Europas jeans
Man kan se fløjlsbukser som Europas jeans. Fløjlsbukser var også arbejdsbukser i 1800-tallet, for efter Anden Verdenskrig at finde ind i herremoden.
Men mens jeans blev rebellens bukser, endte fløjlsbukser som en favorit i akademia og læreanstalter som sådan.
I jakkeform havde kulturborgerskabet især da også benyttet fløjl. Klunketidens hjemmejakker, smoking jackets, var ikke sjældent syet af fløjl.
Og længere tilbage, i 1700-tallet, bar man fløjl ved det franske hof.
Problemer med fløjl
Selv om historien er fin, er fløjl dog ikke uproblematisk stilistisk set.
Det klumper, det slasker, det varmer. I sammenligning med uldbukser fremstår fløjlsbukser efter kort tids brug uelegante, klodsede.
Og de er svære at kombinere med et slips. Det er min erfaring. De kan ligesom ikke leve op til silken om halsen, som fx et par grå flannelsbukser kan.
Så jeg vil helst bære dem med en rundhalset striktrøje, der holder skjorteflippen på plads, og eventuelt en tweedjakke over, som jeg gør på det øverste foto.
Pas på de kulørte fløjlsbukser
Ser man hos Cordings og andre engelske specialister i fløjlsbukserne, støder man på mange kulørte udgaver. Jeg siger ikke, at de ikke kan bruges og ikke er autoriserede, men også når det gælder fløjlsbukser, mener jeg, man gør det nemmere for sig selv med de “kedelige”, neutrale udgaver. Bukser, der farvemæssigt dominerer, er bare krævende at matche ind i en tøjstil.
Tager man stofprøverne ovenfor, er mine bukser øverst syet af nr. fire fra oven/neden i rækken til højre, en nærmest blegbeige farvenuance. Den brændte orange under og gule over ville have kompliceret mit tøjliv.
I alle tilfælde skal man vælge den bredriflede fløjl og på minimum 400 g/m. Den smalriflede fløjl bliver for slasket.
Desuden er jeg til læg og opslag på fløjlsbukser, skønt jeg ved, at der er delte meninger om den sag. Nogle mener, det bliver for kluntet med folderne i fløjlet. Andre, som jeg, ser en sartorialt, raffineret design for sig.
Har set rigeligt med lærere i jakker og bukser af fløjl i slutningen af 1960’erne og i 1970’erne og selv båret min del andel af fløjlsbukser, så i dag er jeg nærmest vaccineret mod fløjl.
Hvis jeg endelig skulle have fløjl i dag, skulle det være bukser med farve og så en strikket trøje, ikke en jakke og slet ikke slips.
He, he, der er generationer, der har været hårdt udsat for fløjl. Jeg mindes også svagt 1970’erne og mine fløjlsbukser med svaj med blandede følelser. Nærværende fløjlsbukser er dog andet og bedre fløjl, og faconen noget anderledes. Så jeg oplever ikke rigtigt en reprise.
Enig at fløjlsbukser ikke er godt at kombinere med jakker. Jeg vil dog sige at på mine ture til London har jeg set enkeltpersoner gøre fremragende frisk brug af fløjlsbukser med tweedjakke. Men det er farligt at begynde at efterligne.
Fløjlsbukser bruger jeg udelukkende til at få de spændende Shetland-sweater og Shawl Cardigans i spil. Jeg synes faktisk at denne britiske gentleman i denne Tricker’s sko-reklame gør det sublimt:
https://www.youtube.com/watch?v=Fd0SFDYIwMQ
Da jeg så ham tænkte jeg straks at ham ville jeg gerne være. Generelt er det nok svært at blive genstand for en kvindes fantasi i fløjlsbukser, men hans fremtoning kunne måske godt gøre det. Han er i hvert fald årsagen til at jeg købte brune fløjlsbukser og sammensatte et stærkt inspireret antræk.
Tak for link. Enig i, at fløjlsbukser og en stor cardigan er et oplagt match.