Den kedeligste tøjstil
48 sekunder om verdens kedeligste tøjstil for mænd, og hvordan man slipper fri af den. Baseret på STIL BESTÅR.
Hold på formerne i hjemmet
Hold på formerne indtil tømmerflåden
Hold på formerne. Selv om ingen ser dig på hjemmearbejdspladsen, bør du holde lidt på formerne. For din værdigheds skyld. Og for den psykiske opbygnings skyld. Vi ved jo, at “klæder skaber manden”, bygger ham op, ikke bare visuelt, men også mentalt. Sjusker du med tøjet, sjusker du med arbejdslivet.
I det følgende fem regler, jeg mener, du skal overholde, til du nødtvungent må handle anderledes, fordi du ligger i forrevede pjalter på en tømmerflåde eller på anden vis er fysisk forhindret i at holde på formerne.
1. Morgenbad
Beau Brummell fandt på det. Morgenbadet. Før klarede man sig med parfume. Det behøver måske ikke at være et karbad, som Beau Brummell steg i, men som minimum et brusebad. Et truckerbad eller vand i hovedet er for lidt. Morgenbad hver morgen, også når du arbejder hjemme.
2. Soignering
Man må barbere sig ret efter badet. Skraber og skum er bedst. Når man har skyllet og tørret ansigtet, smører man ansigtet ind i en fugtighedscreme. Deodorant i armhulerne. Det er minimum. Hvad man gør med hår og parfume, er en smagssag.
3. Strøgen skjorte hver morgen
Måske mangler man strøgne skjorter. Da må man stryge en – eller flere. Det går ikke med en krøllet skjorte, selv om ingen skulle se den.
4. Skjorte i bukserne
Skjorten skal også i bukserne. En løsthængende skjorte slapper koncentrationen, når man arbejder, ude som hjemme. Strammer skjorten, er den for trang. Køb en større.
5. Bælte i bukserne
Slutteligt skal bæltet i bukserne, medmindre buksernes holdes oppe med seler eller spændetamp i siden. Bæltet gælder også, selv om bukserne ikke falder af, hvis bæltet ikke er der. Man må afslutte sin påklædning, ikke sjuske, for at lette jumbojetten til marchhøjde.
Peter Adolphsens nye klæder – 3/3
Klassisk med nostalgi
Der har vi dem. Peter Adolphsens nye klæder. De er et produkt af først en samtale og et besøg hos Peter og dernæst et tøjindkøb med tilretning.
Tøjstilen er klassisk med, hvad jeg – måske ikke Peter – vil kalde, et par poetiske, nostalgiske strejf i form af en hat og en slipsenål, begge komponenter nonchalant på sned. Både hat og slipsenål var remedier, Peter allerede havde i sin garderobe.
Slipseknuden er en halv windsor. Almindeligvis vil jeg anbefale en four-in-hand, den originale slipseknude. Den er pr. natur tillige lidt skæv. Men fungerer en halv windsor, som den gør med grenadineslipset her, fungerer den.
Der er hele fire kulører i spil. Jakkesættet er blåt, slips og sko brune, pyntelommetørklædet rødt og frakken over armen grøn. Men tøjstilen larmer ikke, fordi alle kulører er nedtonede i nogenlunde samme valør. Det hjælper også på det rolige, faste udtryk, at der ikke er mønstre i spil.
Og så har det stor betydning, at jakken sidder godt og harmonisk over skuldre, krave og bryst. Det er for mig helt afgørende, at mand og jakke ikke strides, hvis man vil skabe en overbevisende tøjstil i jakkesæt. Alt for mange mænd tror, det bare handler om en fiks designdetalje eller lidt smart tilbehør. Nej, fundamentet skal være i orden, og så kan man eventuelt afslutte med lidt nøje udvalgt lir, hvis man eksempelvis har en digteruniform for øje, som Peter har. Tøj skal også tages alvorligt, hvis man vil noget stort med det.
At fastholde en ny tøjstil
God tøjstil handler mindst ligeså meget om, hvordan man bærer sit tøj som om tøjet selv. Det vil blandt andet sige, at man skal føle sig hjemme i sit tøj og udstråle et velbehag i det. Men det vil også sige, at man er omhyggelig – uden at blive pillen – med detaljer og pleje. Når tøjstilen er klassisk, vil det for eksempel sige, at skjorten er velstrøget, slipseknuden bundet med gefühl og skoene velholdte. Det er historiens byrde, sat i gang af Beau Brummell, jakkesættets far, i starten af 1800-tallet.
