

Eller man kan dresse egentligt ned og skifte jakkesættet ud med en sportsjakke, fx en blazer, idet man holder fast i slipset. Det vil være elegant, mere i overensstemmelse med de kategorier for stilfuld beklædning, som historien har tilvejebragt, og vel at mærke en historie, som advokaten traditionelt har haft et godt blik for.

At klæde sig rigtigt over for kunderne

De fleste kunder vil gerne have en advokat, der ligner en rigtig advokat. Det er betryggende. It-værksætteren viger uden om en advokat, der til forveksling ligner hans java-programmør.

Det er i al fald en måde at anskue klientforholdet på.

Der kan være omstændigheder, hvor en slipseklædt advokat bliver så afvigende fra et miljø, at klienten begynder at betvivle, om advokaten nu forstår den verden, han befinder sig i. Deri skal man nok finde en af grundene til, at flere advokater har søgt at vriste sig fri af habitten med slips: forrretningsmæssigt har de oplevet, den kan lægge for meget afstand ind til en klient, der måske ikke ejer et jakkesæt eller nogensinde har bundet et slips.

Men det er en farlig, kortsigtet vej for en advokat at assimilere sig beklædningsmæssigt. I samme moment afvikler han et ydre særkende. Advokaten bliver bare en rådgiver blandt andre rådgivere.

Eksempel på tøj til den moderne advokat

Jakub, der arbejder for et advokatfirma i København, viser, hvordan man kan gribe beklædningsopgaven an i dag som advokat. Hans jakkesæt er made-to-measure (fra rejseforretningen John Tailor), er lysere marineblå, næsten ovre i kongeblå, og afdæmpet ternet. Slipset er brunt i stedet for det sædvanlige blå, røde eller gule slips. Det står fint til de brune sko, der også pirker ved uniformeringen ved at erstatte de sorte sko.

Advokatdragten – den konservative, noble brug af jakkesæt, skjorte, slips – rokker han dog ikke ved. Jakub forandrer for at bevare.

Mappen er et arvestykke fra far.

Fotografi: Torsten Grunwald

Marc Yang Lauridsen holder fast i uniformen

16. juli 2018, af Torsten Grunwald

Klassisk tøjstil på Slotsholmen

Marc Yang Lauridsen havde en engelsk kollega i Bruxelles, der gik i skræddersyede jakkesæt fra Dege & Skinner på Savile Row. Seler og skjorter med hvid kontrastflip fulgte med.

Sådan en embedsmand havde Marc Yang Lauridsen ikke stødt på i Danmark. Den engelske kollegas tøj gjorde indtryk.

Det fortæller Marc Yang Lauridsen, da jeg møder ham på Slotsholmen. Der logerer han nu i Erhvervsministeriet.

Tøjstilen i Etatens kamre er efterhånden temmelig neddroslet. Der er dem, der går i jakkesæt, skjorte og slips hver dag, ikke mindst jurister. De fineste nu om stunder svinger sig dog sjældent over et jakkesæt og en åbentstående skjorte, hvis ikke et møde med udlændinge, et besøg i folketingssalen eller en præsentation kræver et slips.

Mange embedsmænd, specielt yngste fuldmægtige, glider med andre ord om i en casual uniform af sneakers, chinos og skjorte ligesom i bureauverdenen, nogle mere stilbevidste end andre.

Marc Yang Lauridsen overgiver sig ikke

Marc Yang Lauridsen holder dog fast. Han kan lide den klassiske engelske uniform.

Jakkesættet er made-to-measure fra Bruxelles, en marineblå herringbone. Han kombinerer det fint efter bogen med en stribet lyseblå skjorte med kontrasthvid flip og et vinrødt paisley-slips. Der er harmoni midt i kontrasten, fordi slipset indeholder blå stænk, og fordi de to mønstre er dimensioneret nogenlunde ens.

Mest moderne er den korte bukselængde, som Marc Yang Lauridsen selv finder en anelse for frisk.

“De burde nok være en cm længere,” siger han om bukserne.

Jeg er ikke uenig. Jeg ville også føje et lommetørklæde til jakkens brystlommen, da seler og det hele er fundet frem.

Men de forhold er i det store billede detaljer.

Søren Pinds ministeruniform kunne godt gøre sin entré nu 😎

I glas og ramme

Bør du fotograferes til Den velklædte mand eller kender du en, der bør? Så læs her.

Foto: Torsten Grunwald

Pitti Uomo 94 – dobbeltgængere

16. juni 2018, af Torsten Grunwald

Fjernøsten og Pitti Uomo 94

Japanerne kan. Det viste Pitti Uomo 94. Den store, gamle herretøjsmesse i Firenze – nu nr. 94 i rækken – tiltrak atter en mængde købere og tillige sælgere fra Fjernøsten. Blandt dem klæder japanerne sig almindeligvis bedst. De tager de gamle europæiske former og finpudser dem og lirer dem en lille smule op. Jakkesættet er ikke bare marineblåt, men syet af en letskinnende kid mohair i stil med Dormeuils Tonik-vare fra 1970’erne.

Koreanere og kinesere vil gerne være med. De skeler til deres japanske frænder. Men det er svært at komme på niveau, hvis man alene kopierer.

Spaniere og Man 1924

pitti 94 — *Castillo-brødrene, der driver Man 1924.*

Jeg hilste også på spaniere ved Pitti Uomo 94. De syr kapper og forarbejder hatte. Eller de leverer hele sortimentet. Det gør fx Man 1924. Firmaet køres af to brødre og deres søster. Stilen har forbindelse til en klassisk garderobe med jakke, skjorte og bukser. Men et casual og krøllet look overbestemmer i sidste ende.

