• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Test af stanghabit hos Suitsupply

13. juli 2023, af Torsten Grunwald

test suitsupply jakkesæt
Suitsupply størrelse 110, det vil sige en lang udgave af en 56-jakke.

Imperiet slår tilbage

Suitsupply blev for 7-8 år siden en hype blandt unge mænd, der ledte efter prisvenlige jakkesæt og jakker i moderne, letkonsturede faconer og spændende metervarer. Det resulterede blandt andet i, at Suitsupply åbnede en butik i Københavns Grønnegade i august 2016.

Siden kom Covid, og forretningen tabte millioner af euro, hvorfor ejeren Fokke de Jong blandt andet tog imod et covid-lån af den hollandske stat på 40 millioner euro.

Nu er jeg ikke finansanalytiker, men de seneste regnbskabstal tyder på, at imperiet er ved at finde sig selv igen og kan fortsætte ekspansionen, for det er uden tvivl det, det handler om for den entrepanante Fokke de Jong.

Hvorfor er al den forretning nu interessant, hvis man bare vil købe et jakkesæt hos Suitsupply?

Fordi det forklarer, hvad man møder hos Suitsupply, hvis man træder ind ad døren: Veltrænet, opmærksomt personale, overskueligt indrettet butik, strømlinet ekstraservice med in-house forandringsskrædder og made to measure, og, ikke mindst, skarpe priser.

Det forklarer også den lidt sterile stemning, som butikken har. De hårde, konceptuelle bånd, Fokke de Jong binder sine butiksforvaltere, butikker og varer ind i, giver ikke rigtigt plads til charme og overraskelser.

Test af enradet jakke og bukser

Nuvel, hvad kan deres jakkesæt ready to wear? Det var det, jeg ville undersøge. Vi har tidligere testet deres made to measure med forfatteren Peter Adolphsen. Nu gjaldt det stangtøjet. Jeg ville undersøge, hvad det kan drives til med min figur og smag ligesom med besøget hos Hartung.

Jeg fortalte den opvakte Liv, der var min ekspedient, hvad jeg var ude efter. Hun bad mig prøve en jakke og gik derefter på deres lager for at hente mere og kom tilbage med størrelser 110.

Jeg trak først i en enkeltradet jakke. Som med den Canali, jeg prøvede hos Hartung, sad den umiddelbart godt, dog tanden mere trang, men teknisk set var der ikke meget at udsætte. Den var tilmed en cm eller to længere end Canalis 110. Ærmerne ville skulle afkortes en cm. Derudover ville jeg ikke forandre den.

Liv ombyttede habitbukserne til et gråt par med mere benvidde. Benvidden forblev relativt smal efter min smag, og taljen kunne være højere, men ellers var mindre baglængde i bukserne end Canalis, hvorfor de faldt glattere på mig. Udover oplægning ville forandringen blot være, de skulle tages lidt ind i livet. Desuden skulle de selvfølgelig være af samme metervare som habitten, hvilket skulle være muligt at arrangere, forstod jeg på Liv.

Test af toradet habit

dobbeltradet jakkesæt suitsupply test
Dobbeltradet habit fra Suitsupply i størrelse 110.

Liv ville også meget gerne vise mig et dobbeltradet jakkesæt, også fra deres kollektion af “Classic Suits” som den enkeltradede. Suitsupply har således også en endnu smallere kollektion af “Contemporary Suits”.

Tillige den dobbeltradede passede mig fint. Kraven var lidt løs (ville kunne fikses), ærmerne en cm for lange (ville kunne fikses) og bukser noget smalle i benene (ikke noget at gøre). Til gengæld passede også disse bukser bedre balancemæssigt på min figur end Canalis.

Derudover var jeg mere smagsmæssigt til Suitsupplys stof. Jeg ved, at Canalis er mere raffineret og en smule dyrere i fremstilling. Men det er alt for tyndt, synes jeg. Der er mere “body” i varen, som Sutitsupply har brugt til det dobbeltradede.