Så arbejdet for Peter begynder først nu, kan man også sige. Han skal lære at reproducere sin nye tøjstil, forfine den, vedligeholde den.
Hverdag versus poesi
Vi må lige se på den gamle Peter igen. Er det så slem en tøjstil? Ikke hvis kriteriet er, tøjstilen skal være udbredt. Rigtigt mange danske mænd går klædt nu om stunder nogenlunde, som Peter gør ovenfor.
Men tillader vi os i digteruniformens ånd at opstille mere arkaiske krav som “skøn” og “poetisk”, eller bare de moderne kriterier “skarp” og “gennemført”, dumper tøjstilen gadagung. En anden løsning må findes.
Mere om Peter Adolphsens nye klæder
Hvis du vil vide mere om forfatteren Peter Adolphsen, har jeg begået et interview med ham om litteratur her. Du kan købe hans bøger på Gyldendals hjemmeside.
Fotografi: Torsten Grunwald
Peter Adolphsens nye klæder – 2/3
Køb af jakkesæt og tilbehør
Budget, tålmodighed og kvalitetsønsker lægger rammerne for, hvad man kan, hvis man vil købe et jakkesæt. I Peters tilfælde cirklede vi ind på god konfektion, det vil sige et godt jakkesæt, man kan købe ready-to-wear. Made-to-measure kunne være en relevant løsning, men ville blive for omstændelig, og skrædderi – det bedste af det bedste – ville både blive for bekosteligt og langsommeligt. Peters nye bog Små historier 3 udkom den 3. marts 2020, og tøjet skulle være klar til lanceringen.
Vi valgte derfor at tage forbi Garodkin på Gl. Kongevej 96 på Frederiksberg. Butikken er ikke stor, men har udsøgte sager på hylder og bøjler, blandt andet jakkesæt ready-to-wear fra Canali. Canalis jakkesæt har lærredsdug i front (canvas construction) i stedet for den almindelige klæb (fused construction). Hvad mere er med et mærke som Canali, er, at jakkemønstret er gennemtænkt. Det er ikke skrædderi, der vil passe perfekt, men det er en veltestet vare, som passer relativt godt på relativt mange figurer. Derudover er modellerne fra Canali ikke ekstreme i designet, men rimeligt klassiske og holdbare over tid stilistisk set.
Den rigtige størrelse
Christian hos Garodkin tog imod og efter indledende drøftelser om, hvad vi var ude efter, begyndte vi at prøve jakkesæt. Peter mente, han svingede mellem en størrelse 48 og 50. Men han er en 50’er ligeud. Det, man tror, at man en størrelse mindre, er typisk i dag, hvor slimfit fylder så meget i modebilledet. I realiteten kan man roligt vælge en størrelse med plads, for så stor er den store størrelse heller ikke. Det vil man siden erkende. Er størrelsen til den lille side, vil de fleste også udvikle en uheldig vane med at lade jakken stå åben, fordi det er for ubekvemt at holde den lukket.
Forandringsmuligheder
Da Peter var i jakke og bukser, kunne vi begynde at identificere, hvad der skulle ændres for at forbedre pasformen. Jakken hvilede fint og glat på skuldrene, og længden var passende. Men jakken kunne “nippes” hist og her, så den kom til at sidde lidt mere harmonisk på ham.
Bukserne var en større udfordring, fordi benene var noget smallere end Peters lår. Med et bedre mærke som Canali finder man dog ekstra stof i flere sømme , og buksernes vidde kunne forøges med et par cm. Det var på grænsen til at være nok, men pragmatisk set passabelt.
En lille forskydning
Vi brugte også meget tid hos Garodkin på at drøfte tilbehør. Christian og jeg prøvede at tale Peter væk fra sorte oxfordsko over mod brune sko, specifikt et par brune, randsyede og hulmønstrede ruskindssko fra Tricker’s. Jeg kunne se, den brune nuance stod godt til jakkesættets matte blå nuance. Desuden ville der for meget “British banker” i stilen med sorte sko. At de sorte sko og det blå jakkesæt var raffinerede varer, ville få danskere have blik for. De ville fiksere på den overordnede stil. Et par brune sko ville forskyde den klassiske figur lidt og afmontere nogle automatfordomme.
