Fortabt i skrædderi

Drømmebøger

Blandt mine favoritbøger er stofbøger. At sidde og bladre i dem, føle på stoffet og forestille sig jakker, bukser og frakker, det kan blive til, er, ja, en nydelse. Man skaber, digter undervejs, vel lig at male eller spille musik for sin fornøjelses skyld.

Hvad guider mit endelige valg?

Jeg bilder mig ind, at jeg ser på min garderobe, og hvordan jeg harmonisk kan udvide den.

En blå blazer

Eksempelvis mangler jeg enradet blå blazer med messingknapper. Jeg ved, jeg kan bruge den med mine utallige grå bukser og et par jeans.

Desuden tænker jeg over, hvad traditionen tillader, og hvordan jeg eventuelt kan fortolke den uden at bryde forbindelsen, fordi traditionens skønhed ellers går tabt.

Hvad angår den pågældende enradede blå blazer, er spørgsmålet, om gyldne messingknapper er et rimeligt valg. Generelt er de selvsagt på en blå blazer, men denne jakke skal bare have enkelt knap på ærmet. Jeg har set sølvfarvede knapper nogle gange på den form for minimalistiske blazere og på folk, der bærer traditionen, men ikke gyldne messingknapper. Mon det går trods alt?

En tredje faktor er moden. Jeg synes, den blå blazer med blanke knapper har været hengemt nogle år sartorialt set. Det er, som tiden er klar på at se den igen. Jeg kender en anden here, der netop har bestilt et klassisk dobbeltradet udgave med seks messingknapper foran.

Rosso Corsa

De fleste bestiller blå jakkesæt og jakker, eventuelt grå eller brune, hvad der grund til, fordi beklædning i de nuancer er mest alsidig. Men der kan være forhold, der gør, man tiltrækkes af opsigtsvækkende stof. Jeg kender en racerkører, der henter inspiration fra fartens verden. Der er knaldrødt en tradition, ligesom racing green er.

“Rosso Corsa”, racerløbsrødt, kalder italienerne den stærke røde farve, som blandt andet Ferrari gør brug af. Nu har racerkøreren et jakkesæt på vej i farvenuancen, dobbeltradet, så han også kan bruge jakken selvstændigt som smokingjakke med de sorte benklæder.

Denim med læg og opslag

For nylig mødte jeg en anden herre, der bestilte skrædderbukser af denim. Han arbejder i musikbranchen og er mindre konventionel i sin smag. Det er ligeledes inspirerende at opleve.

“Nå ja, hvorfor egentlig ikke!” tænker jeg, når jeg ser, hvordan han bruger en skræddersyet garderobe.

Hans denimbukser forsynes med både læg og opslag. Om de også skal have en pressefold, er uafklaret, hvilket minder mig om en diskussion, som Niels Barfoed og tøjhandleren Jørgen Nørgaard havde sidst i 1960’erne. Nørgaard mente, at jeans skulle have en pressefold, Barfoed mente nej. Jeg er klart på Barfoeds hold, hvis vi taler om jeans med nitter, påsatte lommer mv. Men hvis skrædderen fremstiller bukserne med sin tradition og sine teknikker, ville jeg overveje pressefolder foruden læg og opslag.

 1990’erne er tilbage

Et nyligt tema hos skrædderen er buksernes vidde. For 3-4 år siden kunne buksefoden ikke blive smal nok, 17-18 cm. Nu må de gerne være bredere, 21-23 cm, det går fint. I det hele taget må bukserne gerne føles større og løsere i benene og taljen så vidt muligt sidde højere. Husker man 1990’erne, genkender man den rummeligere stil.

Man ser også forandringen lidt i jakker. Jeg har selv lagt en cm til længden af en nylig dobbeltradet jakke, jeg har bestilt, og den er løsere i snittet. Jeg tror kun, at der vil komme mere af det i takt med, at stilen bliver løsere på arbejdspladser og på de mange tøjbilleder, der cirkulerer online af jakkesæt.

Dobbeltradet 4 x 1 kunne også ligne en tendens i skrædderiet, som kan føres tilbage til 1990’erne og tidligere.

Til gengæld er fresco-stoffet nyt. Det har været der årtier, men som en undtagelse og kun i begrænset sortiment. Nu er udvalget i den åbent vævede stofvare til sommerhalvåret rigt. Fresco er også en måde at nedtone jakkesættets formalitet en smule.

Det er hørlærred tillige. Stoffet er en kraftig trend i skrædderiet som fresco, og man ser nye stofbøger dukke op med det krøllende, men bløde, behagelige og åndbare tekstil. Hørlærred nedtoner det formelle udtryk endnu mere og gør, man kan tage jakkesæt på, hvor en almindelig uldhabit ville fremstå temmelig formel.

Fremtiden

Skrædderiets langsomhed gør, at fremtiden er nem at spå om: Den er stort set som i dag!

Og dog tror jeg, man vil se mere konkurrence til de blå habitter – mere rosso corsa, mere denim, mere hørlærred – i takt med tøjvalget mere og mere bliver et personligt anliggende.