stiltip Archives - Den velklædte mand

Japansk stil i klassisk herretøj

9. maj 2019, af Torsten Grunwald

japansk tøjstil til mænd — *Blå blazer på japansk ved Camoshita. Foto: Ukendt*

Anekdote om japansk stil og italiensk stil

Jeg holder meget af at fortælle en anekdote om en dygtig italiensk skjortemager, jeg kender. Skjortemageren har mange japanske kunder. Japanerne elsker som italienerne skrædderhåndværket. Men på en lidt anden vis. Mens italienerne kan acceptere det uperfekte, og næsten have en forkærlighed for det, hvis ellers helheden fungerer, kan japanerne være besatte af detaljen og ikke slippe den, før den er perfekt på millimeter.

I den gode skjortemagers tilfælde skete det, der kom en skjorte retur fra Japan fra en kunde der.

“Kunne den ærede skjortemager forkorte ærmerne med to millimeter?”

Kunden havde målt nøje efter, og to millimeter mindre var lige, hvad der manglede.

Skjortemageren gik hen til sin computer og skrev og printede et brev, hvor der stod, at nu havde han forkortet ærmerne med to millimeter. Han lagde brevet i pakken, som han derefter lukkede og returnede til Japan.

Et par uger senere ankom en skrivelse til skjortemageren, hvori den japanske kunde takkede mange gange for den udførte ændring. Skjorten var nu perfekt.

De seriøse lærlinge

Se, man kunne godt bruge anekdoten til at muntre sig over de autoritetstro og overdrevne detaljeorienterede japanere. Men jeg vil her bruge anekdoten som et eksempel på, hvor alvorligt japanerne tager Occidentens garderobe. De forsøger virkelig at leve sig ind i den. Og det kaster noget af sig, som vi, vesterlændige, kan lade os inspirere af.

Fire eksempler på brug af blå blazer

Jeg har fundet fire eksempler fra det hedengangne Men’s Ex, hvor de viser, hvordan de kan finde på at behandle en klassisk blå blazer med påsatte lommer. Det er sgu godt gjort, på samme tid dristigt og traditionsbevidst. Japansk stil.

japansk stil — *Stribet buttondown-skjorte, lyse khaki-farvede chinos, penny loafers, blå fedora og etui til laptop.*

japansk herremode blå blazer — *Skoleslips, lyseblå skjorte med skjorte med skjulte flipknapper, grå uldbukser og brune loafers.*

blå blazer herretøj — *Flødefarvet rullekrave, ternede grå uldbukser, chukka boots i ruskind.*

japansk herremode — *Græsgrøn striktrøje, chinos, flettet bælte og glatte, brune derby-sko.*

Mere om blå blazer

Den blå blazers venskaber

Tøj taler i tunger

6. maj 2019, af Torsten Grunwald

Tøj taler ikke normalt

En af mine helte, når det gælder klassisk herremode, G. Bruce Boyer, nævner med mellemrum, at “clothes talk”, tøj taler.

Jeg er ikke uenig med Boyer. Men jeg vil hellere sige: tøj taler i tunger. Den implicitte påstand hos Boyer om, at tøj kan være en slags erstatning for talesproget, og at vi kan meddele os klart til andre gennem det, tror jeg ikke rigtigt på.

En pivåben tekst

Hvorfor så pessimistisk?

Fordi tøj er en flertydig konfiguration. Man kan som betragter gøre med det, lidt som man vil. Tøj – en persons påklædning – er en råvare, en en urtehave af grøntsager, man kan plukke og tilberede på så mange måder og skabe så mange retter med.

Vi har at gøre med et åbent tegnsystem, hvis vi skal tale semiotisk. Koden er vag. Hvad udtrykkets egentlige indhold er, hensvæver. Slipset betyder for nogle mennesker, at bæreren nok er røvkedelig, for andre, at han har god stil og pondus.

Man kan også sige, at tidsånd, situation, kultur og gruppetilhørsforhold styrer, hvordan en person opfatter og kategoriserer eksempelvis et jakkesæt betydningsmæssigt. Tøjets tekst er pivåben for fortolkning og betragteren er til fals for ydre kræfter. For at få styr på, hvad han ser, støtter betragteren sig halvt bevidst til eksempelvis modebilledet eller tøjstilen blandt mennesker, han identificerer sig med og omgås.

Man må føre historien videre

Giver det så overhovedet mening at gøre noget ud af sit tøj, hvis oplevelse og dom afhænger af meget af øjnene, der ser?

Det synes jeg. Uden sammenligning i øvrigt ville Van Gogh ikke have malet et eneste relevant maleri, hvis det først skulle have været godkendt af en betragter på hans tid. Apple ville heller ikke have opfundet deres iPhone, hvis de skulle have lavet noget, som modtagerne – forbrugerne – gik og drømte om i 2007.

