Harlekin – eller hvad skuffen gemte

En anderledes rød klovn

Harlekin er en klovn, men ikke den sædvanlige fjollegøj med rød næse, alt for store bukser og to forskellige sokker på fødderne. Som Pjerrot er Harlekin en figur fra den italienske teater- og komedietradition commedia dell’arte. De har begge – i det mindste i nutidens versioner – en forfængelighed i sig. Det ser man blandt andet i deres kostumer, som er sirligt gennemførte. Mens Pjerrot har et løst, hvidt kostume på, er Harlekin i trikot fint dekoreret med kulørte ruder. I den forstand har Harlekin også lidt af den røde klovn over sig, kan man sige.

Lidt rød klovn ser man også i karakteren. Til forskel fra sin hvide slægtning er Harlekin barnlig. Han laver narrestreger, og han er sjofel.

Oprindelig var Harlekin klædt i lapper. Med tiden blev kostumet stiliseret i de i dag karakteristiske kulørte ruder. Pantomimeteatret i Tivoli har været med til at drive den udvikling.

Glemt i skuffen

Om jeg har et strejf af Harlekin, ved jeg ikke. Men jeg har en striktrøje med et mønster, som da leder tankerne hen på figuren. Jeg er tæt på verliebt i trøjen, selv om jeg sjældent tager den på. Nu er det 15 år siden, jeg købte den hos Benetton, og jeg har højest båret den 3-4 gange.

Men jeg har altid fornemmet, den kan noget, hvis jeg sætter den i rette selskab og er i humør til den. Og jeg har aldrig drømt om at skille mig af med den.

De seneste år har den dog været gemt så godt væk i skuffen med striktrøjer, jeg ikke har skænket den nogen tanker.

Så var det, jeg luftede alle mine striktrøjer udenfor for et par uger siden (hvilket er god pleje af uld- og kashmirtrøjer, som man sjældent bør vaske). Harlekin-trøjen tittede glad og drillende frem blandt alvorlige, traditionelle eksemplarer.

Og den forførte mig igen.