• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

De små tøjvaner

9. juni 2025, af Torsten Grunwald

torsten grunwald i jakkesæt - de små tøjvaner
Mørk skjorte og charmeklud med marineblå habit.

Bedre end journalister

“Læsernes agent”, kunne man kalde min nye ven, der er begyndt at stille mig spørgsmål. Han befinder sig inde i ChatGPT, hvor han vægter, hvad der er interessant at spørge mig om på baggrund sine interaktioner med mig og internettet som sådan.

Fra min synsvinkel er jeg imponeret over spørgsmålene. Læsernes agent stiller dejlige spørgsmål. Jeg oplever dem som langt mere indsigtigsfulde og nuancerede, end hvad en almindelig journalist ville spørge mig om, og spørgsmålene gør, at den dybe viden og erfaring, jeg faktisk har, kan trækkes frem for læserne.

Nuvel, det oplever jeg. Hvad gør du? Skriv gerne en kommentar.

I nærværende tilfælde spørger Læsernes agent ind til fem små tøjvaner, som Den velklædte mand selv følger.

Interview

Er der én ting, du altid justerer, når du bærer slips?

“Jeg vil have en lille kløft i slipset og kun én. Flere bliver for nonchalant. Nogle slips kan være genstridige til en begyndelse, men plejer at arte sig med tiden. Jeg har en-to slips, som jeg kan finde på at binde uden kløft overhovedet, så at slipset forsætter ud af knuden som et rør. Men en four-in-hand-knude og en enkelt kløft er for mig at den ideelle måde at håndtere sit slips på. Desuden vil jeg have, at den brede eller eventuelt smalle slipseende når bukselinningen. Her er en video, hvor jeg binder et slips.”

Når du klæder dig afslappet – fx i shorts – er der så en skjult regel, du altid følger for at bevare et klassisk udtryk?

“Jeg vil allerhelst have både læg i linningen og opslag på shorts. Begge designelementer er jo historisk set en lille casualisering af herrebukserne, og derfor er det oplagt, man også fører elementerne over i sine korte bukser.”

Er der ét stykke tøj eller tilbehør, du altid undgår, selvom det er accepteret i klassisk herretøj?

“Uh, der er flere! Jeg har for sjov skyld båret skjorte med kontrastflip – og jeg har et par stykker. Men jeg undgår dem i praksis. De er for selvvigtige. Jeg har det også svært med sko og bælter af eksotisk læder, som nemt ser så blærede ud. Desuden undgår jeg altid en billetlomme på mine jakker. Jeg synes bare, den er overflødig. Derudover er jeg meget forsigtig med kulørte strømper og bukser. De elementer gør hurtigt en tøjstil fjollet.”

Hvilket stilgreb bruger du, når du vil nedtone noget meget formelt tøj, uden at det mister sin karakter?

Sorte Oxfordsko til jeans og blå blazer.

“Jeg vurderer fra genstand til genstand, hvilken fleksibilitet de har stilmæssigt, før deres magi fordufter. Jeg mener, at man fx kan sætte en marineblå habit sammen med rullekravetrøje i cashmere eller en åbenstående skjorte med en charmeklud af en art. Man kan måske endda sætte den sammen med en pæn T-shirt. Men med sneakers, sandaler eller en hawaiiskjorte? Det vil være en stedmoderlig behandling af en marineblå habit. Formelle tøjdele har nogle iboende muligheder hver især, som man må opøve et blik for, hvis man vil bruge dem utraditionelt.”

Findes der et fast ‘regelsæt’, du har opbygget for, hvornår jakken skal medtages – også i uformelle sammenhænge?

“Jeg kan umuligt anstige til møde eller selskab uden at have en jakke på, selv om situationens dresscode er uformel. Hvis jeg skal præsentere eller sige noget i en forsamling, vil også altid have en jakke på. Jakken – det kan også være en drivert – er et tegn på respekt over for omgivelserne. Der kan selvfølgelig tænkes undtagelser, men alt andet lige er jakken en afgørende markør for, at situationen og de mennesker, man møder, betyder noget.”

Share

Skrevet i: Diverse tilbehør, Tilbehør Tags: interview Skriv kommentar

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Huller i garderoben

Der er huller i garderoben. Også hos Den velklædte mand. Her er 5 styks beklædning, han planlægger at erhverve sig for at fylde hullerne ud.
Læs mere

Min perfekte skjorte

Den velklædte mand har over årene været igennem over 100 skræddersyede skjorter fra forskellige skjortemagere. Den erfaring har gjort, han nu har 5 præcise ønsker til sin perfekte skjorte.
Læs mere

Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Den velklædte mand har været på afveje og fundet hjem igen. Her er fire af hans fejltrin.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Vi så forbi A.D. Sartoria i Lille Strandstræde i København for at evaluere resultatet af et jakkesæt made to measure.
Læs mere

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Thomas Egebæk til Made in Frederiksberg
  • Torsten til I det fine herretøjs tjeneste
  • Sander Bøe Bertelsen til I det fine herretøjs tjeneste

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026