Tøjspild
Vi har langt mere tøj, end vi bruger. I Danmark står det særligt grelt til. Vi har ikke engang brugt 1/3 af det tøj, vi har i garderoben, det seneste år.
Hvorfor holder vi op med at bruge en skjorte, en jakke, en trøje eller et par sko?
Den vigtige komfort
Undersøgelser viser, at pasform spiller en væsentlig rolle, og her må vi selvfølgelig sige oplevet pasform. Den går på at føle sig hjemme i et stykke tøj.
Jeg kan for eksempel se, jeg har det med at hoppe nogle ellers flotte, skræddersyede skjorter fra England over, fordi jeg oplever, at manchetterne er en kende stramme i sammenligning med andre skjorter i klædeskabet.
Den vedvarende adfærd er rationelt set tåbelig, fordi jeg nemt kunne flytte knapperne på manchetterne en halv cm, og så ville problemet være løst. Men mennesker er jo ikke nær så rationelle, som de prøver at bilde sig selv og omgivelserne ind.
Jeg oplever den samme semi-bevidste tilbøjelighed til at dyrke den bekvemme pasform, når jeg kommer til sko. De sko, der er en lise på foden, stikker jeg oftest fødderne i.
Mange af os kender også situationen, at et par bukser pludselig opleves lidt stramme i bukselinningen, hvorefter de får meget mere hvile på buksebøjlen.
Tøj må flattere
Når man taler om pasform eller snit, er der dog ikke kun spørgsmålet om komfort. Der er også en æstetisk side. Vi foretrækker tøj, der har et snit, som flatterer vores figur. Jeg kan eksempelvis se, at jeg har det med springe bukser over, der teknisk set sidder perfekt på mig, men stilmæssigt syner lidt smalle i benene for min smag.
Jeg kommer også til at tænke på forholdet mellem mit italienske skrædderi på den ene side og mit engelske og tyske (og danske) på den anden side. Mit italienske skrædderi bliver brugt lidt mere, fordi de lette, bløde italienske jakker glider mere friktionsløst ind i min dagligdag.
Farver og mønstre
Farver og mønstre påvirker også den brugsfrekvens, mit tøj udsættes for. Fire ud af fem dage går jeg i en ensfarvet skjorte i en lyseblå nuance eller en blåstribet skjorte, eventuelt med en diskret, rød stribe. Jeg har nogle fantastiske kulørte skjorter, som jeg da bruger, bare ikke tit.
Går vi med slips, er det sikkert i en blålig kulør fire ud af fem dage. Strømperne er langt de fleste dage marineblå.
Vi har således typisk en farvepalet, vi holder os til, og falder et stykke tøj uden for den, falder brugen drastisk, og tøjdelen risikerer at forsvinde dybere og dybere ind i klædeskabet.
Personligt har jeg det dog sådan, at jeg aldrig ville kassere et stykke tøj på grund af en svær farvenuance eller et krævende mønster.
Hvilket bringer os tilbage til, at den centrale måde at skabe en garderobe på, er at fylde den med tøj, vi føler os fysisk komfortable i, og, som vi oplever, snitmæssigt flatterer den figur, vi har.
