God og dårlig italiensk tøjstil
Italienske mænd er gode til at klæde sig. Det siger man.
Jeg har været i Italien mange gange, og jeg kan ikke entydigt bekræfte forestillingen. Jo, du ser flere jakkesæt i de store byer. Du ser mere raffinement. Men du ser også en masse forslidt street-stil. Også i Italien er det et mindretal, der i dag tager klassisk tøj alvorligt, dog et større mindretal end hos os, det er rigtigt.
Jeg tænkte på situationen i Italien, fordi jeg mødte Henrik Ole Madsen. Han har bestilt flere skræddersyede jakkesæt syd på. Han fastholder den truede velsnittede italienske tøjstil.
Jakkesæt fra Napoli
Henrik Ole Madsen, der er CEO i et tekstilfirma, er i et skræddersyet jakkesæt fra Chiaia i Napoli. Det bærer en diskret rød stribe, der sammen med jakkesættets marineblå nuance, resulterer i et jakkesæt, der er til at arbejde med. Rød og blå er fundamentalfarver inden for klassisk tøjstil. Henrik Ole Madsen lader effent de røde striber reflektere i et rødt slips og røde strømper.
En særlig paraply
Under et ophold i Napoli har Henrik Ole Madsen set forbi Talarico, en paraplymager, der bag et ydre med billige paraplyer huser et værksted, hvor førsteklasses paraplyer kommer til verden. Vil man prøve noget andet end de kendte sartoriale paraplyer fra Brigg, Maglia og James Smith, er Talarico i de bedste udgaver et alternativ.
Henrik Ole Madsen bærer dobbelt-monks nederst, spændesko med to spænder. Dem ser man ofte på gader og stræder i disse år blandt dem, der er til randsyet fodtøj. Nuancen i midnight blue gør en god figur i den samlede stil. Modellen er fra Santoni.
Bukserne er korte med højt opslag, som tillige er meget benyttet i tøjbevidste kredse i Italien.
Henrik Ole Madsen medbringer en cognac-farvet taske til laptop i lækkert læder. Tasken er engelsk, ikke italiensk, men føjer sig ikke desto mindre naturligt ind i det blå-røde selskab.
Mere af den skarpe italienske tøjstil kunne klæde København.
Laid-back-Christiania-Bike-stilen bør i det mindste suppleres.
Fotografi: Torsten Grunwald
Er det en knogle? Den paraply
En knogle ville være spektakulær, men også til den makabre side 🙂 Det er en upoleret træsort af en art …
Snarere en knast 🙂
Trying too hard
Jeg er ikke selv så begejstret for hverken sammensætningen ej heller for pasformen, hvis man går til skrædderen og betaler den høje pris som dette normalt er ensbetydende med så vil jeg mene at man kan forvente mere end det fremviste.
Eksempelvis krøller jakken temmelig meget bagpå ved overgangen fra øverste del af ryggen/skuldrene ud mod ærmerne, selvsamme ærmer set bagfra ser også noget krøllede ud og det samme gør sig gældende over det meste af ryggen.
Det kan lyde som hård kritik men jeg finder det besynderligt at en ellers nydelig herre med hvad der ligner en helt almindelig slank figur ikke får mere ud af et besøg hos skrædderen.
I forhold til overskriften mener jeg blot at man ikke nødvendigvis skal matche de røde striber med såvel slips som strømper samt lommetørklæde, det kombineret med en enkelt knap på ærmerne som helt tilfældigt er knappet op bliver for meget og virker som om at man vil bemærkes for enhver pris, heldigvis er spændeskoene ikke åbnet op.
Herr Madsen har en alder hvor påfuglen for længst burde være erstattet af en sikker stil og selvtillid hvor behovet for at vise omverdenen at ærmerne kan knappes op for længst er et overstået kapitel.
Jeg er spændt på at høre hvordan andre læsere af DVM opfatter dagens billedserie.
Mvh
.com
Jakkesættet ser godt og balanceret ud i mine øjne. Det har en fin talje, gode (lidt forlængede?) skuldre.
Det sidder bedre end fx Lasse Hedensteds, som jo også er fin skrædderi, men ikke lavet til ham, tilpasset hans torso/figur så godt som muligt.
Dette derimod er klart skåret til ejermanden. Proportionerne stemmer hele vejen igennem om man nu kan lide korte bukser eller ej – jeg kan faktisk ikke.
