• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Kostumer i Matador til mænd

28. maj 2017, af Torsten Grunwald

Ulla-Britt Söderlund stod bag kostumer i Matador. Hun havde vundet en Oscar for bedste kostumedesign i 1976  for arbejdet med Kubrick-filmen Barry Lyndon. Hun døde blot 42 år gammel i 1985. Foto: Nordic Women in Film

Oscar-vinder bag kostumer i Matador 

Matador er eksemplarisk. Det ser man også i de finere forskelle i kostumerne på de mænd, som bærer et jakkesæt. Den svenske kostumier Ulla-Britt Söderlund (1943-1985), der var kostumechef på Matador, efter blandet andet at have vundet en Oscar for kostumerne i Stanley Kubricks Barry Lyndon (1975), har formået sammen med Nordisk Films ansvarlige kostumier, Ulla Houmann, at understøtte karaktererne og de sociale positioner, som Erik Balling har tiltænkt karaktererne baseret på Lise Nørgaards forlæg. Jeg kan ligefrem garantere, at det i dag er umuligt at opleve danske teaterstykker, film og tv-serier, der viser samme blik for jakkesættets nuancer, som Ulla-Britt Söderlund og Ulla Houmannn havde i forbindelse med optagelserne af Matador.

Mads Skjern og Hans Jørgen Varnæs – asketisk stil og nobel stil

Kostumer i Matador til mænd
Mads Skjern og Hans Christian Varnæs

Både Mads Skjern (Jørgen Buckhøj) og bandirektør Varnæs (Holger Juul Hansen) går i forretningshabitter. Der er dog forskelle i stilen. Mads Skjern bærer tidens spidse bløde skjorteflip, og gråt oftere end blåt. Hans Christian Varnæs’ skjorter har en stiv og mere gammeldags flip.  Han har et lommetørklæde i jakkens brystlomme og en nål blinker i jakkens revers. Alt i alt falder Varnæs’ tøj mere nobelt og rituelt ud end Mads Skjerns no nonsense-omgang med jakkesæt og tilbehør. Og de forskelle passer jo glimrende til forskellene i karakterne i øvrigt. Når det er sagt, oplever jeg, at der en tendens i løbet af Matador til, at Mads Skjerns tøj får noble strejf, hvad vil der matche forandringen i hans sociale position, fra opkomling til bedsteborger, udmærket. Fotoet ovenfor af ham fra et af sidste afsnit i serien, hvor han står i et næsten landadeligt glencheck-sæt, illustrerer tendensen.

Sagfører Skjold Hansen – en gangster

Kostumer i Matador til mænd
Viggo Skjold Hansen

Så mange scener er der ikke med sagfører Viggo Skjold Hansen (Axel Strøbye), men hans bredstribede jakkesæt sætter et aftryk. Det kan næsten kun være bevidst fra Ulla-Britt Söderlund og Ulla Houmanns side. Skjold Hansen er den skruppelløse type, en bandit i habit, til høj cigarføring og så videre, og et jakkesæt med store striber som dem, der løber op og ned af Skjold Hansens-habit, kan blandt andet knytte an til Chicago-gangster-stilen fra 1920’erne og 1930’erne.

Kresten Skjern – den kultiverede bror

Kostumer i Matador til mænd
Kresten Skjern

Mads Skjerns bror, Kresten Skjern (Jesper Langberg), har ikke broderens noget endimensionelle livsholdning. Kresten Skjern har blik for kulturlivets glæder, han reflekterer, han spiller musik. Samtidig har han forstand på penge og hjælper sin bror med at starte en lånevirksomhed. Sløjfen, butterflyen, er et fremragende valg i den henseende. Den sidder historisk set vel om skjortekraven på både den lærde mand og bankmanden.

Doktor Hansen – landlægen

Kostumer i Matador til mænd
Doktor Louis Hansen

Doktor Hansen (Ove Sprogøe) minder stilmæssigt om Kresten Skjern, hvad er naturligt, da han ligeledes har en kunstnerisk åre. Der er dog en praktik i tøjet til forskel. Doktor Hansen er en anelse mere terrængående og landlig i udtrykket. Mens Kresten Skjern har sin urbane sløjfe, han Doktor Hansen sin rustikke fair isle-sweater og i nogle afsnit, den handlende intellektuelles vartegn, en baskerhue.

Albert Arnesen – falleret landadel

Kostumer i Matador til mænd
Albert Arnesen

I begyndelsen af Matador møder vi Albert Arnesen (Preben Mahrt). Han er mere optaget af at nyde livet med sin unge kone end at køre sin forretning, Damernes Magasin, ordentligt. Albert Arnesen er et stykke falleret landadel, en mand, der er gået til i dekadence, og tøjet af slåbrok og charmeklud samt den gode tobak understøtter den krakelerende figur.

Ernst Nyborg – flamboyant kunstner

Kostumer i Matador til mænd
Ernst Nyborg

Ernst Nyborg (Morten Grunwald) lander som et sus fra den store verden i Korsbæk en måneds tid. Han er professor på Kunstakademiet og kendt maler. Som de fleste andre mænd klæder han sig i tredelt jakkesæt, men slips, lommetørklæde og jakkesættets farvenuance har et flamboyant strejf over sig. Silketørklædet accentuerer tøjstilen.

