Den sikre smag i tøj

Den velklædte mand har talt med René Kjærgaard Dyre, om hvordan man udvikler en sikker smag i tøj. René har udforsket den klassiske herregarderobe i over 20 år og må være en af de mest velklædte mænd i Østjylland, hvor han bor og arbejder som headhunter. Jeg mødte ham, da han var i København for at bestille en skræddersyet jakke.

Interview med René Kjærgaard Dyre

Hvordan fik du øjnene op for klassiske klæder?

“Jeg var 16 år, da jeg købte mine første pæne bukser. Det var et par mellemgrå bukser fra Hugo Boss.

Jeg kan huske, jeg et par år senere – i 1999 eller 2000 – tilfældigvis faldt over Bernhard Roetzels Gentleman i en tøjbutik. Den blev en bibel, der sendte mig ud på en rejse. Selv om jeg ikke havde penge til det, forsøgte jeg at følge hans råd om jakkesæt, tweedjakke, Filofax, Mont Blanc-fyldepen o.s.v.

Når jeg ser tilbage, var det måske lidt latterligt, spøjst, og i min iver efter at få krydset af, endte jeg med tøj, jeg ikke rigtigt havde brug for. Men jeg lærte meget undervejs og rejsen blev et grundlag for den træfsikkerhed, jeg synes, jeg har fundet i dag.
Efter Roetzels bog kom jeg til Alan Flussers bog, hvor jeg fik fokus på pasform, og derefter begyndte jeg at jage kvalitet.”

Hvad er dit bedste råd udi i klassisk tøjstil?

“I stedet for at krydse af på en tjekliste med klassisk tøj, skal man prioritere, hvad for noget tøj, der er relevant i hverdagen. En blå blazer er jo for de fleste langt mere alsidig end et 3-piece glencheck-sæt. De er ikke ligestillet.”

Hvor køber du dit tøj?

“I mine første år var det H&M, Sand, Philosophy of Blues og derefter blev det vintage. Det var den eneste måde, jeg kunne få ajourført Roetzels liste. Det blev til meget Ralph Lauren secondhand, som var nemmere at få tag i til en rimelig pris før end i dag. Så fik jeg mere og mere øjnene op for håndværksmæssige detaljer og købte vintage fra Kiton, Brioni, Liverano, Orazio Luciano – meget på eBay.

Problemet med vintage er dog, at det er vilkårligt. Man ender med noget i sin garderobe, der minder om det, man ville have, men aldrig er det helt rigtige. Det er også et problem, man bliver forledt og køber noget, der ikke var gennemtænkt.

De sidste år har jeg skilt mig af med meget af min garderobe. Min tøjstil er blevet mere afdæmpet, tidligere var den mere flamboyant. Jeg foretrak butterfly, men fandt ud af, den tager for meget af opmærksomhed. Det går på at få tilpasset sin egen lyst i tøj til virkeligheden.

I dag køber jeg blandt andet hos Drake’s, for eksempel et slips eller en sweater. Bukser køber jeg primært hos Anglo-Italian.”

Har du nogle stilistiske leveregler?

“Nja, jeg sigter mod både at kunne være mig selv i min påklædning og passe ind i den professionelle hverdag. Konkret er det meget farverne blå, brun og grå med lidt grøn hist og her, der er min garderobe.
Jeg synes også, man skal gøre noget ekstra ud af sit tøj, hvis man er inviteret til middag eller en anden begivenhed, og jeg vil sige: altid smoking juleaften og nytårsaften – og i øvrigt når lejligheden byder sig.”

Hvorfor vil du nu prøve skrædderi?

“Jeg har prøvet lidt made to order og made to measure tidligere uden den store succes. Så søger man i fjerne afkroge af internettet og finder ud af, at et florentinsk skrædderi, der ligger et sted mellem det napolitanske og romerske, kunne være et godt fit. Og så var det jo oplagt at besøge Guida, når han nu var i Danmark.”

Tradition betyder noget

Sæt tøj sammen med stil, med god smag, hvad er det for noget?

Det skriver jeg meget om i STIL BESTÅR. Her er en anvendelse af principperne på sommertøjet, skjorte og benklæder (lange såvel som korte bukser).

Sagen er den, at tøjtradition betyder noget, om man vil det eller ej. Den har etableret nogle konfigurationer, som fungerer, er god smag: Blå er en sikker farve, orange og grøn mere dristige, ikke nødvendigvis under evighedens synsvinkel, men på herretøjets område i det mindste. Lyse benklæder med mørkere top er nemmere end mørke benklæder med lys top. Og så fremdeles.

Tradition er altid til stede i tøjets rigtig og forkert.

Dine sanser betyder noget

Samtidig kan den ikke stå alene.

Din egen nysgerrighed og sans for snit, farver, mønstre og tekstiler må aktiveres. Ellers fossilerer tøstilen. Pejlemærket er “harmoniske kontraster”.