I samme ombæring drejede vi Peters opmærksomhed over på et brunt slips i grenadine fra Drake’s. Både farve og tekstur var godt match til ruskindskoene. Den samlede kombination af blåt jakkesæt, brune sko, hvid skjorte og brunt slips ville udgøre en elegant blanding af noget konservativt og kækt, som har rod i en italiensk tradition for brug af jakkesættet og selveste Hertugen af Windsor.
Hos forandringsskrædderen
Da besøget hos Garodkin var afsluttet, kørte vi ud til Louise Toft i Brønshøj. Hun er utvivlsomt en af Københavns bedste forandringsskræddere.
Peter hoppede i jakkesættet igen hos Louise, og Louise og jeg sporede os ind på forandringer, der kunne forbedre jakkesættets pasform.
Hvad angik jakken, var der tre operationer: fjernelse af en (typisk) fold i nakken, forkortelse af ærmerne, og en lille opstramning af jakkerevers, så de ville lægge sig mere ind til Peters bryst.
Krævende bukser
Bukserne tog mest opmærksomhed, for mens de passede fint i livet, manglede der en del vidde ved lårene, som vi allerede noterede hos Garodkin. Foruden at lægge bukserne alt det ud, de kunne i benene, ville Louise indsætte en kile med ekstra stof øverst på indelåret, så omkredsen blev yderligere øget. Det trick kunne dog betyde, der ikke var nok stof til opslag på bukserne, advarede hun. Jeg sagde til Peter, vi skulle ofre opslag. Pasform skal altid gå forud for designdetaljer, når man træder ind i jakkesættets stolte verden. Spørg bare Beau Brummell.
Mere
Peter Adolphsens nye klæder – 1/3
Dragt, ikke kostume
Peter Adolphsen har grænseløs tillid til, at jeg ved, hvad der er rigtigt og forkert herretøj. Jeg ved da også noget om herretøj. Men når det kommer til hin enkelte, kan jeg ikke bare ex cathedra sige, hvad der er løsningen. Jeg skal jo være sikker på, at personen føler sig hjemme i de nye gevandter. Han skal mentalt omfavne farver, mønstre, snit og design, hvis vi skal fastholde en dragt – en virkelighedsdragt – og ikke ende med et kostume i bestræbelserne på at opgradere tøjstilen. Der må med andre ord være dialog mellem os.
“Jeg har vist meget i gråt,” siger Peter, da vi sammen ser på hans garderobe.
“Jeg synes, du skal skifte til blå jakkesæt,” siger jeg.
Der er mere liv i en blå nuance. Den passer også til Peters øjne. Man kan også i håndevending bruge en blå habitjakke som en selvstændig jakke. Det kan man ikke rigtigt med en grå jakke.
“Kan jeg vælge et brunt jakkesæt?” spørger Peter.
“Det kan du godt, det vil være flot. Men du får svært ved at finde brune stanghabitter. Så skal vi over i made-to-measure eller skrædderi,” siger jeg.
Garderobegennemgang
Peter har i forvejen seks jakkesæt i garderoben derhjemme. Han prøver dem, så jeg kan se, hvordan de sidder. Ingen af dem sidder særligt godt, og flere er i en tvivlsom forfatning. Stilistisk stikker de også i ret forskellige retninger. En vintage-jakke i tungt stof og vatterede skuldre minder om en rekvisit fra Flammen & Citronen. En anden jakke har alt for smalle revers. Der er også et helsort jakkesæt, som er en særdeles vanskelig skabning.
