Licens til sjov
Beklædningsdele har en historie hver især. Den indbefatter en slags licenser. Nogle beklædningsdele er vanskelige at lege opsigtsvækkende med, eksempelvis sko og strømper. De mangler mulighedsrummet, og forsøger man, bliver udtrykket i reglen kikset. Andre dele, eksempelvis tørklædet, har en historie, der gør, at man kan tænde op under det, ja, man bør næsten. Et stort halstørklæde eller tørklæde, der forvinder ind i resten af påklædningen, kan føles unødigt restriktivt og som en manglende forståelse af beklædningsdelen som virkemiddel.
Paisleymønstre er yndet på kulørte tørklæder. Figurative mønstre, eksempelvis jagtmotiver, er tillige ofte anvendt. Man boltrer sig på diverse vis. Jeg har som bekendt selv sat et eksemplar i omløb med motiv fra satiremagasinet Corsaren.
I sidste instans er farvekombinationen dog vigtigst. Det er symfonien, man bemærker, ikke det enkelte instrument.
Selv om tørklædesymfonien stikker ud, er det her, at man må sikre sig en forbindelse til resten af påklædningen trods alt, det vil sige en farvenuance eller to, der går igen. Det er også, hvad man noterer i nedenstående eksempler fra Firenze i forrige uge.
Tørklædesymfonier
Jagtmotivet i spil. Desuden bemærker jeg, at han har bundet tørklædet om jakkekraven. Går den? Jeg er ikke helt overbevist. Se andre løsninger nedenfor.
Almindeligt bundet silketørklæde, det vil sige inden for frakke-/jakkekraven og foldet som en ascot. Men hvad sker med knapning af jakken – bevidst eller en forglemmelse, han kun har knappet den øverste? Ved Pitti Uomo plejer disse fejl at være bevidste valg.
Romain i et tredelt skræddersyet jakkesæt fra Sastrería Serna i Madrid. Den hårde kontrast af komplementærfarverne blå og orange, ikke alles smag, men kombinationen har sin plads. Halstørklædet uden på frakken.
Kontrasterne i Loïcs kulørte påklædning vælder frem, fra tørklæde over cardigan til benklæder og strømper, men de er bløde og har en rustik samklang. Jeg finder hans eksperimenter inspirerende, selv om jeg er på et mere forsigtigt hold. Jeg fornemmer, han har en sans, en finurlig smag, som er påkrævet, hvis man fyrer op under farverne i sin påklædning.
Den ældre herre viser, hvordan man forvandler en upåfaldende tøjstil af lysebrun fløjl, grå uldjakke og beige ærmeløs cardigan til egentlig god smag med et almindeligt bundet kulørt tørklæde. Jeg er med.
I stil med Romain vidner vi hård kontrast med halstørklædet på herren, som er fra Madrid, ovenfor. Blå og rød danser om hinanden.
Man ser varemærket på halstørklædet. Må man det? Tydelige logoer er almindeligvis dårlig smag. Med et fint halstørklæde kan det dog for proveniensens skyld være fristende at bevare mærket. Hvis man gør det, foreslår jeg, man forsøger at vende halstørklædet, så mærket ikke ses. Det kan dog være svært at styre, hvis halstørklædet hænger løst som her.
Og flere spanske venner. Jeg har fotograferet dem før. De har så fin sans for farver, synes jeg. De har en lydhørhed over for traditionelle kombinationer, hvor yngre mænd i højere grad har det med at forcere nye kombinationer frem. Halstørklædet uden på frakken, den dekorative brug.
Hvor finder man kulørte halstørklæder?
Man finder disse store, farverige halstørklæder flere steder. Om vinteren er i de cashmere og uld, om sommeren i silke og hørlærred. Butikker som New & Lingwood, Hilditch & Key og Clare Haggas har flere fine muligheder i engelsk tradition. Netop halstørklæder er dog tilbehør, som man også støder på i rigt mål på genbrugsmarkedet online.
I alle tilfælde går det vist igen, at tørklædet ikke bæres med det formål at varme bæreren. Et tørklæde uden på en uknappet frakke hjælper vist ikke mod elementerne.
Med danske øjne, hvor halstørklædet i høj grad er praktik i de kolde måneder, fremstår brugen rigtignok dekorativ. Dog har halstørklædet altid haft en temmelig dekorativ rolle også, ikke ulig slipset.