Ærmerne ser hverken for smalle eller brede ud (det gælder hele sættet, hverken for smalt eller bredt, jeg formoder med henblik på komfort), ja de går fint sammen med den mere afslappede stil.
Der må netop godt være krøller ved overgangen skulderen-ærmerne (men kun dér) da man jo også skal kunne røre sig, fx. når man sætter sig i racerkørerstilling. Resten af ryggen er relativt glat.
Husk at billederne er taget i aktion, stoffet er formodentlig tyndere end 14-16 oz, og det bevæger sig. Napolitansk skrædderi har kun lidt indlæg, dette ser ud til at være skåret med henblik på komfort, men… sættet her beholder pasformen omkring skuldrene, taljen, hoften hele vejen igennem alt imens ejermanden går. Hvis man lukker øjnene lidt så at billedet bliver lidt sløret, kan man se at konturerne stemmer.
Kære Potter
Når du skriver der godt må være krøller ved overgangen imellem skulder og ærme antager jeg at du tænker på det man almindeligvis kalder spalla camicia som er meget almindeligt hos napolitanske skræddere.
Det jeg undres over er at det ser ud som om der er læg bagpå skulderstykket tæt på ærmerne.
Derudover skriver du at ryggen er relativt glat, ja alt er jo relativt men jeg er ikke overbevist om pasformen i dette tilfælde og syntes resultatet burde være bedre.
I forhold til proportioner er sættet til den smalle side hvilket ses på både benklæder samt jakke, dette er formodentlig et ønske fra ejermanden som bevidst har valgt det snit der har været så dominerende de sidste mange år.
Mvh
.com
Flot mundering, tak til HOM for at stille op og tak til redacteuren for tekst & billeder.
Double monksene er også fine, dog flamboyante. Kombineret med farverige strømper som her trækker de unægteligt blikket nedad.
Forstår ikke kritikken af jakkesættet, når vi snakker italiensk synes jeg at det ser ud og sidder som det skal – ser ikke for snævert ud i min bog. Eneste anke jeg har er at jeg savner en “dimple” i slipset.
De skuldre?!
Det er lettest at spotte fejl på et velsiddende jakkesæt, som Francesco Guida lakonisk plejer at sige.
Mht. det pågældende jakkesæt kan der evt. laves to-tre småjusteringer (krave, skuldre, bukser). Men de er i småtingsafdelingen, og jeg baserer mest de overvejelser på, jeg har set jakkesættet i virkeligheden. Grundliggende er der ikke så meget at komme efter, vil jeg mene, hvis man ellers gouterer den lette, luftige og tætsiddende napolitanske stil.
Nydelig sammensætning. Som Torsten skriver, så tror jeg en del af krøllerne kan tilskrives at billederne er taget i bevægelse, samt at Madsen ikke står med armene ret op og ned på det første billeder, hvor det også krøller omkring skuldrene.
Jeg bryder mig, ligesom Potter, ikke om at bukserne stumper. Det er jo 100 % kundens valg, når ordren lægges, og det er smagssag, men det er stadig et modefænomen i disse år. Derfor ville jeg personligt undgå at bestille noget så fornemt (og dyrt!) som et skræddersyet jakkesæt, og tilpasse det de fremherskende modeidealer på den tid, hvor det bliver syet. Jeg ville være bange for, at det ville se bedaget og kikset ud om 5 år, hvor det jo også gerne skulle holde.
Generelt er det min opfattelse, at selvom man kan få lige præcis, hvad man ønsker, når man får syet hos en skrædder, så skal man gå efter noget tidsløst, så det også vil kunne bruges om 5-10-20 år uden at få et “2010s-vibe” eller hvornår det nu er syet.
De blå sko er nok også en kende flamboyante til mig. Et par sorte captoes havde gjort det ganske udmærket, men, hvis først man har blå sko, så skal de jo også bruges. Ligeledes mener jeg ikke, at påsyede lommer gør sig godt på et jakkesæt. Det er bedre på de mere uformelle sportsjakker, men nogen synes jo det passer fint, så fred være med det.
Under alle omstændigheder, så forstår han at klæde sig og er opmærksom på farver og andre detaljer. Stoffet er ret flot, men det må man vel også forvente, hvis han er i tekstilindustrien.
Det er et dejligt eksempel på italiensk/napolitansk skrædderkunst når det er bedst, forstår ikke kritikken. Cadeau herfra!