• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Den diskrete skrædder i København

27. marts 2025, af Torsten Grunwald

margit martens skrædder
Blåt klæde, målebånd og saks i vinduet. Et godt tegn.

Over 40 års erfaring

Man skal bruge øjnene, lytte på vandrørene, føle sig frem i mørket med videre. Så sker der noget, noget dukker op.

En erfaren skrædder i København, man ikke kendte, eksempelvis.

skrædder margit martens
Margit Martens ved sit arbejdsbord.

Margit Martens, hedder hun.

“Jeg åbnede i 1983,” siger den hurtigtsnakkende og tydeligvis meget arbejdsomme skrædder.

Faget var ikke fremmed for hende. Hendes mor, som hun hjalp, var herre- og dameskrædder.

Siden tog hun kurser og er i dag certificeret til at mesterlære elever i tilskæring og syteknik.

“Jeg er både konstruktør og syerske. Det er der jo ikke så mange, der er,” siger Margit Martens.

skrædder margit martens

Da jeg ser forbi, er hun ved at nåle en kjole, som en kunde har medbragt. Forandringer fylder også i forretningen. Det er mest Margit Martens’ medhjælper, der står for dem. Fremstilling af nyt tøj er hendes bord.

Flest kvinder ser forbi, forstår jeg. Men Margit Martens syr også jævnligt til mænd.

Herretøj

Jeg spørger til skjorteproccesen.

“Jeg tegner og klipper et papirmønster. Det prøver jeg på kunden, før jeg klipper stoffet. Når jeg har klippet stoffet, prøver jeg også det på kunden, før jeg syr skjorten,” siger Margit Martens.

Det lyder som en overbevisende fremgangsmåde, må jeg sige. Og genuin. De anvendte skjortesømme får jeg ikke helt fat på, og jeg kan ikke gennemskue, hvordan hendes greb om herrekrave og -manchetter er. Men det er mit indtryk, man vil være i gode hænder.

Prisen er desuden yderst fremkommelig. 1.400 kr. plus stof tager hun for en sådan herreskjorte.

Jakke og bukser til mænd syr Margit Martens også.

Forløbet lyder igen, som om det er helt efter bogen. Margit Martens udarbejder et mønster fra bunden, og hun prøver tøjet på kunden, før hun syr det færdigt.

Jeg tror også, at forarbejdningen i orden, men klassisk håndskrædderi er vi ikke ovre i. Margit Martens klæber fx fronten af jakken. Den håndstafferes ikke.

Den relativt hurtige forarbejdning afspejler sig i prisen. Uden stof tager Margit Martens 8-10.000 kr. for en herrejakke og ca. 2.000 kr. for et par bukser.

Sammenfatning 

Jeg har været vidt omkring i Københavns skrædderi, og jeg må sige, at Margit Martens nok er den bedste overraskelse, jeg har haft i København, siden jeg i 2005 opdagede salig herreskrædder Tobias Enk i en sidegade på Nørrebro. Hendes kombination af erfaring, viden og begejstring for, hvad hun laver, ligner en gave til tøjhåndværket i København. Og var jeg nybegynder i den sartoriale verden, ville jeg prøve hendes skrædderi i stedet for at bruge 10-12.000 kr. på et jakkesæt made to measure i en butik.

Besøg Margit Martens hjemmeside.

Share

Skrevet i: Herreskræddere Tags: test Skriv kommentar

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Huller i garderoben

Der er huller i garderoben. Også hos Den velklædte mand. Her er 5 styks beklædning, han planlægger at erhverve sig for at fylde hullerne ud.
Læs mere

Min perfekte skjorte

Den velklædte mand har over årene været igennem over 100 skræddersyede skjorter fra forskellige skjortemagere. Den erfaring har gjort, han nu har 5 præcise ønsker til sin perfekte skjorte.
Læs mere

Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Den velklædte mand har været på afveje og fundet hjem igen. Her er fire af hans fejltrin.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Vi så forbi A.D. Sartoria i Lille Strandstræde i København for at evaluere resultatet af et jakkesæt made to measure.
Læs mere

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til I det fine herretøjs tjeneste
  • Sander Bøe Bertelsen til I det fine herretøjs tjeneste
  • Torsten til Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026