God og dårlig italiensk tøjstil

Italienske mænd er gode til at klæde sig. Det siger man.

Jeg har været i Italien mange gange, og jeg kan ikke entydigt bekræfte forestillingen. Jo, du ser flere jakkesæt i de store byer. Du ser mere raffinement. Men du ser også en masse forslidt street-stil. Også i Italien er det et mindretal, der i dag tager klassisk tøj alvorligt, dog et større mindretal end hos os, det er rigtigt.

Jeg tænkte på situationen i Italien, fordi jeg mødte Henrik Ole Madsen. Han har bestilt flere skræddersyede jakkesæt syd på. Han fastholder den truede velsnittede italienske tøjstil.

Jakkesæt fra Napoli

Henrik Ole Madsen, der er CEO i et tekstilfirma, er i et skræddersyet jakkesæt fra Chiaia i Napoli. Det bærer en diskret rød stribe, der sammen med jakkesættets marineblå nuance, resulterer i et jakkesæt, der er til at arbejde med. Rød og blå er fundamentalfarver inden for klassisk tøjstil. Henrik Ole Madsen lader effent de røde striber reflektere i et rødt slips og røde strømper.

En særlig paraply

Under et ophold i Napoli har Henrik Ole Madsen set forbi Talarico, en paraplymager, der bag et ydre med billige paraplyer huser et værksted, hvor førsteklasses paraplyer kommer til verden. Vil man prøve noget andet end de kendte sartoriale paraplyer fra Brigg, Maglia og James Smith, er Talarico i de bedste udgaver et alternativ.

Henrik Ole Madsen bærer dobbelt-monks nederst, spændesko med to spænder. Dem ser man ofte på gader og stræder i disse år blandt dem, der er til randsyet fodtøj. Nuancen i midnight blue gør en god figur i den samlede stil. Modellen er fra Santoni.

Bukserne er korte med højt opslag, som tillige er meget benyttet i tøjbevidste kredse i Italien.

Henrik Ole Madsen medbringer en cognac-farvet taske til laptop i lækkert læder. Tasken er engelsk, ikke italiensk, men føjer sig ikke desto mindre naturligt ind i det blå-røde selskab.

Mere af den skarpe italienske tøjstil kunne klæde København.

Laid-back-Christiania-Bike-stilen bør i det mindste suppleres.

Fotografi: Torsten Grunwald

Advokatens særlige forhold til jakkesættet

I rådgivningsbranchen og vel i brancher i det hele taget har advokaten en speciel tilknytning til jakkesættet.

Det er noget med historien. At være advokat, jurist, er et ældgammelt, samfundsbærende erhverv. I 1800-tallet, da den engelske herrebeklædning med jakkesæt og så videre blev det moderne samfunds tøj, var jurastanden stærkt medvirkende til at knæsætte, hvordan man brugte de nye klædningsstykker.

Derudover matcher juristens fornøjelse med paragraffer jakkesættets stærk normbaserede praksis. Jurist og jakkesæt er spontant på bølgelængde.

Andre rådgivere, i særdeleshed bankernes investeringsrådgivere og revisorer, er også habitmænd. Men lidt mere af pragmatiske årsager. Fordi det kan betale sig. Advokatens forhold til jakkesættet kan ikke reduceres til ren business. Der er kærlighed i luften.

Den moderne advokat mellem habit og striktrøje

I dag er advokatstanden også påvirket af den casualisering, der er strømmet ind i samfundet siden Andens Verdenskrig og senest med Silicon Valleys t-shirt og sneakers. Også advokaten, selv engang imellem på gamle mahogni-møblerede kontorer, ses bevægende sig rundt i chinos, åbenstående og striktrøje.

Mest er slipset dog truet i advokatbranchen. Mange advokater tyer i dag til en kedelig uniform af mørkt jakkesæt, sorte sko og en hvid eller lyseblå skjorte med kraveknappen åben. Man vil dresse ned, men ender med at uniformere sig endnu mere, fordi slipset ikke længere er der til at markere et personligt valg qua farvenuance og mønster.

Inspiration til den moderne advokat

I stedet for at opgive slipset bør man regulere fx jakkesættets farvenuance og skoenes sorte farve, hvis man føler behov for at fravige det traditionelle advokat-look. Man kan vælge jakkesættet i en lidt lysere marineblå eller koksgrå farvenuance og prøve et par brune lædersko af.

