
Ikke fint nok
Jeg vil være diskret og undlade at nævne navnet på den landsholdsspiller i fodbold, der besøgte Bindesbøl, mens jeg var der. Men jeg forstod på den opvakte og venlige sælger hos Bindesbøl, at den pågældende fodboldspiller købte et jakkesæt fra Brunello Cucinelli, fordi han skulle til bryllup.
“Det var lige godt ironisk,” tænkte jeg, “for den fodboldspiller har mig bekendt en aktie i Shaping New Tomorrow. Men “Shaping” er altså ikke fint nok til ham, hvis det er alvor.”

Hvilket jeg ikke skal klandre ham for. Brunello Cucinelli, der står i ca. 30.000 kr. for en todelt stanghabit, er andre sager end et jakkesæt af colaflasker. Det er jeg er med på.
Og jeg er i det hele taget med på, at man svinger forbi Bindesbøl, hvis man gouterer lækkert herretøj. Man behøver ikke at overlade det til tidligere og nuværende i landsholdsspillere i fodbold, som tit går i Bindesbøl.
Men jeg ser også et problem i butikken. Det kommer jeg tilbage til.
Inspektion af varer
Jeg husker, at Bindesbøls ejer, Michael Steen Larsen, kaldte deres sortiment for “upper casual”, da jeg en dag besøgte butikken for 10-15 år siden. Jeg ved ikke, om han stadig vil bruge det udtryk, men det forekommer stadig præcist. Bindesbøl dyrker først og fremmest kategorien smart casual – i den dyre udgave. Man kan være nogenlunde sikker på, man møder byens fineste trøjer, chinos, badebukser, løse jakker og tørklæder, hvis man entrerer butikken, og man være helt sikker på, man skal til lommerne for at komme ud af butikken med varerne.

Jeg prøvede i første omgang en vindjakke fra firmaet Moorer i et meget udsøgt, lækkert tekstil og med små, raffinerede detaljer, hvis man så efter ved lommer og foer. Som smart casual-vare, toppen af poppen, ingen tvivl. 9.000 kr.
Derefter blev jeg optaget af strikkede T-shirts. Det viste sig, at Bindesbøl har flere af dem fra forskellige mærker.
De stod for mig som et godt eksempel på, hvordan man opgraderer en beklædningsdel inden for upper casual. I princippet har disse strikkede T-shirts nøjagtig samme funktion som en almindelig T-shirt, men er langt mere sofistikerede. Og pebrede. Modellen fra Brunello Cucinelli kostede 8.500 kr., så jeg.
Butikkens fineste strik er dog den fra Fioroni. Jeg tror ikke, jeg har set mage i København. Velstrikket cashmere, ærmer påketlet, design efter bogen. 7.500 kr.
Skjorterne følger trop. Jeg så blandt andet en model med one piece-collar fra Gheradi. Dette sommerlige kravedesign støder man sjældent på i København.
Det er også sigende for niveauet, at Bindesbøl har et skjortemærke som 100 Hands. Det er en fin skjorte, om end de kommer i flere udgaver.
Bindesbøls skjorter syntes generelt at koste 2-3.000 kr.
Derudover springer Bindesbøls mange selvstændige jakker – sportsjakker – i øjnene. De fylder på bøjlerne. Nogle er af hørlærred eller seersucker, andre strikjakker.
Fælles er det uformelle udtryk. De er bestemt ikke beregnet til at bære med slips, men med nedknappet skjorte og åbentstående. Det indtryk fik jeg.
Traditionel konfektion kan dog endnu forefindes i butikken, bagerst, hvor der hænger gråt, blåt og brunt på bøjlerne fra Caruso, typisk omkring 18.000 kr. for et todelt sæt.
Mislyde
I bunden af butikken finder man også Bindesbøls bud på klassiske herresko. De er fra Santoni, og de er for gejlede i udtrykket til min smag, og flere modeller vil være gennemsyede, ikke randsyede. Der findes mere for pengene i prislejet eller det halve, fx hos Velasca.
Bindesbøl har andre varer i sortimentet med mislyde Jeg har det fx yderst vanskeligt med Jacob Cohën-jeans, som for mig er definitionen på fimset. Man skal hellere gå i Brund og handle sine jeans der, og så kan man i øvrigt få to-tre par til Jacob Cohëns pris.
I det perspektiv har Bindesbøl et stykke vej hen til arkitekten Adolf Loos’ ord om, at “man kan være sikker på ikke at møde dårlig smag i velassorteret herretøjsbutik.”
For det synes jeg, man også møder hos Bindesbøl, dårlig smag, blandt de i øvrigt mange lækre sager. Tøj og tilbehør må hjertens gerne være uformelt, men ikke falsk. Der skal være en sammenhæng mellem ydre og indre.
Den kritik rokker dog ikke rigtigt ved, at Bindesbøl samlet set er den førende kandidat til titlen Københavns fremmeste herretøjsbutik. Vil man have byens fineste trøje, jakke, badeshorts eller tørklæde, må man lægge vejen forbi Kgs. Nytorv. Der er ingen vej udenom.
Det gælder ikke kun fodboldspillere.












Altid den der store mobiltelefon, der tager al opmærksomheden.
Er der aldrig en flink ekpedient, der tilbyder at tage billedet?
Skrevet i den bedste mening!
Jeg kan godt følge dig. Der er lidt praktik i det. Hvis jeg overlader telefonen til sælgeren, er der tombola over fotoet, der kommer ud, er min erfaring. Men jeg bør nok prøve det mere af igen.
Er landsholdspilleren en offensiv back?
Jeg ved for lidt om dagens landsholdsfodbold til at besvare den slags specifikke spørgsmål!