• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Den franske Riviera – historie og vigtigste byer

21. oktober 2019, af Torsten Grunwald

Cary Grant skridter Den franske Riviera
Cary Grant skridter Den franske Riviera af i Hitchcock-filmen “To Catch a Thief” fra 1955. Hans lysegrå blazer er bemærkelsesværdig sartorielt set. Foto: Presse 

Nok engang briterne

Det er briterne, der opfandt Den franske Riviera. De rejste som få andre nationaliteter i gamle dage. Kolonierne skulle passes, og måske kunne man lære noget eller nyde livet endnu mere uden for De britiske Øer.

Henry Peter Brougham betegnes tit som Den franske Rivieras fader. Han havde været aktiv i bekæmpelsen af slavehandlen i første halvdel af 1800-tallet og var en kendt skikkelse i samfundet. Nu fokuserede han på familien. Søsteren var syg, og han ville tage hende med til Italiens mere svalende klima.

Henry Peter Brougham (1778-1868)
Briten Henry Peter Brougham (1778-1868) introducerede sine landsmænd til Den franske Riviera. Han er iført diplomatfrakke og datidens populære, ternede tweedbukser. Foto: Ca. 1850, ukendt

Men Henry Peter Brougham nåede ikke længere end til fiskerbyen Cannes i Sydfrankrig. Stemning og klima fortryllede ham, og han købte land og lod et hus opføre. Året var 1834.

Andre englændere begyndte at følge Henry Peter Broughams eksempel, og en lille britisk enklave voksede frem i Cannes.

Det britiske feriekoncept i Cannes spredte sig i sidste halvdel af 1800-tallet til andre kystbyer. Specielt da man udvidede jernbanenettet til Nice i 1864 og i 1870 til Monaco, begyndte europæisk royalt personage og andre fine turister at rykke ind.

Monte Carlo, det lille fyrstedømmes hovedstad, blev snart berømt. Casinoet var et tilløbsstykke.

Belle Époche

Det var også på den tid, navnet Côte d’Azur, som Den franske Riviera også bliver kaldt, kom til, introduceret af den franske forfatter Stéphen Liégeard.

I slutningen af 1800-tallet og frem til Første Verdenskrig i 1914, den såkaldte Belle Époche i Frankrig, nåede den Den franske Riviera sit klimaks.

I 1920’erne genvandt området meget af sin stråleglans, da amerikanerne, herunder filmens nye helte og heltinder fra Hollywood, fik øje på destinationen. Men de sidste årtier af 1800-tallet har den dag i dag en særlig status i Den franske Rivieras historie.

Gerald og Sara Murphy den franske riviera
Det velhavende amerikanske ægtepar Gerald og Sara Murphy ankom til Den franske Riviera i starten af 1920’erne. Der blev de et omdrejningspunkt for et leben, der blandt andet inkluderede forfatterne Ernest Hemingway og F. Scott Fitzgerald. På fotoet står de ved stranden i Antibes, hvor de boede. Foto: Town & Country

Man kan i allerhøjeste grad diskutere, hvor meget magi Den franske Riviera i dag har i behold. Kyststrækningen er for mange overbebygget, turistet og vulgariseret i et nyrigt pengeshow. Samtidig har Den franske Riviera stadig sine små, fine historier her og der. Det har jeg da selv oplevet.

De kendte byer på Den franske Riviera

Der er ingen formel afgrænsning af Den franske Riviera, men man siger almindeligvis, at den strækker sig fra Toulon i syd til Menton i nord. Den franske Riviera ligger i den franske provins Provence.

Menton

Hvis bevæger sig fra Ventimiglia på den italienske side af grænsen til Menton på den franske, bevæger man sig fra rod til orden.  Menton er pæn og nysselig, et sted, hvor man slentrer roligt af sted på gågaden og slår et smut ned på stranden. Museet om Jean Cocteau er byens største kulturelle attraktion. Byens casino er i dag lukket.

Monte Carlo

casino monte carlo den franske riviera
Det berømte casino i Monte Carlo. Historisk spillede casinoet også en vigtig rolle i 1890’erne for udbredelse af smokingen til fordel for kjole & hvidt. Foto: Wikipedia Commons

Der er James Bond, royal røgelse og penge over Monte Carlo. Casinoet ligger der stadig og fungerer som byens gamle centrum. Havmuseet i byens udkant er ret imponerende og en oplagt destination, hvis man har børn med sig. Ud for byen vugger store store yachter i vandet.

Nice

Om nogen by er Nice Den franske Rivieras hovedstad. Den brede havpromenade er storslået, og byen er fyldt med spisesteder og butikker. Selv finder jeg byens museer mest interessante, specielt drømmeren Marc Chagalls kunstmuseum.

rothschild villa nice den franske riviera
Vue fra Villa Rothschilds haver.

Beatrice Rothschilds villa lidt uden for Nice er også et besøg værd. Den var centrum for meget festivitas i 1920’erne og 1930’erne. Både hus og tilhørende haver hvisker forførende om dekadente tider.

Antibes

Antibes byder blandt på borgen Fort Carré, hvor Napoleon en kort overgang sad bag lås og slå, og et fint, lille Picasso-museum. Desuden er der en gammel bydel, der er hyggelig at gå rundt i.

Hertugen af Windsor den franske riviera
Hertugen af Windsor tager en slapper i sit hjem i Antibes. Foto: GQ

Hertugen af Windsor og Wallis indlogerede sig på slottet Château de la Croë på halvøen Cap d’Antibes, da hertugen havde abdiceret fra den engelske trone i december 1936. I dag ejer oligarken Roman Abramovich Château de la Croë og har pakket det godt ind for nysgerrige blikke.

Cannes

Filmfestivalen, der debuterede i 1946, har gjort Cannes berømt, og så var det der, Rivieraen begyndte, jf. ovenfor. Det er nok det væsentlige om Cannes i sammenligning med andre byer langs kysten.

Saint-Tropez

Pampelonne
Stranden Pampelonne ved Saint-Tropez. Foto: Bespoke Yacht Charter

Strandene ved Saint-Tropez er måske de mest berømte ved Den franske Riviera. Særligt stranden Pampelonne har et godt ry.

Transport til Den franske Riviera

De fleste vil flyve til Nice, hvis de skal til Den franske Riviera. Derfra kan man nå det meste af kystlinjen inden for en god time.

castel vittorio ligurien
Castel Vittorio i Ligurien en dag i oktober. Jagten på vildsvin er gået ind.

Mange vælger at bo i bjergene, når de besøger Rivieraen. Vi indlogerede os i den gamle middelalderby Castel Vittorio lige nord for Menton.

Share

Skrevet i: Leben, Rejser Tags: rejse 1 kommentar

Læserinteraktioner

Trackbacks

  1. Skrædder Larsen i Paris - en opfølgning - Den velklædte mand siger:
    24. februar 2020 kl. 13:44

    […] Larsen i lydefri habit og homburg-hat på Den franske Riviera. Årtiet er nok 1930’erne. Kan nogen bestemme stedet nærmere? Foto: […]

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Styr på vævninger

Ser du forskellen? Den velklædte mand fortæller og viser, hvordan han inddeler stofvævninger til skjorter, jakkesæt, sportsjakker og bukser, så du selv kan købe bedre ind og klæde dig med større sikkerhed.
Læs mere

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsensgade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Norse Projects - en tøjtest - Den velklædte mand til På jagt efter uformelt tøj hos Brund
  • Nicholas Vinther Skov til Målsyede skjorter fra Stenströms – del 1
  • Norse Projects - en tøjtest - Den velklædte mand til Test af Hansen Garments

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026