Eller man kan dresse egentligt ned og skifte jakkesættet ud med en sportsjakke, fx en blazer, idet man holder fast i slipset. Det vil være elegant, mere i overensstemmelse med de kategorier for stilfuld beklædning, som historien har tilvejebragt, og vel at mærke en historie, som advokaten traditionelt har haft et godt blik for.

At klæde sig rigtigt over for kunderne

De fleste kunder vil gerne have en advokat, der ligner en rigtig advokat. Det er betryggende. It-værksætteren viger uden om en advokat, der til forveksling ligner hans java-programmør.

Det er i al fald en måde at anskue klientforholdet på.

Der kan være omstændigheder, hvor en slipseklædt advokat bliver så afvigende fra et miljø, at klienten begynder at betvivle, om advokaten nu forstår den verden, han befinder sig i. Deri skal man nok finde en af grundene til, at flere advokater har søgt at vriste sig fri af habitten med slips: forrretningsmæssigt har de oplevet, den kan lægge for meget afstand ind til en klient, der måske ikke ejer et jakkesæt eller nogensinde har bundet et slips.

Men det er en farlig, kortsigtet vej for en advokat at assimilere sig beklædningsmæssigt. I samme moment afvikler han et ydre særkende. Advokaten bliver bare en rådgiver blandt andre rådgivere.

Eksempel på tøj til den moderne advokat

Jakub, der arbejder for et advokatfirma i København, viser, hvordan man kan gribe beklædningsopgaven an i dag som advokat. Hans jakkesæt er made-to-measure (fra rejseforretningen John Tailor), er lysere marineblå, næsten ovre i kongeblå, og afdæmpet ternet. Slipset er brunt i stedet for det sædvanlige blå, røde eller gule slips. Det står fint til de brune sko, der også pirker ved uniformeringen ved at erstatte de sorte sko.

Advokatdragten – den konservative, noble brug af jakkesæt, skjorte, slips – rokker han dog ikke ved. Jakub forandrer for at bevare.

Mappen er et arvestykke fra far.

Fotografi: Torsten Grunwald

Klassisk tøjstil på Slotsholmen

Marc Yang Lauridsen havde en engelsk kollega i Bruxelles, der gik i skræddersyede jakkesæt fra Dege & Skinner på Savile Row. Seler og skjorter med hvid kontrastflip fulgte med.

Sådan en embedsmand havde Marc Yang Lauridsen ikke stødt på i Danmark. Den engelske kollegas tøj gjorde indtryk.

Det fortæller Marc Yang Lauridsen, da jeg møder ham på Slotsholmen. Der logerer han nu i Erhvervsministeriet.

Tøjstilen i Etatens kamre er efterhånden temmelig neddroslet. Der er dem, der går i jakkesæt, skjorte og slips hver dag, ikke mindst jurister. De fineste nu om stunder svinger sig dog sjældent over et jakkesæt og en åbentstående skjorte, hvis ikke et møde med udlændinge, et besøg i folketingssalen eller en præsentation kræver et slips.

Mange embedsmænd, specielt yngste fuldmægtige, glider med andre ord om i en casual uniform af sneakers, chinos og skjorte ligesom i bureauverdenen, nogle mere stilbevidste end andre.

Marc Yang Lauridsen overgiver sig ikke

Marc Yang Lauridsen holder dog fast. Han kan lide den klassiske engelske uniform.

Jakkesættet er made-to-measure fra Bruxelles, en marineblå herringbone. Han kombinerer det fint efter bogen med en stribet lyseblå skjorte med kontrasthvid flip og et vinrødt paisley-slips. Der er harmoni midt i kontrasten, fordi slipset indeholder blå stænk, og fordi de to mønstre er dimensioneret nogenlunde ens.

Mest moderne er den korte bukselængde, som Marc Yang Lauridsen selv finder en anelse for frisk.

“De burde nok være en cm længere,” siger han om bukserne.

Jeg er ikke uenig. Jeg ville også føje et lommetørklæde til jakkens brystlommen, da seler og det hele er fundet frem.

Men de forhold er i det store billede detaljer.

Søren Pinds ministeruniform kunne godt gøre sin entré nu 😎

I glas og ramme

Bør du fotograferes til Den velklædte mand eller kender du en, der bør? Så læs her.

Foto: Torsten Grunwald