Pointen er, at ledetråden ikke er tidens omgivelser, men den særegne historie, man er en del af. Sådan er det inden for kunst og teknologi, og sådan er det inden for et mere ydmygt felt som påklædningskunsten.

“Hvis jeg har set længere, er det, fordi jeg stået på skuldrene af kæmper,” som Isaac Newton sagde.

Andre refleksioner over påklædning

Modstridende modestrømninger inden for jakkesæt

22. april 2019, af Torsten Grunwald

Modestrømininger i butik og skrædderi

Jeg hyldede prins Charles på Twitter. Han kan bære et jakkesæt bedre end nok så mange af dagens musikere, skuespillere og tv-akrobater. Han forstår at føje tilbehør til jakkesættet.

Som det sker på de såkaldte sociale medier, undrede en følger sig: Hvad er dog smart i de opsmøgede bukser, Charles har på? Er det ikke en håbløst gammeldags stil?

Jeg overvejede, om jeg skulle spørge, om han var vanvittig. Men tog mig i det.

“Opslag på habitbukser er ikke obligatoriske, og man kan have sin egen mening om dem. Men de er hovedreglen, hvis man bestiller (rigtige) skræddersyede jakkesæt. Det kan jeg garantere dig,” skrev jeg.

Twitter-herrens spørgsmål eller betragtning er dog helt legitim. Det må jeg indrømme. Når man træder ind i en butik i dag, er stort set alle habitbukser uden opslag og uden læg i bukselinningen. Og sådan har det faktisk set ud de sidste 20 år, siden Helmut Lang og Hedi Slimane gjorde op med 1990’ernes løse Bill Clinton-jakkesæt.

Men kun i det ene kanal, må jeg så sige. Modestrømninger har divergeret.

Selv om det skræddersyede jakkesæt har tilpasset sig den smalle stil en smule (endog skrædderne på Savile Row syr jakkesættet slankere i dag end i 1990’erne, specielt bukserne), er det stadig sådan, at fire ud af fem par solgte skræddersyede bukser i dag har opslag og små folder i bukselinningen. For det vil de fleste skrædderikunder have. De tiltrækkes af det klassiske snit, og habitbukser med opslag skinner som de mest klassiske habitbukser, hvis skrædderikunden skal sige det. Det kan 20 år med jeans-agtige habitbukser inden for ready-to-wear ikke ændre.

Bukseopslag er “den sartoriale måde,” som Francesco Guida siger til nye kunder i Købehavn, hvis de vægrer sig ved opslag på bukserne.

Smalt versus bredt revers

modestrømninger jakkesæt herremode — *Butiksmode: Kort slim-fit-jakke. Højt lukkepunkt. Relativt smalle revers. Bukserne klæbet på. Ingen læg i bukselinningen, intet opslag. Lav talje. Foto: Suitsupply*

Man ser også en anden divergens i modestrømninger, hvis man betragter jakken: I ready-to-wear blev jakkereverset få centimeter smalt for nogle år siden, nu en smule bredere. I skrædderiet har jakkerevers ikke mistet bredden de sidste par årtier, næsten tværtimod. Skrædderikunder kan ikke få reverset bredt nok, hvilket også har resulteret i, de har været uforstående over for den smalle mode inden for slips. De må have et slipseblad på minimum otte cm i bredden for at afbalancere jakkereversets bredde.

skræddersyet mode — *Moderne skræddersyet jakkesæt: Opslag på bukserne, relativt bredt revers og naturligt lukkepunkt på jakken. Smalt snit, men ikke slim-fit. Anders i skrædderi fra Guida.*

Skrædderikunderne tolererer heller ikke den ultrakorte jakkemode. Jakken skal dække bagenden, ikke stumpe.

Hvem har ret?

Hvad der er af relevante modestrømninger, afhænger af gruppetilhørsforholdet, kan man konkludere.

Jeg vil dog tillade mig at sige, at man mest bør lytte mest til skrædderikunden, hvis man insisterer på et generelt svar på spørgsmålet, om opslag er gammeldags, som min Twitter-kommentator gjorde. Skrædderikunden ved normalt bedst, når det gælder fortolkningen af jakkesættets normer. Han har mere på spil. Han investerer langt mere tid og penge i jakkesættet end de fleste, der køber et jakkesæt ready-to-wear (eller made-to-measure).

Så lange skal bukser være

27. februar 2019, af Torsten Grunwald

så lange skal bukserne være — En bukselængde til den korte side, som er almindelig syd på. Bemærk også buksernes høje talje. Den forlænger optisk benlængden og bidrager til et godt fald i bukserne. Herren, der hedder Alessandro Agazzi, har yderligere stukket trøjen inden for bukselinningen. Jakkesættet er en Donegal tweed fra De Petrillo. Firenze, januar 2019.

