• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Bukseben – find den passende bredde

13. marts 2023, af Torsten Grunwald

Bukseben i opbrud

Snittet i herremoden forandrer sig i disse år efter at have ligget i dvale over et årti. Man ser det udpræget i benklæderne. De smalle bukser har fået konkurrence. Brede eller bredere bukseben breder sig.

bukseben
Skøn satiretegning, der viser, hvordan vi med tiden ændrer syn på buksernes rette vidde. Genstanden for morskaben er Oxford bags. Fra et gammelt engelsk magasin, set i Handbook of English Costume (Cunnington, 1973).

Man kan sige, man er ligeglad med den slags.

“Jeg vælger de bukseben, der passer netop mig.”

I mange tilfælde påvirker moden dog ubevidst, hvad man oplever som værende den rigtige, passende vidde. Jeg kan aktuelt konstatere, at jeg møder flere folk i klassisk påklædning på min vej, der spørger til og en gang imellem ønsker bredere bukseben.

Fra smalt til vidt

Hvordan tilfører man sine bukseben vidde?

Basalt set går det på at tilføre bukserne mere vidde over fod, knæ og skridt.

Livvidden skal man ikke røre og ej heller hofterne. Ellers bliver bukserne for store.

bukseben den rigtige vidde
Bukserne til venstre har mere vidde over fod, knæ og skridt. Liv- og hoftevidden er den samme. Bearbejdet illustration fra Elegant Man (Villarosa, 1990).

Vi taler almindeligvis om meget få centimeter. Øger man eksempelvis sin fodvidde fra 20 til 21 cm, øger man den samlede omkreds med to cm, og det vil vil man tydeligt kunne se.

Fodvidden er forøvrigt det normale udgangspunkt, når man taler om buksebenenes vidde. Idet man øger fodvidden, følger knævidden og tillige skridtvidden automatisk med, medmindre vil have bukser med svaj eller nærme sig bukser med et “straight cut”.

Hvis man øger fodvidden, skal man også øge bukselængden. Det vil sige, man skal ikke, men den øgede buksevidde betyder, at bukserne får lidt længere ned til fødderne, da de nu skal møde vristen på et lavere punkt længere foran. Vil man undgå, at buksefoden bliver urolig, når man går, er det ofte nødvendigt at øge bukselængeden med med 1-2 cm, så de kommer i kontakt med vristen igen.

Begrænsede forandringsmuligheder

Det er i princippet teknisk nemt for en forandringsskrædder at give et par bukser mere vidde. Der er dog nogle forhindringer på vejen.

Dels skal der stå ekstra stof i sidesømmene. Det finder man kun i skræddersyede bukser og den bedste konfektion.

Desuden vil forandringsskrædderen normalt kun begynde at tilføre vidde fra skridtet og ned. Selve skridtmålet, som ideelt også bør øges, hvis man have bukser med ekstra vidde, springer hun/han normalt over, fordi forandringen (prisen!) da bliver ganske betragtelig.

I praksis betyder det, at man kun skal lade forandringsskrædderen give en smule ekstra vidde i bukserne, selv om der evt. er godt med sømrum. Ellers fordufter buksernes harmoniske proportioner. Alternativt må man betale for den store forandring.

Man skal sikre sig, at forandringsskrædderen øger vidden både ved inder- og ydersøm. Ellers bliver buksebenene småskæve. Den gode forsndringsskrædder gør det almindeligvis automatisk. Den dårlige og halvgode ved man aldrig, hvor man har.

Slutteligt skal man huske at tænke sig om, før man udvider bomuldsbukser. De skal ikke vaskes/renses mange gange – ofte bare én gang, før farven forandrer sig i sømkanten, og et slidmærke vil vise sig, hvis buksebenene udvides.

Share

Skrevet i: Selvstændige bukser, Sportsjakker Tags: grå bukser 3 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Michael Andersen skriver

    13. marts 2023 kl. 15:28

    Mere vidde har gjort underværker for mig. Optisk korrigerer det mine relativt store fødder. De lækre sko fra Church’s jeg ellers havde opgivet pga. ‘størrelsen’ blev pludselig perfekte.

    På basis af ready to wear bukser fra Spier Mackay sidder jeg aktuelt med MTM konfiguratoren for at bestille bredere bukser – prisen er ned til 2000,- inkl.. fragt/importmoms. Suitsupply’s MTM ser i kontrast ud til at have skuffende begrænsninger omkring lårvidde. Jeg kunne godt tænke mig at frigøre mig fra RTW der tenderer smalt med relaterede bukseforandringer.

    Besvar
    • Nicholas Vinther Skov skriver

      28. marts 2023 kl. 23:10

      Hej Michael. Jeg har ingen erfaring med Suitsupply’s MTM, kun RTW, men har desværre ikke været tilfreds. Jeg har to par flannel i nøjagtig samme størrelse og serie. Alligevel sidder det ene par næsten lige så tæt som et par løbetights (og derfor nogen jeg blot bruger til hjemmekontoret, hvor de ingen kan se deres uduelighed) og det andet sidder (næsten) helt som ønsket med klassisk pasform.
      Lidt samme oplevelse har jeg med to habitter derfra. Begge RTW, men med de samme tilpasninger. Samme grundstørrelse, samme stof bortset fra farve, samme model. Alligevel sidder de bare vidt forskelligt. Det ene bliver derfor brugt. Det andet samler støv.
      Så, nu hvor jeg selv er gået på MTM-vognen valgte jeg ikke Suitsupply, selvom min jyske nærighed bød mig at gå den vej.

      Besvar
  2. Torsten skriver

    29. marts 2023 kl. 8:14

    En løsning med bukser i smalt design rtw kan i nogle tilfælde (ligesom med jakker) være at gå en størrelse op eller to og lade dem sy ind i livet og over buksebagen efterfølgende

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsessegade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Styr på vævninger - Den velklædte mand til Tøj med luv
  • Torsten til Kunsten at vedligeholde en pressefold
  • hasse gårde-askmose til Kunsten at vedligeholde en pressefold

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026