Gentlemandens bukser
Bedford cords sidder på en gentleman. Jeg vil da sige, at man stort ikke kan tænke sig mere britiske benklæder end Bedford cords.
Gamle dage dokumenterer. Det sker blandt andet i en novelle fra 1887 af den Cambridge-uddannede jurist Dalrymple James Belgrave:
“Kate tænkte, da hun kastede et blik på den andens ansigt, en mand, der var en halv snes år ældre end sin ledsager, at han var den mest interessante af hendes medrejsende. Selv om hans påklædning var noget grov – han bar en flannelsskjorte, et par Bedford-bukser og en gammel jagtjakke, som, selv om en ekspert ville kunne se, at en god skrædder havde syet den, var mærkeligt falmet og slidt – følte Kate sig sikker på, at han var en engelsk gentleman.”
Man bemærker, at Kates engelske gentleman bærer sine Bedfords med en jagtjakke, det vil sige en tweedjakke. Den er den typiske ledsager.
Knap et kilo
Farven er lysebrun med et gråligt skær, “taupe”, lidt afhængig af lysforholdene. Og så skal et par bukser af bedford cord være tunge. Mit eksemplar er 30 oz. pr. yard, eller 800 gram pr. meter.
Sammen med bukser af molskind, whipcord og cavalry twill udgør bedford cords en firekæde af rustikke, engelske bukser til efterår og vinter.
Bedford cord har også spillet en rolle i miltære uniformer. Forskellige regimenter har benyttet varen gennem tiden.
Der er tillige en forbindelse med civile uniformer og sportsdragter.
“Anvendes også af chauffører og til ridebenklæder,” står der i værket Textilbogen (1961) om bedford cord.
Den klassiske bedford er så kraftig, at man må opgive åbne læg i bukselinningen. De ville blive klodsede. Jeg vil også sige (som i tilfældet molskind), at man skal undlade opslag på bukserne. Buksefoden kan ende som en fodlænke, hvis den smøges op. Der er i øvrigt så meget vægt i bukserne, at de falder ret ned uden ekstra vægt ved foden. Bedford Cord er en “drape master”.
Der er også det, du aldrig ville kunne stikke rigtige bedford cords i et par gummistøvler, hvis der er opslag på dem. Hvilket næsten må være muligt, hvis man har for øje, at bedford cords, selv endnu mere end bukser af cavalry twill og molskind, er fostret af livet på landet og fysisk arbejde i terrænnet.
Udsøgt sædebetræk
Bedford cord har også en lang historie som udsøgt betræk på bilsæder.
Blandt andet Chrysler benyttede det robuste stof i deres Woodie, som var en populær, primært amerikansk, bilgenre med træpaneler.
Hvor finder man bukserne?
Hvis man søger på bukser af bedford cord, dukker der eksemplarer op. De syner dog ikke kurante. Enten er de for lette eller iblandet bomuld eller polyester. Bedford cords inden for klassisk herretøj skal være ren uld og over 600 g/m. Jeg har hidtil kun set H.E. Box leve op til de krav. Mine egne bukser er syet af stof fra dem. Bedste alternativ er Dugdales Invincible-bog, hvor man finder Bedfords i ren uld på 500 g/m.
Kan rideelastik og Bedford Cord erstatte hinanden i alle situationer, således at man trygt kan forlade sig på sin æstetiske præference alene, eller er der tilfælde, hvor man af stilmæssige, etikettemæssige eller andre grunde bør foretrække det ene for det andet? Og er de to typer stof jævnbyrdige i henseende til slidstyrke og formfasthed?
Bedford er mindre formelt og mere robust end Cavalry twill, som kan være relativt pæne benklæder, bla. i selskab med en blazer. Bedfords skal have en tweedjakke, evt. en kraftig fløjlsjakke.