Hvor lange skal bukser være?

Spørgsmålet om, hvor lange bukser skal være, må være på top-3 over spørgsmål i klassisk herremode.

Det korte svar er, at der ikke er noget klart svar. Nogle traditionerne og moder skubber opad, andre nedad.

Så lange bukser skal være i Italien

Så lange skal bukser være — *Tilsvarende korte bukser med opslag. Hvilken flot, lang skræddersyet frakke med blanke knapper i øvrigt. Firenze, januar 2019.*

Siden 1980’erne har italienerne øvet stor indflydelse på klassiske buksers længde. Italienerne vil have bukserne til den korte side, så buksefoden – som regel med opslag – knap rører skoene. Det er i og forsig en hypertradtionel og rigtig tilgang. Da bukser fik opslag, lod man dem svæve over skoene.

Stumpebukser gør dog ikke altid en langbenet mand i det høje nord stor gavn.

Så lange bukser skal være i England

Han bør skele til den engelske tradition, som de praktiserer den på Savile Row. Derovre slår bukser et knæk på foden, når man står ret op og ned. Det skaber en ro, bare bukserne ikke knækker meget, at de slasker sammen nederst.

Så lange skal bukser være herreskræddere sammenlignet — Europæiske herreskræddere samlet. Fra venstre Edward Sexton, Richard Anderson, Lorenzo Ciffonelli, Antonio Panico, Antonio Liverano og John Hitchcock. Man ser tydeligt, de engelske herreskrædderes hang til længere bukser. Foto: The Rake

Man kan sige, den engelske buksefilosofi er, at buksernes længde primært skal understøtte manden i bevægelse snarere end ham, der står ret og og ned for at lade sig fotografere. Når man går, trækker bukserne op, og er de korte, bliver for korte, når man går, ifølge de engelske skræddere.

Tre løsninger

Medmindre man har særligt korte ben eller er lav, eller har meget lange ben, vil jeg anbefale et let knæk på skoene, ca. et sted mellem Italien og Savile Row.

Det gælder både bukser med opslag og bukser uden opslag.

Mere om hvor lange bukser skal være

En sammensætning af tøj der spiller

7. februar 2019, af Torsten Grunwald

sammensætning af tøj til mænd jakkesæt — *Sammensætning af tøj i blå, røde, brune og gule nuancer.*

Når sammensætning af tøj er musik

Tilfældets musik, hed en bog, som den amerikanske forfatter Paul Auster skrev engang i 1980’erne.

Titlen er en af mine favorittitler. Tilfældets musik. Så enkel, så poetisk. Det er genialt, det der, som Svend Gehrs sagde om en Michael Laudrup-scoring.

Med hvad har tilfældets musik at gøre med tøj?

Alt, på sin vis. Den gode sammensætning af tøj følger sjældent direkte af den rationelle tanke. I stedet springer den frem som af sig selv. Pludselig ser man bare, at eksempelvis et jakkesæt flyder stilsikkert sammen med en bestemt skjorte, et bestemt slips, et bestemt lommetørklæde og et par bestemte sko.

De enkelte dele i nærværende sammensætning af tøj har jeg haft i flere år. Men det var først, da jeg i al hast pakkede tasken før en tur til Firenze i januar og greb til højre og venstre i garderoben, at tøjdelene mødte hinanden samtidig. Sært, hvis man betragter, hvor fint de hænger sammen. Men tilfældets musik havde manglet. Den opstod nu, da jeg febrilsk pakkede.

Flet og forskel

sammensætning af tøj til mænd med jakkesæt — *Smæld på paletten, men mønstre og farver skaber balance i fællesskab.*

Mere analytisk set kan jeg lide, hvordan røde og gule farver i slips og lommetørklæde fletter sig sammen. Jeg kan også lide harmonien i størrelsesforholdet mellem skjortens striber og de abstrakte, små figurer på slipset. De brune sko finder sammen med jakkesættets diskrete, brune striber.

Den mættede blå habitfarve fungerer som et sitrende lærred, der tilfører de andre farver mere energi.

De enkelte tøjdele i sammensætningen

Jakkesættet er italiensk skrædderi baseret på (fantastisk) engelsk vintage-stof. Den skræddersyede skjorte er fra Carmen, syet af Thomas Mason-stof. Slipset er made-to-measure fra Antonio Muro i Napoli. Lommetørklædet i bomuld og silke er fra Drake’s. Klemann i Hamborg har håndsyet skoene.