At finde en digteruniform
Til en start, da Peter spurgte mig, om jeg kunne hjælpe ham, talte vi om at finde “en digteruniform”, et udtryk, Peter har fra Søren Ulrik Thomsen. Sådan en digterunform er en udmærket ledestjerne. Tøjstilistisk er den dog ikke triviel at realisere, så den overbeviser i alle henseender. For at fungere, skal en digteruniform ankomme som kronen på værket, som jeg ser den. Det dur ikke at gribe efter tøj, der blot fungerer som skitse, og derefter male sine negle sorte. Så ender man i kostumet. I stedet skal man ned i tøj, som nu et jakkesæt, der slet og ret sidder brandgodt, det vil sige, at der en geometrisk harmoni mellem tøj og personens krop. Det basale tilbehør skal også være i orden, hvilket først fremmest vil sige, at det er god kvalitet. Skjorte, slips og ikke mindst sko skal være prima varer. Få danskere i dag vil kunne udpege de subtile forskelle mellem et velsiddende jakkesæt med udsøgt tilbehør og en pejleløs habitstil. Men de fleste vil kunne fornemme, at der en ædelhed til forskel.
Når den grundliggende tøjstil er i orden, kan man skabe sin digteruniform med særligt tilbehør. Der skal ikke nødvendigvis meget til. Et hat kan være nok, og er den ikke det i sig selv, er det måske tilstrækkeligt at sætte den på sned. Et stort halstørklæde er historisk også et yndet virkemiddel, når man har villet sætte et selvstændigt, egensindigt præg på sin tøjstil og bevæge sig mod eksempelvis en digteruniform. Det kan også være, at en rullekravetrøje er løsningen. Eller sortlakerede negle.
En alsidig løsning
Det smarte med ovenstående tilgang er også, at den giver fleksibilitet. Man kan nøjes med at være pæn og nedtonet i jakkesæt, skjorte og slips eller skifte til digteruniformen. Og i Peters tilfælde er det bestemt en relevant fleksibilitet at have til rådighed. Han skal både have tøj til et arbejde som formand for foreningen Danske skønlitterære Forfattere og tøj til oplæsninger og foredrag.
Mere
Herretøj – sæt farver rigtigt sammen
Herretøj med mange farver
Du kan sætte farver sammen på et utal af måder. Herretøj, også den klassiske garderobe, er ikke nærig, men generøs.
Når friheden er besunget, er der stiltip født på tøjhistoriens bølgetop.
Et af de bedste, men ikke så kendte, stiltip lyder, at man kan sætte de farver sammen, man vil, så længe valøren eller i det mindste lysstyrken er den samme på tværs af de anvendte kulører.
Tag den stil, jeg praktiserer ovenfor. Bukserne i molskind er grønne. Jakken er grå (eller har en grå effekt, for den er teknisk set sort og hvid). Kashmirtrøjen er gråbrun. Halstørklædet er lysebrunt. Frakken er beige. Skjorten underneden er lyseblå. Skoene er cognacfarvede.
Find en lighed på tværs
Der er med andre ord en leg med kulører, nogle i blandinger. Den fælles aftale, så at sige, er dog, at farvenuancen skal være i den lysere ende af spektret. Det aftale harmonerer de forskellige kulører på tværs af hinanden. Forskelle afbalanceres af en gennemgående lighed.
Plads til teksturer
Det er ikke, fordi man ikke kan have tydeligere kontraster mellem komponenter og for eksempel skifte til brune sko og et brunt halstørklæde i tilfældet ovenfor. Det kan man godt. Og man kan såmænd argumentere for, at en tøjstil får ekstra energi af nogle tydeligere kontraster. Det har jeg gjort flere gange selv, for eksempel her. Men det er svært at benægte, at små forskydninger i kulører inden for samme farvenuance også kan være en subtil, raffineret løsning. Det greb giver også ekstra plads til, at teksturer kan folde sig ud og virke: den bløde, langluvede molskind, den krusede Harris tweed, den tykke, bløde kashmir, frakkens hårde, vandafvisende gabardine.
Mere om at sætte farver og mønstre sammen
Kropsholdning og jakkens gode pasform
Samme størrelse – men forskellig kropsholdning
Kropsholdning har stor betydning for, hvor godt en jakke sidder. Det overser de fleste kunder og desværre også butikker.
Man kan for eksempel have seks forskellige mænd med samme brystmål og dermed samme størrelse, og kun på den ene – ham, der har en kropsholdning tættest på normalen – sidder en jakkemodel fra bøjlen nogenlunde godt. På de fem andre strides mand og jakke.
Rank eller foroverbøjet kropsholdning
Hvorfor?
Det handler om simpel geometri.