Konstruktionsmæssigt er Canalis jakkesæt også lidt finere, gætter jeg. Hårdug, sømme, knapper og deslige ville givet fremstå mere sofistikeret, hvis man gik i detaljen.

Suitsupply vs Canali 

Samlet set er jeg dog ikke i tvivl om, at Suitsupplys ready to wear er klart mest for pengene i mit tilfælde, det vil sige med den figur og stilistiske smag, jeg har. Jeg ville gerne have vidden i Canalis jakke og den lidt mere luksuriøse følelse, når man tager om jakken, men fordele som jakkelængde, bukse-fit og stof mere end opvejer vidde- og følelsesaspektet. Desuden er Suitsupply jo en helt anden pris. Det dobbeltradede jakkesæt ville stå mig i 4.800 kr. og med forandringer ikke over 5.500 kr., halvdelen af prisen på et Canali-sæt, vel at mærke uden forandringsomkostningerne.

Share

Skrevet i: Diverse jakkesæt, Jakkesæt, Test af tøj Tags: test 3 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Philippe Nguyen Phung skriver

    13. juli 2023 kl. 15:03

    Jeg er er kun 170 cm høy, men har trent styrketrening. Suitsupply har god passform på meg og de har størrelser Short, Regular og Long. De fleste herreforretninger har kun Regular. Jeg synes og Suitsupply sitter bedre på deg enn Canali. Man glemmer ofte at rtw har forskjellig passform og snitt fra merke til merke. Jeg har bl.a prøvd Corneliani i rtw og mtm. Den er altfor slim fit for oss som liker mer klassisk passform. Spesielt buksene er veldig slim fit. Oscar Jacobson og Canali har for slanke overermer. Det gir redusert bevegelighet og fall i ermene. Man ser likevel utfordringene med rtw for de av oss med annen passform enn standard. Cavour rtw har bl.a ekstra stoff i bukseben, slik at man kan ta den en smule ut, men har kun Regular fit. Ellers vil nok rtw og mtm ikke sitte like godt rundt kravene som håndlaget bespoke. Takk for at du viser oss forskjellige nivåer av klær. Dine synspunkt har alltid en forfriskende vinkling i motsetning til andre blogger om menswear. Din dokumentasjon av herrekvipering og skredderi i Danmark er unik. Vi mangler det samme i Norge og jeg har ikke funnet noen jeg eks
    bespoke skreddere jeg kan snakke med.

    Besvar
  2. Thomas Egebæk skriver

    13. juli 2023 kl. 16:24

    Det er så godt, at du også tester RTW i Danmark. Selv kan jeg ikke passe et eneste par af Suitsupplys bukser, da de alle er for smalle over lårene. Ingen af deres jakkesætsbukser er skåret i regular eller relaxed, men desværre kun slim.

    Besvar
  3. Niels-Erik Kvist skriver

    14. juli 2023 kl. 14:45

    Jeg har både prøvet Suit Supply, Depetrillo, Canali m.fl., men jeg synes, at Cavours egne konfektionssæt er det, som har den bedste pasform. Snittet er mere traditionelt end førnævnte, og ligesom Philippe skriver, er der pænt med ekstra stof i lårene, så de kan lægges en ekstra størrelse ud. Metervaren har også tilpas tyngde, så ikke sættet ser for slasket ud. /Kvist

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Arket – test af casual tøj

Der er flere billige tøjbutikker, man skal holde sig fra. Hvad med svenske Arket? Vi besøgte butikken på Købmagergade i København og undersøgte nøje deres uformelle beklædning til weekend, fritid og ferie. Det blev et noget andet besøg.
Læs mere

Klassisk herremode på Bianco Lunos Allé

De varme dages tre mest bevendte klædevarer var i brug, da velklædte mænd mødtes ved herreskrædderiet på Bianco Lunos Allé på Frederiksberg for at hilse på hinanden og sommeren.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Lars Engelbrecht til Ukendte engelske tøjmærker
  • Torsten til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Joachim til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026