Fotografi: Torsten Grunwald

Vokabularium til skræddersyede jakker

5. februar 2019, af Torsten Grunwald

skræddersyede jakker torsten grunwald den velklædte mand — *Skræddersyede jakker fra Savile Row har traditionelt en markeret skulderspids, et fast, “swelled” brystparti og en smule svaj i skørtet. Redaktøren i Firenze.*

Stildetaljer i skræddersyede jakker

Hvis man går i detaljen med skræddersyede jakker, dukker forskellige begrebspar op, der har rod i engelske skrædderier. I stedet for at tale løst om italiensk, fransk, tysk eller engelsk snit vil det tit give mere præcision og mening at anskue skræddersyede jakker med følgende begrebspar.

Bryst – lean, swelled, drape

Jakkens brystparti, der strækker sig fra ærmegab til ærmegab, kan være magert, smygende sig til brystet, på engelsk: lean. Det brystparti er almindeligt i disse år, hvor snittet generelt er tætgående. En skrædder som Guida skærer og forarbejdler et magert eller “lean” brystparti, ligesom franske skræddere er store tilhængere af det.

I engelsk tradition er et brystparti, der bugner eller svulmer lidt op ud mod ærmet, udbredt. Mange Savile Row-skræddere benytter dette “swelled” brystparti.

skræddersyede jakker drape — *Et illustreret udgave fra 1930’erne af en jakke med drapé i brystpartiet. I dag er drape-stilen langt mere subtil. Foto: Esquire Classic*

For det tredje kan skræddere skabe et brystparti, der ikke blot svulmer, men tenderer til at drapere. Anderson & Sheppard er den mest kendte eksponent for den stil. Rubinacci er også på den vogn.

Skuldre – extended, straight, roped, vatterede, konkave

Jakkeskuldrenes forhold til skulderspidserne definerer tillige stilen. Mange skræddere lader jakkeskuldrene passere skulderspidserne med en-to cm længere. Man taler da om, at jakkeskuldrene er forlængede eller “extended”.

I den engelske tradition for skræddersyede jakkesæt, hvor officersuniformen rumler i baggrunden, vil skuldrene tit være retvinklede eller “straight”, det vil sige ikke bredere end personens skuldre. Men det afhænger forholdet mellem personens skulderbredde og hoftebredde. Mere om kropstyper og det rette tøj her.

skræddersyede jakker cifonelli — *Skræddersyet jakke fra Cifonelli i Paris. Magert brystparti og skulderspidser med tyk rolou.*

I det klassiske Savile Row-skrædderi kan man også godt lide en skulder med en god rolou, eller “roping”, som englænderne malende siger. En skulder, der er “roped”, er ca. de modsatte af en napolitansk skjorteskulder. De franske skræddere som Camps de Luca og Cifonelli er også til roping samt en skulderlinje, der buer en smule konkavt opad.

Få skræddere vatterer deres jakkeskuldre nævneværdigt i vores dage. Af de skræddere, jeg har prøvet, har kun mine jakker fra Arnulf noget videre vat.

Skørt – flared, straight, slidser

Jakkens skørt er det stykke af jakken, der omkranser hofterne. Er skørtet “flared”, har det lidt svaj. Man ser typisk den stil på skræddersyede engelske jakker. Stilen stammer fra ridejakken, “the hacking jacket“.

Mere almindeligt i dag på skræddersyede jakker er det lige skørt, der smyger sig om hofterne. Man siger da, at skørtet er “straight”.

Slidser har betydning for, hvordan jakken bevæger sig, når man går. To dybe slidser skaber en elegance eller uro, alt efter temperament.

Savile Row-stilen

Set med ovenstående vokabularium vil den arketypiske Savile Row-jakke have et “swelled” brystparti, skuldre, der er “straight” og “roped”, og et “flared” skørt med dybe slidser. Traditionen med Anderson & Sheppard, Steven Hitchcock m. fl. er en undtagelse.

Pariserstilen

Skræddersyede jakker fra Paris vil have et “lean” brystparti, skuldre, der er “straight” og “roped”, og et “straight” skørt med mellemdybe slidser.

Italiensk stil

Italiensk tradition dækker over større variation. Et “lean” brystparti er udbredt i dag, om end nogle benytter let drapé og andre et bulnende brystparti. Skuldre er “extended”, tit med en blød overgang til ærmer (skjorteskuldre). Skørtet er i reglen “straight” med mellemdybe slidser. Guida er et eksempel på den vej.

Andre stilmæssige forhold

Jakkens generelle vidde i krop og ærmer samt jakkens længde og taljering er andre egenskaber, der skaber en jakkes stil. Revers bredde, højde og form spiller også ind, ligesom jakkefronternes åbning påvirker udtrykket.

Den rigtige jakkestil

Hvilke skræddersyede jakker, der er den rigtige stil, er det naturligvis ikke et entydigt svar på. Man kan have sine aversioner og affektioner. I sidste instans må man selv vælge.

Men spiller kropstypen ikke en rolle?

