Tøj – der er mere end tradition

Tradition i tøj versus æstetik

Man kan reducere rigtigt og forkert i tøj til tradition: Overholder den her tøjstil, man betragter, en sædvane eller ej? Gør tøjstilen det, er den rigtig, god, certificeret. Gør den ikke, er den mislykket.

Man ser det traditionsbundne blik på kogende kedler, hvis folk betragter jakkesæt med tilbehør. Der uddeles karakterer alt efter, hvor korrekt man løser opgaven i forhold til de sædvaner, som rumsterer som autoriserede i betragterens hoved.

På den ene side er jeg på linje med en traditionsbetonet vinkel på tøj. Jeg mener også, at påklædning langt hen ad vejen får en overbevisende effekt ved at reproducere en tradition. Jeg har ikke voldsom meget tillid til, at man hver især har så veludviklede færdigheder i påklædning, at man kan gøre det meget bedre end en given tradition.

På den anden side kan jeg slet ikke acceptere, at påklædning alene handler om at gengive en tradition til punkt og prikke. Den vinkel er for indskrænket og passiv. Den gode påklædning kræver, man også giver plads til et selvstændigt, æstetisk blik. Ellers forbliver tøj kluns, ligesom mad uden sanselighed ikke er andet end føde.

Bog på vej

Så når man nu kan en tøjtradition forfra og bagfra, må man se at komme videre. Det er mit budskab, og det er et budskab, jeg følger op i en kommende bog, som jeg arbejder på for Gyldendal. Deri gennemgår jeg også tøjtradtioner, som jeg gjorde i Den velklædte mand. Men jeg kommer langt mere til at udfolde, hvordan man selvstændigt kan se og bruge tøj. Den vinkel på tøj mangler at blive taget alvorligt. Jeg håber, at også mine meget tradtionsbevidste læsere vil tage godt imod dette værk, når det dukker op om forhåbentlig ikke alt for længe 🙂