Tager vi for eksempel en mand, der har en meget rank holdning (yderst til venstre), har han en relativt kort ryg og et relativt langt bryst og maveparti. Jakken må ligeledes være kortere i ryggen og længere foran, ellers kommer den til lægge sig på numsen og blive for lang. Foran vil jakken stumpe, hvis den ikke er designet til en rank figur.
Omvendt vil en mand, der har en foroverbøjet, ludende holdning (de to i midten øverst og lige ovenfor) have behov for en jakke, der er lidt længere i ryggen og lidt kortere foran. Ellers flagrer den bagpå og åbner sig nederst foran.
Kropsholdning kan også medføre, man ideelt må have en jakke, der er smallere i lænden og bredere over mavepartiet. Nummer 2 fra højre bør have sig en sådan jakke.
Kun noget kan rettes
Når man begynder at gå i detaljen, er der utal af figurer afledt af blandt andet kropsholdning, og nærmest ingen af os er helt normale. Derfor er det så svært at finde en jakke, der sidder perfekt ready-to-wear.
Skrædderen, enten forandringsskrædderen eller den rigtige herreskrædder, kan til gengæld tage højde for de specifikke figurmæssige forhold.
Her skal man dog være opmærksom på, at væsentlige figurmæssige forhold ikke kan rettes på en færdig jakke. Eksempelvis kan man ikke forskyde for- og bagbalance og tage højde for foroverbøjet eller rank kropsholdning.
Så afviger en figur – ikke nødvendigvis kropsmål – en del fra normalen, må man overveje at gå til en rigtig herreskrædder.
Den mere avancerede made-to-measure kan tage højde for enkelte figurmæssige forhold, for eksempel faldende skuldre eller høje skuldre, men mulighederne er stærkt begrænsede. Nemmere bliver det ikke med ready-to-wear og og made-to-measure, hvis man har figur, der tillige er asymmetrisk, skæv, så justeringer kun skal ske i jakkens ene side.
Så næste gang, du prøver en jakke: Glem ekspedientens ævl om den rigtige størrelse. Du kan næsten altid finde en rigtig størrelse, det vil sige en jakke, der passer til dit brystmål. Se i stedet på, om jakken og din figur er et godt match!
Den upålidelige smag i tøj
Når smag smutter
Smag er ikke mejslet i stentavler. Det er godt at have i baghovedet, når man ser på tøj og køber tøj.
Jeg har selv oplevet svingningerne inden for skjorter. Jeg har vekslet mellem et mere rummeligt, engelsk snit og et mere figursyet, italiensk snit, og jeg tror ikke, jeg endnu ved, hvad jeg foretrækker. Om morgenen, når jeg tager skjorte på, mener jeg, den har det fuldkomne snit til min skikkelse. Om aftenen er skjorten en fejltagelse.
Smagen kan også skifte mellem stilarter. Det sker, jeg bliver fuldstændig overbevist om, jeg ikke behøver anden påklædning end et enkelt, velsyet jakkesæt, en flødefarvet skjorte, et godt slips og et par håndsyede sko. Dag ud og dag ind. Men det forekommer også, jeg alene er til strik, flannel og fløjl og ikke kan se, der egentlig behøves andet.
Thomas Bernhard køber en habit
Jeg kom i tanker om den upålidelige smag, da jeg læste i en bog af den østrigske forfatter og dramatiker Thomas Bernhard. “Mine priser”, hedder bogen.
I bogens første, lille beretning fortæller Thomas Bernhard, hvordan han ser forbi herretøjsbutikken “Sir Anthony” i Wien for at handle et jakkesæt. Det skal han bruge til en prisuddeling, hvor han skal på scenen.
“Skønt det ikke skulle være en skræddersyet, var det min hensigt at anskaffe mig den bedste habit i ren, antracitfarvet uld, dertil de passende strømper, et slips og en skjorte fra Arrow, helt igennem nydelig, med gråblå striber […]
Jeg gik hen til stativet med de habitter der kom på tale, og pegede på et ganske bestemt eksemplar som ekspedienten tog ned fra stangen for at vise mig. Jeg undersøgte stoffets kvalitet og prøvede den straks i prøverummet. Jeg bøjede mig et par gange forover og lænede mig tilbage og fandt at bukserne passede mig. Jeg tog jakken på, drejede et par gange foran spejlet, løftede armene og sænkede dem igen, jakken passede mig ligeså godt som bukserne. Jeg gik et par skridt gennem forretningen med habitten på og fandt samtidig en skjorte og et par strømper. Til sidst sagde jeg at jeg ville beholde habitten på, og at jeg også ville tage skjorten og strømperne på. Jeg fandt et slips, bandt det og strammede det så meget som muligt, så mig en gang til i spejlet, betalte og gik […]”
Da prisuddelingen, der er en ganske forfærdelig oplevelse for Thomas Bernhard, er forbi, har hans forhold til den tidligere perfekte habit ændret sig.