Jo, det kan man hævde – at eksempelvis en skrædder, der tør at bygge en skulder op, er en bedre løsning for en person med et svagt skulderparti end en skrædder, der begår en naturlig skulder. Men gode skræddere – både i Italien, Frankrig, Spanien, London og Tyskland – har deres teknikker, der skal forædle en statur, der ikke fra naturens hånd er perfekt.

Så sats på den gode skrædder snarere end en stiltradition. Det vil jeg sige.

Find en rigtig størrelse i bukser som mand

14. januar 2019, af Torsten Grunwald

Rigtig størrelse i bukser

Mange mænd, der jagter et par gode bukser, og de butikker, der vejleder dem, begår en stor fejl, der går ud over mængden af velklædte mænd i bybilledet: De leder først og fremmest efter den rette livvidde, fx en størrelse 34 eller 52.

Det gør de ud fra den erfaring, at føles bukserne rigtige livet, vil man være tilbøjelig til at sige, at bukserne passer, hvis ellers benlængden er den rette.

Virkeligheden er, at buksernes hoftemål er langt vigtigere end buksernes livvidde. Er bukserne for stramme over hofterne, kan de åbne læg foran på bukserne og åbne lommer i siden, eller forstyrre buksebenenes lige fald ned mod jorden.

for stramme bukser illustration — *Er bukserne stramme over hofterne, åbner lommerne sig.Illustration fra Alan Flussers Clothes and the Man.*

Lægger man dertil, buksernes hoftemål er svært at forandre til forskel fra livvidden, som er tæt på den nemmeste forandring af et par bukser, bliver man trist som sartorialist over, så galt afmarcheret mange butikker og mænd er.

Desværre oplyser butikker og producenter ikke buksers hoftemål. De sætter kun tal på livvidden og eventuelt buksernes længde.

Så med buksemærker, man ikke kender, må man prøve sig frem – i butikkens prøverum eller derhjemme, når posten har afleveret pakken fra online-butikken.

Tabel over buksestørrelser til mænd

Når det kommer til angivelse af livvidde, er der en mængde brugte målesystemer. Man kan opstille dem i en tabel, så man kan se, hvordan de forskelle målesystemer for buksers livvidde svarer til hinanden.

Tabel over buksers taljevidde mænd — *Tabel over buksestørrelser til mænd baseret på buksers taljevidde.*

Bemærk, at størrelser ikke er så en-til-en mellem jeans og habitbukser, som tabellen kan give indtryk af.

Og så er det altså livvidden, vi taler om, ikke hoftevidden. Når det kommer til det rigtigt gode fit, er hoftemålet som sagt afgørende, og det varierer med producenten og de pågældende buksers design.

Foruden hoftevidde og livvidde har buksernes taljehøjde stor betydning for, hvor godt bukserne sidder på ejermanden. Generelt sidder bukser med højere talje bedst. De må dog heller ikke blive for høje, for så glider de ned, medmindre man holder dem oppe med seler.

Buksernes benvidde og fodvidde

forskellige buksestørrelser og mål mænd — *Bearbejdet foto af et par bukser fra Anglo-Italian.*

Når livvidde, hoftevidde og taljehøjde fungerer, kan man rette opmærksomhed mod buksernes benvidde og fodvidde.

Afhængig af smag og mode kan benvidde og fodvidde variere temmeligt meget. Man dog opstille nogle principper, der gør, at bukserne i alle fald ikke bliver for stramme.

For det første skal der være nok vidde i lår, til at bukserne ikke spænder eller generer lårene, hvis man sidder ned.

For andet andet må der være nok vidde rundt om læggen, så bukserne ikke klæber om underbenet.

Fodvidden er mere et æstetisk spørgsmål. Har man store fødder, skal man passe på, fodvidden ikke bliver for smal. Et pejlemærke er, at bukserne skal nå 2/3 af skoene længde. I dag er fodvidden dog ofte blot 1/2 af skoenes længde, ofte i kombination med letstumpende bukser.

Læs mere

Oplægning af bukser og andre forandringer af jakkesæt

Oplægning af bukser o.a. ændringer af skrædder

17. december 2018, af Torsten Grunwald

Oplægning af bukser og mere til

Man skal have et budget til forandring af det nye jakkesæt, man har handlet, ikke bare til oplægning af bukser, men til en række andre små tilpasninger.

Det plejer jeg at sige.

500-1.000 kr. i forandringer hos en skrædder kan forvandle et jakkesæt fra dårligt siddende til velsiddende.

Mulige ændringer af en jakke

Alt kan nærmest ændres på en jakke. Nedenfor taler jeg om almindelige ændringer, som en dygtig forandringsskrædder kan lave til en rimelig pris.

