• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Harlekin – eller hvad skuffen gemte

30. september 2019, af Torsten Grunwald

striktrøje med harlekin-tern
Skræddersyet blå blazer og grå flannelsbukser med charmeklud og spraglet striktrøje.

En anderledes rød klovn

Harlekin er en klovn, men ikke den sædvanlige fjollegøj med rød næse, alt for store bukser og to forskellige sokker på fødderne. Som Pjerrot er Harlekin en figur fra den italienske teater- og komedietradition commedia dell’arte. De har begge – i det mindste i nutidens versioner – en forfængelighed i sig. Det ser man blandt andet i deres kostumer, som er sirligt gennemførte. Mens Pjerrot har et løst, hvidt kostume på, er Harlekin i trikot fint dekoreret med kulørte ruder. I den forstand har Harlekin også lidt af den røde klovn over sig, kan man sige.

harlekin kostume historisk

Lidt rød klovn ser man også i karakteren. Til forskel fra sin hvide slægtning er Harlekin barnlig. Han laver narrestreger, og han er sjofel.

Oprindelig var Harlekin klædt i lapper. Med tiden blev kostumet stiliseret i de i dag karakteristiske kulørte ruder. Pantomimeteatret i Tivoli har været med til at drive den udvikling.

harlekin ternet kostume
Trekantsdrama. Harlekin med Pjerrot og Columbine i Pantomineteatret i Tivoli. Foto: Ungt teaterblod

Glemt i skuffen

Om jeg har et strejf af Harlekin, ved jeg ikke. Men jeg har en striktrøje med et mønster, som da leder tankerne hen på figuren. Jeg er tæt på verliebt i trøjen, selv om jeg sjældent tager den på. Nu er det 15 år siden, jeg købte den hos Benetton, og jeg har højest båret den 3-4 gange.

Men jeg har altid fornemmet, den kan noget, hvis jeg sætter den i rette selskab og er i humør til den. Og jeg har aldrig drømt om at skille mig af med den.

De seneste år har den dog været gemt så godt væk i skuffen med striktrøjer, jeg ikke har skænket den nogen tanker.

Så var det, jeg luftede alle mine striktrøjer udenfor for et par uger siden (hvilket er god pleje af uld- og kashmirtrøjer, som man sjældent bør vaske). Harlekin-trøjen tittede glad og drillende frem blandt alvorlige, traditionelle eksemplarer.

Og den forførte mig igen.

Share

Skrevet i: Casual tøj, Strik, fløjl m.m. Tags: vinterstil 4 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Johan skriver

    1. oktober 2019 kl. 8:50

    Overraskende at se Redacteuren i “livlig” strik 😉 Kan man sammensætte den med anden jakke og buks..?

    /Johan

    Svar
  2. Torsten skriver

    1. oktober 2019 kl. 10:30

    Hej Johan, jo, man kan sætte den sammen med eksempelvis en ensfarvet mellemgrå jakke. Men jeg synes nu, den blå ramme i form af den blå blazer er tæt på ideel. Vigtigt generelt, at andre elementer er nedtonede. Ellers ender det i for meget ballade – efter min smag

    Torsten

    Svar
  3. Søren Bormann skriver

    2. oktober 2019 kl. 11:42

    Kære Torsten

    Går mønstret hele trøjen rundt?

    Svar
    • Torsten skriver

      2. oktober 2019 kl. 11:52

      Godt spørgsmål, for sådan er det jo ikke altid. Men mønstret her går hele vejen rundt

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sommer i semiflamboyant tøj

Bevidstløs brug af sommertøj forbudt! Den velklædte mand har besøgt udsøgte butikker og præsenterer raffineret beklædning til de varmere dage.
Læs mere

114 par håndsyede sko

Robert Sørensen er oldermand i skomagerlavet. Den velklædte mand mødte ham på Dansk Skomuseum i Hellerup og talte med ham om bl.a. Simon Spies og de 114 par sko, som han syede til rejsekongen i 1970’erne og 1980’erne.
Læs mere

På jagt efter uformelt tøj hos Brund

Også uformelt tøj skal spille. Vi så forbi Brund i Ndr. Frihavnsgade for at afklare, om vi kunne finde jeans og andet tøj, der kan opgradere en afslappet påklædning.
Læs mere

Engelsk Herremagasin – inspektion af en gammel butik

Navnet Engelsk Herremagasin har den helt rigtige klang, hvis man er til klassisk herretøj. Samtidig lyder det næsten for godt til at være sandt med en sådan butik i Lyngby. Vi så forbi for at finde sandheden.
Læs mere

Flex Rens – rens af skræddersyede habitter

Den velklædte mand er blevet betroet hvervet af forvalte skæbnen for 20 skræddersyede habitter af fineste herkomst. Første skridt var at aflevere dem til rens hos Flex Rens på Østerbro i København. Var det nu en god ide?
Læs mere

Gucci – test af herretøj i butik

Gucci har besnæret alverdens kendisser og har været et symbol på glamour og succes. Firmaet er i allerhøjeste grad stadig levende og har også en fornem butik i København. Vi så forbi for at prøve herretøj og drage en konklusion.
Læs mere

De nødvendige herresko

De 10 nødvendige skomodeller i garderoben, hvis Den velklædte mand skal sige det. Der er nogle overraskelser iblandt. Også tip til, hvor du kan finde herresko.
Læs mere

Herretøj på Nørrebro – inspektion

Nørrebro i København er en blanding af genbrugsbutikker og små selvstændige butikker. Har de noget for en velklædt mand? Vi besøgte fire styks butikker, og jo, vi fandt noget.
Læs mere

Sommerens herregarderobe

Sommerhalvårets garderobe støvet af. Den velklædte mand præsenterer 3 x skræddersyet tøj til varmere måneder. I den forbindelse minder han om et stiltrick med skjorte, slips, sko og strømper, der virker igen og igen.
Læs mere

Shaping New Tomorrow – anmeldelse af tøj

Shaping New Tomorrow blev bygget på 2010’ernes slim fit-stil. Tøjet sad slikkende tæt og var fyldt med elastan, så man kunne bevæge sig i det. Nu vil ungdommen have vidde i deres gevandter og masser af den. Hvordan grejer “Shaping” det? Vi så forbi for at prøve den nyeste kollektion i butikken på Købmagergade i København.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Lars til Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Uffe Jerner til Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026