Påklædning – er mænd eller kvinder mest frie?

Påklædning og frihed som antal muligheder

Hvem har mest frihed i påklædning: mænd eller kvinder?

Umiddelbart syner det, som om kvinder har klart flere stilistiske muligheder. En kvindeskjorte kan varieres på ret så mange måder, og deres bukser kommer i temmelig mange snit. Derudover har de deres kjoler og nederdele, der tillige kommer i en mængde varianter.

Selv om mænd også kan variere deres skjorter, bukser, bluser og jakker og skabe den ene visuelle buket af påklædning efter den anden, stikker kvinderne af, når det handler om antallet af kombinationsmuligheder, hvis man fraregner esoteriske modesamfund, hvor køn ophæves og alt pr. defintion skal prøves af både kvinder og mænd.

Det er dog tvivlsomt, om frihed i påklædning bør måles på antallet af kombinationsmuligheder, når selv mænd, der har færrest kombinationsmuligheder, i dag har et himmelhøjt antal af dem. At mænd kan vælge mellem 50 forskellige flødeskumskager til eftermiddagskaffen, mens kvinder kan vælge mellem 75, gør ikke kvinder væsentligt mere frie end mænd. Det bliver en teoretisk, akademisk omgang med tøj, hvis man kun måler frihed i påklædning på antallet af kombinationsmuligheder.

Det bekvemme tøj

Så er der selve tøjet medsamt sko. Hvem har mest frihed på det område, mænd eller kvinder?

Her vil jeg mene, mænd har lidt mere frihed, fordi komfort står så stærkt i mandegarderoben.

Komfort er sjovt nok en værdi, man med lidt god vilje kan spore tilbage til Beau Brummell og hans skræddersyede frakker i London i starten af 1800-tallet. Dengang skiftede man fra, at mandetøj skulle være et udstyrsstykke med pudder og paryk og guldbrocher til at være en enkel, bekvem, velsiddende dragt, der gav plads til handling og opbygning af et nyt, industrielt samfund. Kvinder skulle til gengæld fortsat pakkes ind i korset og krinoline og være pyntedukker. Komfort blev ofret til fordel for et bestemt, forførende udtryk.

Hvis man fraregner et orgie af stivede skjorter og skjorteflipper i slutningen af 1800-tallet, har mænds garderobe kontinuerligt været forbundet med komfort, mens kvinder gang på gang “har måttet lide for skønheden”, i dag symboliseret i højhælede sko og stramme nederdele.

Når det er sagt, er der ikke mange fysiske restriktioner i dagens garderober, heller ikke i kvinders. Den smalle, snærende stil opbløder man med stretch i tøjet, og lader ellers disciplineringen af kroppen foregå i et træningscenter.

Det dominerende tøj

Dresscoder er en tredje og sidste vinkel på frihed i mænd og kvinders påklædning. Her skal man huske, at arbejdsgarderoben primært har været mandens område. Det indebærer for eksempel, at kvinders arbejdsgarderobe i udstrakt grad er en variant af de jakkesæt, skjorter, bukser og sko, som manden har brugt de sidste 100 år. Mandetøjet har været retningsgivende, både i den formelle og uformelle genre, og i den forstand har mænd haft langt mere frihed i tøjet end kvinder, der har måttet tilpasse deres påklædning til mandens i takt med, de er kommet ud på arbejdsmarkedet.

På den anden side har kvinder som sagt flere kombinationsmuligheder, fordi de har kjole og nederdel samt et væld af designvarianter af jakke, skjorte, jeans, trøjer og så videre. Mænd er dog ikke ilde stedt heller. Som sagt. Og man kan, inspireret af Kierkegaard, tilføje, at der eksistentielt er mere frihed i hengivelse til en eller få stilarter end at være fanget i en hvileløs vandring fra et stilistisk udtryk til et andet.

Konkluderende må man spørge, hvor meget mening det overhovedet giver at bruge tid på frihed i påklædning i dag, det vil sige manglende frihed i påklædning?

Javel, der er dresscoder, normer og ubevidst uniformering i omløb, men det foregår alt sammen temmeligt blidt i et vestligt land som Danmark. Der er for begge køn utroligt mange variationsmuligheder inden for en mængde stilarter. Og påklædningen er komfortabel, hvis man fratrækker snærende, dårligt siddende modetøj.

Skønhedskampen

Næ, den væsentlige kamp i tøj er for mig at se ikke politisk i dag for folk flest i Vesten, men æstetisk. Når vi nu har så mange muligheder i tøj allesammen, hvorfor bruger vi ikke de mange muligheder med mere gefühl og sans for skønhed?