1. Fjerne fold i nakken

Har du høje skuldre, vil jakken ofte slå en eller flere tværgående folder under kraven i nakken. Skrædderen kan relativt nemt fjerne de folder.

2. Løfte krave

Lidt sværere kan det blive, hvis kraven tenderer til at stå ud fra nakken. Skrædderen må løfte kraven og stramme den, og det kræver, der er stof at arbejde med underneden. Lidt stof plejer der at være, men ikke altid meget.

3. Løfte skuldre

Har du faldende skuldre, vil jakken ofte slå diagonale folder over skulderbladene. Skrædderen må åbne skuldersøm og sømmen mellem ærme og skulder for at løfte ryggen lidt. Større operation, men ikke videre risikabel, hvis skrædderen er dygtig.

4. Gøre skuldre smallere

Skrædderen tager ærmet af og klipper lidt af skulder og polstring og sætter ærme på igen. Han kombinerer ofte forandringen med at tage jakken lidt ind i siden ved bryst og talje.

5. Afkorte ærmer

En klassisk forandring, der er – eller bør – være problemløs, hvis jakkeærmet ikke har åbne knaphuller. Da kan det være, skrædderen må tage ærmet af for at forkorte ærme ovenfra.

5. Forlænge ærmer

En nem forandring, hvis det bare drejer sig om en cm eller to. Er det mere, kommer man i bekneb for ærmefor. Skrædderen må da lave et workaround, der tager ekstra tid.

6. Ændre ærmevidde

Hvis der ellers gemmer sig ekstra stof i sømmen, kan skrædderen udvide et ærme lidt. Han kan også gøre det smallere.

6. Tage jakken ind

En typisk forandring, hvis man har arvet en jakke eller tabt sig. Skrædderen kan tage jakken ind i siden og i via søm midt på ryggen.

7. Udvide jakke

Med dagens smalle mode må mange jakke udvides. Skrædderen kan give nogle få cm ekstra i side og ryg.

8. Afkorte jakken

Jakker er relativt korte i dag. Men arver man en jakke eller finder en jakke secondhand, kan den opleves lang. Skrædderen kan nappe en cm i længden uden, at det optisk behøver at forstyrre relationen til lommer og knappernes placering.

9. Tilpasse krave

Kraven er et overset problem på mange jakker fra stangen. Tit er kraven for stor, så skjortekraven står for sig selv og lufter. Den dygtige forandringsskrædder kan stramme kraven lidt.

– – –
ANNONCE

Førsteklasses forandringskrædderi ved Louise Toft

– – –

Mulige ændringer af bukser

Bukser kan også uden problemer justeres her eller der, så de ikke blot sidder bedre, men også ser bedre ud.

1. Oplægning af bukser og nedlægning af bukser

Klassiske bukser skal knække let på skoene, eller “skælve på skoene”, som en amerikaner engang skrev, når man står ret op og ned. En cm fra eller til kan gøre det, og skrædderen kan heldigvis nemt foretage ændringen og lave en oplægning af bukser eller nedlægning af bukser. På bukser uden opslag kan skrædderen eventuelt afslutte bukserne skråt som regimentbukser, så de er lidt kortere foran ved vristen end ved hælen.

2. Ændre livvide

Løsne eller stramme bukselinningen er endnu en klassisk forandring.

3. Ændre hoftevidde

Skrædderen vil ofte også ændre hoftevidden i siden eller via sømmen på bagdelen, hvis han eller hun ændrer bukselinningens vidde.

4. Gøre bukseben smallere eller udvide bukseben

Afhængig af, hvad der står af ekstra stof i buksebenenes søm, kan skrædderen udvide buksebenene lidt, hvis de strammer over lår eller læg, idet man sætter sig. Han kan også gøre bukserne smallere.

5. Sætte seleknapper og spændetamp i bukser

Skrædderen kan supplere bukser med bæltestropper med seleknapper, men kan ikke sætte bæltestropper på bukser med linning lavet til seleknapper. Da må han første skifte bukselinningen. Skrædderen kan til gengæld supplere selebukser med en spændetamp i hver side.

6. Afbalancering af bukser

Stilistisk kan den dygtige forandringsskrædder afbalancere et par bukser, så de falder snorlige ned. Skrædderen kan blandt andet tage eller give lidt stof ved inderlåret eller løfte eller sænke bukserne bagtil ved bukselinningen.

Hvad en forandringsskrædder ikke kan

Forandringsskræddere kan ikke trylle. Selv om de kan rette op på meget, kan de for eksempel ikke flytte knaphuller. Det må selv en rigtig herreskrædder give op overfor, medmindre man får fat på en kunststopper og betaler prisen.

Der er også et generelt spring mellem at lave småændringer og reparere, og så for eksempel ændre en jakke eller et par bukser grundliggende. Få forandringsskræddere kan det sidste, fordi det åbner for tilskæringens svære rige og “the art of fitting”, hvor man virkelig skal besidde tilskærerekspertise for at lykkes.

