Kulturmandens brynje
“Om morgenen, den dag vi skulle rejse, var jeg blevet friseret så fint, som om jeg skulle fotograferes, havde fået ny hat på og fløjlsjakke,” skriver Marcel Proust i På sporet af den fortabte tid fra først i 1900-tallet.
Hos ham bliver fløjl et ædelt tekstil.
Oscar Wilde, hans samtidige, havde tillige en faible for tekstilet. Wilde trak i (kulørt) fløjl i protest mod de dominerende mørke klædevarer, deklarerede han.
Siden skulle mange andre kunstnere, intellektuelle og i det hele taget dem med en ambition om at være noget i kulturens verden blive tiltrukket af tekstilet.
Woody Allen spiller på betydningerne, når han klæder en hovedrolleindehaver (og sig selv) på i fløjl. Wes Anderson, der er auteur som Woody Allen, det vil sige selv skriver og instruerer sine film, er også en rigtig fløjlsmand. Tekstilet, enten i plysset eller riflet udgave, er blevet en stilistisk signatur for ham.
Set over de seneste årtier nåede fløjl sit toppunkt af popularitet i 1970’erne. Hvis en munkemarxist skulle være fin, skiftede han sit hønsestrik ud med en fløjlsjakke. Den var et forsøg på at overholde traditionelle dresscoder, men på en distanceret facon. Fløjlsvarens uformelle karakter sikrede en afstandstagen til det etablerede samfund.
Fløjl er dog ikke entydigt uformelt. 1800-tallets kulørte ryge- og hjemmejakker, som i mange tilfælde var af fløjl, kan i plysset udgave fungere som en erstatning for den sædvanlige sorte smokingjakke. Dog vil de typisk være forbeholdt private fester, ikke offentlige arrangementer.
På trods af fløjls tiltrækningskraft er virkeligheden i dag, at meget få går med en fløjlsjakke. Fløjlsbukser ser man jævnligt, fløjlsjakken sjældent. Den ligner mest en historisk figur, et betydningsbærende stykke tøj, man en gang imellem nævner i et forsøg på at skildre folks karakter, men som rent faktisk næsten ikke anvendes, heller ikke af kulturmænd – medmindre det foregår på film.
Hvilket er en skam, kulturmand eller ej. Som jeg forsøger at vise, er fløjlsjakken nemlig et stílistisk redskab, der gør, at man kan spille op mod efterårets løvfald.
Brug af en fløjlsjakke
Brugsmæssigt kan man køre fuld fløjlshabit eller bruge jakke og bukser selvstændigt.
Da fløjl er (bør) være en robust vare, må bukserne også være det, hvis man anvender fløjlsjakken som sportsjakke. Molskindsbukser eller jeans kan være en løsning, flannelsbukser ikke så meget, da flannel er for blød.
Der er ikke mærker, der specialiserer sig i fløjl. Det er lidt tilfædligt fra sæson til sænson, hvem der fører dem. Dog har Ralph Lauren traditionelt haft fløjlsjakker og -habitter i sortimentet.
Ja, lige præcis! (Jernbane)fløjlsjakker hører 70erne til. En intellektuel onkel gik altid i sin brune eller navy jakke. En anden intellektuel onkel med en vinrød jakke kombineret med mellemgrå uldbukser. Meget smukt.
Daells varehus katalog bugnede af jernbanefløjl i 70erne.
Jeg fik lidt for meget af det i 70erne – senere var min søster og jeg enige om, at man helst skulle gå klædt, så man kunne gå ud og danse. Det var ikke oplagt med fløjl.
Men det er rehabiliteret hos mig – måske fordi jeg ikke går så meget ud og danser mere. Har lige forsynet mig hos Cordings i London – desværre kun bukser. Wes Andersons brune fløjlshabit er virkelig flot.
Fløjl og 1970’erne er syet sammen. Heldigvis kan fløjl – som mange andre tekstiler – være så meget, hvis man bare bruger det rigtigt. Dog bliver det nok aldrig dansetøj 😊
Cordings er nu også stærkt leveringsdygtige i både fløjlsjakker og -bukser.
Du har ret. Der er også nogle andre engelske webshops, der fast synes at have det
At dømme fra mål og foto på hjemmesiden har Cordings’ fløjlsbukser smalle lår mens fodvidden er bredere klassisk. Det har afholdt mig fra at bestille bukser derfra, specielt da man ikke får moms tilbage.
Ret skuffende de kun har denne ene lidt specielle pasform.