Den flade bagdel
En hængerøv er af det slemme. Vi har det i sproget.
“Han er en rigtig hængerøv”, siger man opgivende om en person.
“Kedelig, initiativløs person som ikke gider eller ikke tør foretage sig noget,” forklarer Den Danske Ordbog udtrykket, som de optog i 1961.
Hængerøv er dog ikke bare et karaktermæssigt problem. Det er meget konkret problem, hvis man går lidt op i tøj og samtidig har en flad bagdel. Da vil man igen og igen skulle kæmpe med, at bukser ligesom falder ned fra numsen og slår folder på den øverste del af baglåret. Man prøver måske at skifte en størrelse ned, men det hjælper ikke, tværtimod bliver bukserne bare for små, og hængerøven, ja, den er der såmænd stadigvæk.
Styr på skridtbuen
“Seler!” anbefalede Niels Barfoed i en video, og seler kan afgjort udbedre flere hængerøve.
Men er hængerøven stor, og foretrækker man at gå med livrem eller spændetamp i siden, må man lade en skrædder se på bukserne.
Han – eller hun – vil forkorte bukserne over bagenden. Det indebærer, at bukselinningen løsnes og skridtbuen, der samler bukserne i midten bagpå, åbnes. Nogle gange må man også åbne ydersømmen over hoften. Forandringen vil, hvis den udføres korrekt, gøre underværker. Bukserne får linje, stofuroen på øvre baglår og indelår forsvinder.
Man må dog endelig ikke forkorte bagbuksen mere end nødvendigt. Det går ud over bekvemmelighed og kan kreere nye folder. Lige tilpas, det er det, det handler om.
Prioritering
Bukser i kamgarnsuld er dårligst tilgivende over for den lange bagbuks. Jo grovere og “langsommere” stoffet er, des mindre syner problemet. Dog kan selv jeans have gavn af en opstrammer set med pasformsmæssige briller.
Prisen svinger mellem 200 og 500 kr. for en forandring afhængig af forandringstypen, og hvor arbejdskrævende buksernes sømme er.
Skriv et svar