“Efter middagen havde jeg pludselig følelsen af at den nyindkøbte habit var alt for lille, og uden at tænke mig længe om gik jeg tilbage til Kohlmarktforretningen, altså til Sir Anthony, og sagde i en temmelig kæk tone, men ikke uden den største høflighed, at jeg ville bytte habitten, jeg havde jo som bekendt netop købt den, men den var mindst et nummer for lille. Min beslutsomhed fik den tiltalte ekspedient til straks at gå til det stativ hvor jeg havde fundet habitten. Uden modsigelse lod han mig smutte i den samme habit, blot et nummer større; øjeblikkeligt havde jeg følelsen af at denne habit passede. Hvordan havde jeg for kun få timer siden kunnet tro at den habit der var et nummer mindre, passede mig? Jeg tog mig til hovedet. Nu havde jeg den habit på der passede mig, og jeg forlod forretningen med den største lettelse.”
– – –
ANNONCE
Gaver til mænd, der vil være velklædte.
– – –
Bedste strategi over for den upålidelige smag
Hvis man ikke skal ende i en situation, hvor man som en anden Thomas Bernhard skal haste og frem og tilbage til butikken og bytte sit tøj, mens tid er, hvad er så strategien over for den upålidelige smag?
Min konklusion er, at det bedste man kan gøre, er at gå efter kvalitet bredt forstået:
- Tøjet skal snitmæssigt, geometrisk passe ens figur, uagtet det design, som tøjet har.
- Materialet, hvad end det er uld, bomuld, kashmir eller for den sags skyld polyester, skal være godt.
- Forarbejdningen skal være omhyggeligt udført.
Det kan godt være smagen i rummelighed, farver og designdetaljer skifter og gør, at noget tøj ikke bliver brugt i en periode. Men er tøjet grundliggende i orden, stiger chancerne for, det alligevel før eller siden tages ud af klædeskabet og får et liv.
Trøje og skjorte – brug dem rigtigt sammen
Skiftet til trøje og skjorte
“Trøje og skjorte er, hvad du bærer, når du ikke er i jakkesæt,” sagde den afdøde Savile Row-skrædder Hardy Amies i en af sine bøger.
Virkeligheden er som bekendt anderledes i dag, hvor jakkesættet for mange kun er noget, de bærer, hvis de skal bryllup, begravelse, julefrokost eller nytårsaften.
Men i den gode, gamle engelske tradition starter man i jakkesættet og dresser op eller ned derfra.
Når man dresser ned fra jakkesæt (og sportsjakke), hedder første stop trøje og skjorte, eller bare: pullover.
Det er således ikke hvilken som helst trøje, man dresser ned i. Det er en pullover, ikke en tung sweater eller en sweatshirt i bomuldsstrik. Pulloveren gled ind i herregarderoben med Hertugen af Windsor, dengang han i 1920’erne var Prins af Wales.
Der er basalt set to modeller af pullovere: med rund hals (crewneck) og med v-hals.
Rigtig og forkert brug af pullover
En pullover med rund hals er nemmest at have med at gøre. Man tager en skjorte på og lader kraven øverst stå åben. Trøjens runde hals holder krave og flip på plads. Man kan eventuelt lade skjortesnipperne stikke ud over trøjens hals, hvis man ikke er i jakke. Man lader skjortemanchetten titte en cm eller to ud under trøjens manchetter.
En pullover med (dyb) v-hals er dejligt distinkt, men sværere at bruge end en pullover med rund hals.Det vil sige, at den kræver traditionelt set, man går med charmeklud eller ascot og dækker halsen øverst af, når skjortekraven er åbnet. Og skjortekraven skal stå åben. Det er ikke meningen, man binder et slips, når man er i trøje og skjorte, medmindre man er på jagt. Slips med pullover er kikset gammeldags ifølge Hardy Amies. Man lader også skjortemanchetten titte en cm eller to ud under trøjens manchetter i v-hals.