Du må også tage bestik af dine farver: hud og hår. Den lyse mand kan nemmere begå sig i lysere farver, den mørke i de mørke. Det handler om, man gerne vil have en harmoni mellem mand og tøj, og farverne, specielt lysstyrken, er et styrende virkemiddel.

Kulørt skjorte med hvide bukser

Basisløsningen består af kulørt skjorte (eller T-shirt) og hvide til offwhite benklæder.

Der er for så vidt ingen grænser for skjortens kulør tradtionelt set.

En blå nuance er mere sikker, javel, men om sommeren kan der sagtens være smæk på.

Det regulerende princip kan være dine egne farver. Den rødhårede skal vare sig for orange skjorter, en grøn er bedre.

Den mørkhårede skal vige uden om en lyseblå skjorte og vælge en marineblå i stedet.

Er man lyshåret, kan man til gengæld fint genbruge forretningsskjortens lyseblå nuance i sin casual skjorte.

Kulørt skjorte med kulørte shorts

Kulørte shorts er sværere, medmindre man skifter til en hvid skjorte.

Man må lede efter et par forsonende træk mellem skjorte og benklæder, hvis begge har farve i sig.

Det kan være en beslægtet lysstyrke og mætningsgrad.

Det kan også være et naboforhold i kulør. Orange og rød er nært beslægtede kulører, orange og blå er ikke i familie.

Mønstre spiller naturligvis også ind. En ternet blå skjorte er nemmest at benytte med hvide benklæder eller ensfarvede blå benklæder.

Igen: Det går på at balancere kontrast og harmoni i tøjet med et samtidigt blik for tradition, så øjet interesseres, men ikke generes.

Skjorter og shorts

Artiklens skjorter kommer fra Budd og de korte bukser fra Arket.

Snit er vigtigst

Tøjets snit det primære virkemiddel, man har til rådighed inden for påklædningskunsten.

Farver og tekstiler spiller bestemt en stor rolle også, men snittet – godt eller dårligt – skal være i orden, for at en påklædning fungerer.

Hvad vil det sige, at et snit er “i orden”?

Et snit skal kunne to ting

Tøj skal som det første matche din figur. Ikke ét-til-ét, medmindre du har speedos på, men en trøje, en skjorte eller et par bukser skal kunne interagere harmonisk og friktionsfrit med dine bevægelser i løbet af dagen. Tøjets rummelige dimensioner skal være afstemt på din krops. Det betyder ikke blot den rigtige størrelse tøj, men også et tøjdesign, der fungerer med din figur, det vil sige dit skelet og fordeling af kød og flæsk på det.

For det andet skal tøjets snit flattere din figur.

Dermed må vi slippe formlerne.

Jeg har således ikke en entydig opskrift på, hvilket snit man skal gå efter, for at det flatterer.

Find et flatterende snit 

Realiteten er, at moden spiller en rolle, også på et såkaldt tidløst felt som herreskrædderiet. Prøv blot at sammenligne de vide bukser, der blev syet i 1990’erne på blandt andet Savile Row, med 2010’ernes skrædderstil.

I moden er snittet de seneste år gledet fra slim-fit til oversize og baggy, så der nu både er den smalle stilretning med tætsiddende tøj og den vide med løst tøj.

Hvilket vil sige, at alt bekvemt nok er tilladt inden for snit. Du har frihed til at vælge, hvad der passer dig.

Nedenfor nogle overvejelser fra min side i den forbindelse.

1. Løs top – tætsiddende bukser

En løs skjorte, T-shirt eller trøje giver overkroppen fylde og slører i samme ombæring dens konturer. Både den meget ranglede, korpulente, muskeltrænede og almindeligt byggede mand kan have gavn af løst tøj øverst, eventuelt i kombination med mere tætsiddende bukser.

Dog med måde. Specielt den korpulente og muskeltrænede mand skal være forsigtig med løs top og tætsiddende bukser, fordi figuren kan få for meget topvægt. En vis vidde i buksebenene må som regel anbefales i deres tilfælde.

2. Fast top – vide bukser

Den slanke, veltrænede mand med smalle hofter har et særligt privilegium: Han kan bære en tætsiddende skjorte, T-shirt eller skjorte med vide benklæder.

På de fleste af os, hvad enten vi er tykke, muskeltrænede, normale eller ranglede, dur snittet ikke. Det er min konklusion. Det forrykker volumenen i tøjstilen fra nord til syd, og det kræver sin harmoniske overkrop, fordi den kommer til at stå centralt i den stilistiske figur, man danner.

3. Løs top – vide bukser

Som 1800-tallets sømand kan man tage både løs skjorte og løse bukser på.

Volumen vokser fra et tætsiddende udgangspunkt, men omfordeles ikke som i de to foregående tilfælde.

Den ranglede, tykke og muskuløse kan alle hente stilpoint i løs top og vide bukser.

De forskellige figurmæssige udsving dæmpes i stort tøj, ikke fordi de nødvendigvis skal dæmpes. Hvorfor normalisere sig? Men det stilistiske greb er der og værd at kende.