Bare dette afsluttende caveat for at styre forventningsdannelsen.

Bevar din adgang fra 1. januar 2019 – bliv medlem nu

Mens du er her, har tegnet medlemskab af Den velklædte mands for 2019?

Hvis ikke, gør det nu. Det kan betale sig. Læs mere her.

Mænds kropstyper og det rette tøj – en guide

13. december 2018, af Torsten Grunwald

Tøj kan modificere vores kropstyper

Den tykke vil se tyndere ud. Den lille vil se højere ud. Den ranglede vil syne stærkere.

Forskellige kropstyper kan sætte gang i forskellige forhåbninger om, at tøj optisk kan modificere staturen en smule til det bedre, det vil sige mod et ideal, man identificerer sig med.

Det er ikke, fordi man partout skal tænke sådan. Helt fundamentalt er det jo eksistentielt hensigtsmæssigt at hvile i sig selv og den, man er med hud og hår.

Men vi er alle forfængelige og vil gerne fremvise en bedre side af os selv, både åndeligt og fysisk. Så det er fair nok, vi forsøger at snyde lidt med tøjet.

Den første præmis for nedenstående gennemgang er, at man ønsker at tilnærme sig en gennemsnitlig, fit kropstype på 183 cm eller lidt højere, der minder om kropstypen rektangel, eventuelt med strejf af rombe over sig.

Den anden præmis er, at vi har klassisk herremode og dens tilbehør i tankerne, hvilket er på sin plads, fordi klassisk herremode traditionelt har været knyttet til optisk modifikation af kropstyper mod den lidt bedre.

Herreskrædderens fornemste formål er “at skænke kunden en god form, hvor naturen ikke har velsignet ham med en,” som der står i et engelsk leksikon fra 1804, hvis man slår op under ordet herreskrædder.

Oval kropstype

Mål: Syne slankere, lettere.

Strategi: Jakke og bukser må gerne smyge sig om kroppen, men ikke stramme. Jakken skal være til den korte side, medmindre man har relativt lange ben, og bukserne må næsten ikke knække på skoene.

Og jo, den ovale mand kan uden problemer bære en dobbeltradet jakke, hvis ellers de foregående principper overholdes.

Store, kraftige sweatre, fx en islandsk sweater eller sømandssweater, gør sjældent gavn på den ovale mand. Pullovere med dyb v-udskæring og cardigans er bedre.

Trekantet kropstype

Primære mål: Optisk bredere skuldre end hofter

Jakkeskuldrene behøver ikke at være polstrede, men gerne en smule forlængede. Jakkeskørtet skal ikke have svaj, men lægge sig tæt til hofterne, medmindre jakkeskuldrene er velvoksne. Jakkebrystet må gerne have lidt ekstra fylde.

En pullover under en jakke er god kombination, fordi den gør overkrop og skuldre mere robuste.

Rektangulær kropstype

Primære mål: Accentuere naturlig fordel

Strategi: Vores kropsideal i denne lille gennemgang. Han skal bare bære tøjet efter de almindelige principper og regler, så hans fit’e gennemsnitlighed accentueres.

Rombeformet kropstype

Primære mål: Fylde mindre

Strategi: Jakke og bukser skal ikke sidde stramt, medmindre man gerne vil gøre opmærksom på, man er veltrænet.

En tynd cardigan med udsyn til skjorten mildner et ellers kompakt udtryk.

Omvendt trekant som kropstype

kropstyper og det rigtige tøj og jakkesæt schwarzenegger — *Arnold i rummelig jakke med bredt revers, der neddrosler hans potentielt truende fysik og giver plads til andre. Foto: Ukendt*

Primære mål: Ikke syne som en trussel

Strategi: Jakke, bukser og skjorter skal om ikke sidde løst, så i alle fald have god rummelighed i sig.

Modificere korte ben og lange ben

Den lavstammede mand skal bære højtaljede bukser og kort jakke. Den langbenede mand skal bære en længere jakke. Så enkelt kan det siges. Ved at følge de tip, kan de hver især tilnærme sig det gennemsnitlige, harmoniske forhold mellem overkrop og benlængde.

Høj mand

Primære mål: Fylde mindre

Strategi: Bære enkelt tøj, undgå striber, der fremhæver de vertikale linjer. Opdyrke sportsjakke med separate bukser. Jakkesættet understreger alt andet lige højden. Vælge opslag på bukser og klaplommer på jakken.