God og dårlig kashmir
En fin pullover er en pullover i kashmir, gerne med garnstrenge, der er tvundne et par gange, så den har lidt slidstyrke og elasticitet. Kashmir skal være blød og behagelig. Men er den meget blød, er det et faresignal. En god kashmirtrøje vil typisk koste 2000 kr. eller mere og komme fra mærker som William Lockie, Filippo De Laurentiis, Luca Faloni eller Fioroni. Vil man ikke vil spendere så mange penge på en trøje, er det i reglen bedre at købe en trøje i god merinould i stedet for at vælge en kashmirversion til 1000 eller 1500 kr.
Overdressed og underdressed litterært set
Balancen mellem overdressed og underdressed
Hvis man taler om, en person er “overdressed”, drejer det sig normalt om, at man for eksempel bærer jakke og slips, hvor andre er i jeans og åbenstående skjorte. Omvendt mener man, at en person er “underdressed”, hvis han for eksempel er i jeans og åbenstående skjorte, mens andre bærer jakke og slips.
Men der er også en anden vinkel på at være henholdsvis overdressed og underdressed, der forener deres vildveje. Det blev jeg opmærksom på, da jeg læste i Søren Ulrik Thomsens essaysamling “En hårnål klemt inde bag panelet: Noter fra eftertiden” (2016).
For sjusket
Søren Ulrik Thomsen skriver:
“I flyet sidder jeg ved siden af en kvabset, midaldrende mand med skællene dryssende fra nakken og åbenbart helt uden anelse om sin fremtræden sidder og smasker flymaden i sig, mens han spilder ned ad sin krøllede T-shirt [… Jeg] påmindes om, hvor vigtigt det er, at man med alderen bliver sig kroppens obskøne forfald bevidst og holder det nogenlunde stangen med grundige afvaskninger, tandtråd og nystrøgne skjorter. Forlener et unshaved look og omhyggelige huller i cowboybukserne den unge mand med en sexet nonchalance, virker skægstubbene og de forrevne bukseben hos den bare knap så unge pludselig en smule frastødende […] Hvad han ikke indser, er, at unge mennesker ligner marcipangrise, ligegyldigt hvad de tager på, og af samme grund har de skiftende ungdomskulturer med sorgløs opfindsomhed konstant kunnet kreere nye klude uden hensyn til det tamme begreb velklædthed: Men er en ung kvinde klædt i forårets vagabondmode lige til at spise, ligner en lidt ældre i samme outfit bare en bums.”
Søren Ulrik Thomsens uformelt klædte medpassager har fuldstændig mistet blikket og interessen for at præsentere sig, til trods hans krops forfald gør det ekstra vigtigt. Det private får lov at flyde – drysse! – frit i det offentlige rum.
For pillen
Resultatet kan paradoksalt nok være det samme, hvis man er stærkt optaget af at præsentere sig rigtigt. Både ham, der er underdressed, og ham, der er overdressed, belemrer det offentlige rum med det private.
Søren Ulrik Thomsen skriver videre:
“Til gengæld sad jeg på hjemrejsen ved siden af en anden midaldrende mand, hvis propre pillenhed var lige så påfaldende som den førstes sjuskede ligegyldighed: Hvert hovedhår lå parallelt med et andet i frisurens sirligt kæmmede mønster, ansigtshuden var svullen og let lyserød som efter talrige bade, et par sarte, lyse bukser med skarpe pressefolder og perfekte læg svævede i korrekt afstand over de sandfarvede sko, der så ud, som om de aldrig havde rørt jorden. I begge tilfælde fik medpassageren et alt for privat indblik, for når denne talkummerede pertentlighed virkede lige så forstemmende på mig som svineriet, skyldtes det (som min gamle ven Claus Carstensen påpegede, da jeg fortalte ham historien), at hvor den første mand helt savnede viden om sit anmasende kropslige forfald, udstillede den anden med sit overmåde kultiverede legeme en smertelig bevidshed om sin fysiologiske sårbarhed.”
Køb Søren Ulrik Thomsens essaysamling her.
Mere Søren Ulrik Thomsen