Polakker på Pitti Uomo 94

Den polske økonomi har det godt og har haft det i mange år, også da det gjorde ondt på resten af Europa under Finanskrisen. Kombineret med et efterslæb på stilfronten har det kreeret et boom af butikker med smart herretøj som Szarmant, Macaroni Tomato og Zaremba.

Sidstnævnte er faktisk en gammel butik, et skrædderi. Men Maciej Zaremba har forvandlet foretagendet, så skrædderiet nu er suppleret med en mængde eksklusivt tilbehør og made-to-measure-jakkesæt.

Berlin-scenen

Man mærkede også på Pitti Uomo 94, at Berlin bobler. Den store stad huser ikke bare tøjmonstret Zalando, men også en mængde små, nye gesjæfter inden for herretøj. Jeg mødte blandt andre makkerparet bag Maximillian Mogg. De har lavet en forretning rundt om made-to-measure. Jeg fornemmede, de i berlinerånd kan lide at tilføre deres stil en dandificeret finish.

Mere fra Pitti Uomo 94

Læs mit indlæg i Børsen.

Lukas Lunøe blev kåret til årets bedst klædte mand

5. juni 2018, af Torsten Grunwald

bedst klædte mand i danmark — *Årets bedst klædte mand blandt Euromans læsere. Den titel tog Lukas Lunøe i 2017. Fotoet her er fra juni 2018.*

Bedst klædte mand i 2017

Der er konkurrencen Årets velklædte mand, arrangeret af nærværende tidning, og der er konkurrencen Årets bedst klædte mand, som magasinet Euroman afholder. Lukas Lunøe har brilleret i sidstnævnte dyst. I 2017 valgte Euromans læsere ham til den bedst klædte Euroman-læser.

Nonchalant elegance

Og han klæder sig også fortræffeligt, unge Lukas. Han har akkurat rundet 20 år. Alligevel ser man et falkeblik for snit, farver og teksturer. Den høje, slanke statur er selvfølgelig et godt udgangspunkt. Tøjet tenderer til at falde nonchalant elegant på en sådan kropsbygning.

Fra punker til gentleman

Lukas fortæller, at han tidligere klædte sig punk’et. En dag blev det ham for meget. Den klassiske garderobe ankom som den nye, behagelige løsning, hvor han kontinuerligt kan tune detaljerne.

Naturligt snit

I modsætning til mange unge mænd i jakkesæt bryder Lukas’ sig ikke om slimfit-stilen. Hans jakke kan uden problemer knappes, og skuldrene har tilmed lidt polstring. Det er ikke, fordi stilen er løs, det er den ikke. Den er bare passende, hvis jeg skal sige det. Jeg kan lide at se en uanstrengt tøjstil på et helt ung mand. Det ser man alt for lidt.

Der står Suitsupply på foret i meget af Lukas’ tøj. Han browser ofte rundt i den succesfulde hollandske konceptbutik, der på få år har indtaget den ene storby efter den anden med et bredt, tilgængeligt udvalg af jakkesæt, jakker og smart casual. Lukas’ jakke – en blazer – er en af de eksklusive modeller med løs hårdug/kanvas i jakkens frontstykke.

Det multifoldede slips har Lukas’ handlet hos det svenske firma Berg & Berg.

Bukser med spændetamp

Bukserne, der hensigtsmæssigt knækker i den hvide farve i selskab med den kridhvide skjorte, er forsynet med spændetamp i siden, et populært valg i disse år. Jeg har tidligere argumenteret for livrem eller bælte, men en spændetamp er naturligvis helt legitimt stadigvæk, især på et par lette sommerbukser.

Man bemærker også, der er læg i bukselinningen. Flere stilpoint. De fleste unge fravælger uheldigvis den bekvemme og stilskabende detalje i et forsøg på at være med på den kedelige flat-front-mode.

Skjorten kan kritiseres

Skjorten, made-to-measure fra Suitsupply, har små syditalienske folder ved skulderspidsen. De ser så at sige rigtige ud. Personligt bryder jeg mig ikke om at se industriel produktion, der imiterer håndværksmæssige detaljer. Det bliver kunstfærdigt. Læs Adolf Loos! siger jeg bare.

Skjorten er i det hele taget nok den svageste komponent i Lukas’ samlet set glimrende påklædning, hvis man tager skjortens pris på 1.200 kr. med i betragtningen. Fronten er fin, men bærestykket er til den smalle side og ikke helt korrekt vinklet i forhold til Lukas’ skulderstilling, hvilket man tit støder på i stangskjorter og målkonfektionerede skjorter. Ærmegabet kunne passe bedre. Og ærmerne er en smule korte. Skræddersyede skjorter er da løsningen, hvis man vil have den perfekte pasform. Sådan er det bare.

Smukt ur

Rundt om Lukas’ håndled sidder et meget passende dress-ur, vintage fra Longines. Han har købt det hos Krognos på Frederiksberg Allé.

Altid lange strømper

“Jeg går altid med lange strømper,” siger Lukas.

Jeg kan kun være på linje med ham.

“Skoene er blot limede,” undskylder Lukas.

“Men jeg jo kun studerende,” forklarer den unge mand sig med henvisning til finanserne.

Han skal ikke undskylde noget, årets bedst klædte mand. Hans tøjstil er virkelig fortræffelig. Jeg kan ikke komme i tanke om en mand på 20 år i Danmark, jeg har set, der har så moden og ferm behandling af mandens klassiske garderobe.

Lukas vil være en vanskelig modstander for Lasse Hedensted et al. i kampen om at blive Årets velklædte mand 2018.

Foto: Den velklædte mand