
Et lille tilløb kræver de, kameluldstøfler. De er blevet et symbol på den satte mand og ham, der er under tøflen, konens forstås. Og hvem lader sig frivilligt kategorisere som en sådan slapsvans?
Jeg ignorerer alle fordomme og stikker nydende mine fusser i kameluldstøfler. Jeg støtter mig til deres trods alt stolte historie. Den begyndte for længe siden.

Den orientale forbindelse
Hvem der fandt på kameluldstøfler, vides ikke. En dag dukkede de op. Daells Varehus nævnte dem første gang i 1933.
“Den gode gammeldags, men stadig lige brugte facon, der er så bekvem “at stikke i”,” skrev de i deres katalog, og antyder dermed, at fodtøjet allerede havde vandret om længe dengang i 1933.
Jeg gætter selv, kameluldstøfler kan føres tilbage til midten af 1800-tallet, da orientale stilelementer i øvrigt flød ind i Europa. Fez, pyjamas, vandpibe, slåbrok, ornamenteret rygejakke og så tøfler var nogle af de artefakter, som mænd af borgerskabet fik smag for på herreværelset og til selskaber, både hvis de opholdt sig i byen, og hvis de var på landet.
“Hos Tyrkerne gik jo alle, ligesom han, i Slaabrok og Tøfler,” skrev H. C. Andersen i Den flyvende kuffert i 1839, måske influeret af datidens mode.
Så tøfler spredte sig formentlig i 1800-tallet.
Den manglende scene i tøflernes udviklingshistorie handler om, hvordan 1800-tallets tøfler i Vesten kastede et specielt dansk afkom af sig: ternede tøfler i kameluld, som i perioder har været fåreuld eller, ak, syntetisk uld.
De særlige hygge-tøfler har ingen status i engelsk tradition, som var kilden til stort set alt i herregarderoben på den tid. Jeg er heller ikke stødt på franske eller tyske pendanter. Konklusionen nærmer sig, at kameluldstøfler var – og er – et unikt dansk fænomen.
Kameluldstøfler og slåbrok
Stilmæssigt hører kameluldstøfler og slåbrok sammen. Annoncen fra Daells Varehus dokumenterer kompagniskabet. Men som almindelige hjemmesko i efteråret dur tøflerne i kameluld også med fløjlsbukser og deslige. Det vil jeg mene.
Jeg handlede mit par i Ordrup Sko til 395 kr., og de er såmænd gennemsyede, dog næppe i Danmark, og ej heller indgår der kameluld i dem, kun fåreuld. Men det glemmer jeg ubesværet, hvis først jeg har svøbt mig i slåbrokken, sat mig til rette i lænestolen og åbnet avisen.
Foto: Den velklædte mand
Jeg køber hos Jünemans Pantoffeleck – enten via hjemmesiden http://www.pantoffeleck.de eller i butikken og værkstedet på Torstraße i Berlin. Fin kvalitet, og yderst rimelige priser.
Der ser mand. Tysken har dem også. Det bliver så et korrektiv til min beretning om, at kameluldstøflerne er et rent dansk fænomen.
Med eller uden hælkappe?
Hvad er bedst?
Mvh.
Med, synes jeg.