Lille mand

kropstyper Humphrey Bogart — *Det velsiddende jakkesæt med jakke og bukser til den korte side skaber højde. Lille store Humphrey Bogart vidste det. Foto: Ukendt*

Primære mål: Syne højere

Strategi: Sørge for, at bukser og jakke er til den korte side. Gå oftere i jakkesæt end sportsjakke. Vælge striber i stedet for tern. Overveje at droppe opslag på bukser og klap på lommer.

Ranglet mand

Primær mål: Mere visuel pondus

Strategi: Jakken skal ikke være stor, men må gerne have polstring i skuldre og fylde i brystpartiet. Dobbeltradet kan skabe vidde. Tykke sweatre gør godt. Jakken skal have lommer med klap eller være påsatte. Billetlomme er en mulighed. Bukserne skal have gode, store læg i linningen samt opslag.

Konklusion

Husk, at ordene ovenfor er vejledende. Det kan være, man gerne vil skille sig ud og fremhæve den figur, man nu har, hvilket er absolut okay, hvis det sker med stil.

Den – stilen – begynder med at elske den statur, eller bare være tilfreds med den statur, man har.

– – –

Bevar din adgang – bliv medlem nu

Har du tegnet et medlemskab, så du kan forsætte med at tilgå Den velklædte mands indhold fra 1. januar 2019?

Hvis ikke, så gør det nu. Det kan betale sig. Læs mere her.

Den bedste skrædder er ikke en gentleman

25. september 2018, af Torsten Grunwald

den bedste skædder — *Den bedste skrædder. Jeg ved ikke, om Günter Adam i Berlin var det. Men en af de sidste rigtige skræddere i Tyskland, var han, før han gik på pension for et par år siden.*

Selv den bedste skrædder …

Der går historier om den hedengangne store Savile Row-skrædder Fredrick Scholte, der antyder, han lå i permanent krig med flere af sine kolleger og tilmed flere af sine kunder. Hans brillante evner som skrædder gav sig ikke udslag i et tilsvarende menneskeligt overskud.

Jeg kom i tanker om historien, da jeg forleden hørte om en skrædder-kunde, der bragte sit skræddersyede jakkesæt til en anden skrædder, der kritiserede jakkesættet. Skrædderkunden gaflede kritikken og fór rasende tilbage til sin gamle skrædder med den, som om han nu havde en autoritativ dom over sin beklædning.

Hvad han naturligvis ikke havde. Skræddere flest, også de allerbedste, er inhabile, hvis de skal bedømme andre skrædderes værk. Det er min klare erfaring. Det sker, de forsøger at være diplomatiske, men de lader næsten altid skinne igennem, den anden skrædder ikke er på niveau. Den bedste skrædder, ham er de selv!

Traditionernes sammenstød

Konflikten bliver ikke mindre intens, hvis man bringer et skræddersyet italiensk jakkesæt til England, eller tager sine Savile Row-sager med til Italien. Forståelsen for hinandens skrædderitraditioner kan ligge på et meget lille sted.

Hvis skræddere skal bedømme hinanden, skal det ske, hvor kasketten og konstellationen er i orden, fx til en skrædderikonkurrence, hvor en skrædder sidder i en dommerkomite og dømmer efter bestemte principper. Ellers er det meget svært at bruge hans bedømmelse af andre skrædderes værker til særligt meget.

Øjnene, der ser

Hvilket fører til, man ikke kommer uden om at bruge sine egne øjne.

I den forbindelse er det drilske forhold, at man skifter syn over tid. Jeg har flere gange stået i situationen, hvor jeg parkeret en skræddersyet habit og skræddersyet skjorte nogle år, fordi jeg ikke var tilfreds med pasformen eller designet, hvorefter jeg fundet tøjdelene frem igen for sælsomt at opleve, de er noget nær perfekte.

Den bedste skrædder og det bedste skrædderi er således en upålidelig genre. Der er intet facit hengemt i en bog.

Den bedste skrædder og hans evner

Til trods herfor er der klart nogle skræddere, der er bedre end andre.

Evnen til at tilpasse sit tilskæringssystem til forskellige kropstyper er et parameter. Jeg har mødt skræddere, der kun magter at ramme balancen i bukser og især jakke på et begrænset antal staturer. Den facetterede forståelse for geometri og bevægelse mangler.

Det gode indlæg er en anden komponent. Det er en skjult egenskab, jeg er blevet mere og mere opmærksom på. Jakker med et godt forarbejdet indlæg holder formen bedre over tid. Jeg er ked af at sige det, men her oplever jeg, at danske skræddere kan halte bagefter. Bemærk, den gode kvalitet ikke går på, at indlægget er tykt, men veltilskåret og velsyet.

Viljen til at levere god service skal heller ikke forklejnes. En fremragende skrædder, der ikke er parat til at rette fejl, som er en stedvis følgesvend i skrædderiet, også for de bedste, er samlet set ikke så fremragende igen.

Fotografi: Torsten Grunwald