Verdensklasse-kostumer i Matador

Jeg havde ikke set grundigt på kostumerne i Matador til mænd, før en læser opfordrede mig til det. Min konklusion er som antydet, at vi at gøre med med kostumer i verdensklasse. Jakkesættene sidder ikke blot usædvanligt godt, i hvert fald efter nutidens standard. Sammen med tilbehøret lægger de præcist facetter til de forskellige figurer og styrker dem. Man kan diskutere, om jakkesættene er helt i pagt med tiden. Det tunge stof er der, men generelt ville jakkeskuldrene have mere polstring i 1930’erne og 1940’erne, end, jeg synes, vi ser på jakkesættene i Matador. Bukserne ville også have mere vidde. På den anden side er nøjagtig gengivelse af tidens snit ikke det vigtigste, hvis stilen i øvrigt nogenlunde matcher epoken. Det afgørende er, om kostumestilen bidrager til både nuancer og klarhed i karaktererne. Der har Ulla-Britt Söderlund og Ulla Houmann leveret.

Share

Skrevet i: Kunst, Leben Tags: kostumer 10 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Hr Olsen skriver

    28. maj 2017 kl. 18:55

    Hvad med Hr. Schwann? 😉

    Besvar
  2. Potter skriver

    28. maj 2017 kl. 20:03

    Et spændende bidrag med fine iagttagelser 🙂

    Besvar
  3. Mikkel skriver

    29. maj 2017 kl. 23:55

    Detaljeringsgraden er ganske god i kostumerne i Matador. Snit og polstring ligger også nydeligt inden for hvad der var normalen i de forskellige modemæssige tidsperioder serien skildrer. Læg for eksempel mærke til Mads Skjerns habit i afsnittet ‘Opmarch’, der skal foregå i 1932. Jakken er både kort og uden slids bagtil, og bukserne er med en tiltagende benvidde, i forhold til den habit han har på i første afsnit.

    Mvh

    Besvar
  4. Michael Boje skriver

    31. maj 2017 kl. 21:39

    Må da nok sige at man tager fejl her, ved at vise Hr. Arnesen i slåbrok ! Hans beige jakkesæt og brune overfrakke, gør ham til den mest velklædte mand i serien …!

    Besvar
    • Torsten skriver

      31. maj 2017 kl. 22:24

      Jeg kan på sin vis følge dig, men ordet velklædt er for mig at se forbeholdt mænd, der klæder sig vel i forlængelse af deres personlighed, ikke en mand, der tager et kostume på. Han kan allerhøjest illudere en velklædt mand, men netop ikke være en, en skuespiller, som han er.

      Besvar

Trackbacks

  1. Dresscode for mænd til bryllup og anden fest - Den velklædte mand siger:
    1. juni 2017 kl. 17:32

    […] konceptuelle dresscode kan kalejdoskopisk blive til alle mulige stilarter: 1970’erne, Elvis, Matador, Disney, The Godfather. Og så fremdeles.  Den konceptuelle dresscode har det gode i sig, der kan […]

    Besvar
  2. Årets bedste i tøj og tilbehør til mænd - Den velklædte mand siger:
    29. december 2017 kl. 13:16

    […] igen sendte DR Matador. Til en afveksling så Den velklædte mand nærmere på mændenes kostumer i Matador. Det høstedes der ros […]

    Besvar
  3. Kampen mellem butik og brand - Den velklædte mand siger:
    19. august 2019 kl. 12:28

    […] husker Damernes Magasin i tv-serien Matador. Man træder ind, man bliver betjent – hvis man er fin nok. Nogle damer bestiller […]

    Besvar
  4. Kampen mellem butik og mærkevare - Den velklædte mand siger:
    19. august 2019 kl. 13:17

    […] husker Damernes Magasin i tv-serien Matador. Man træder ind, man bliver betjent – hvis man er fin nok. Nogle damer bestiller […]

    Besvar
  5. Cecil Beaton - fotograf og dandy - Den velklædte mand siger:
    11. november 2019 kl. 11:59

    […] kostumer og scenografi til blandt andet My Fair Lady (1964) med Audrey Hepburn. Cecil Beaton vandt en Oscar for kostumedesign, og filmens herretøj er vitterligt en studie værd, så gennemført, det er […]

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ralph Lauren – butikken på Strøget

Ralph Lauren er blevet populære igen. Salget stiger. Hvad med tøjet? Vi besøgte deres nye store butik på Strøget i København for at teste og besigtige herretøj.
Læs mere

Herremoderapport om efteråret 2026

Den velklædte mand har været på jagt efter trøjer, jakker og tilbehør hos de mest charmerende herretøjsbutikker online. Foruden beklædning så han nogle stilmæssige tendenser i udbuddet og aflægger en moderapport for efteråret 2026.
Læs mere

Målsyede skjorter fra Stenströms – del 1

Vi var forbi Troelstrup med en læser for at bestille et par målsyede skjorter fra Stenströms. Det blev en meget afslørende oplevelse, som alle, der bestiller målsyet tøj, bør skrive sig bag øret.
Læs mere

Styr på vævninger

Ser du forskellen? Den velklædte mand fortæller og viser, hvordan han inddeler stofvævninger til skjorter, jakkesæt, sportsjakker og bukser, så du selv kan købe bedre ind og klæde dig med større sikkerhed.
Læs mere

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsensgade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Min nye lyserøde skjorte
  • Flemming til Min nye lyserøde skjorte
  • Torsten til Ralph Lauren – butikken på Strøget

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026