De oversete
Du har hørt om Drake’s og måske Anglo-Italian, Baltzar, Berg & Berg og Cavour.
Men hvad med de fem aktører i det følgende? De er også europæiske nichemærker- og butikker, der specialiserer sig i klassisk betonet tøj og tilbehør, og meget af deres sortiment synes at være mere value for money end i al fald Drake’s.
Poszetka
Jeg har haft det blandet med polakkers omgang med klassisk herretøj. Jeg synes, de har kopieret for bevidstløst og tit overdrevet, så tøjet fx er blevet for smalt, og slipsene for skinnende.
Sådan så jeg også på Poszetka for ti år siden. Nu er det, som om den polske online-butik er ved at finde en bedre gænge, en bedre smag, om du vil. Tekstilerne til jakker og bukser er ofte udsøgte, slipsene skinner mindre. Prisen ser ud til samtidig at være gået lidt op, sådan er det, men fremstår stadig rimelig.
Mit indtryk er, at produktionen mestendels sker i Polen og suppleres med et par andre steder i Østeuropa.
Besnard
Franske Besnard er mere elegant end Poszetka. Der er en opmærksomhed på design, detaljer og tøjets tilskæring, som franskmænd har med hjemmefra. Jakkeskuldre og buksernes linje er bare lidt bedre. Det er min oplevelse. Dog er tekstilerne er ikke nødvendigvis bedre end Poszetkas. Men Besnard bruger lidt mere krudt på forarbejdningen af dem. Det afspejler sig også i prisen: Mens bukser hos Poszetka koster 2.200 kr., koster de 3.000 kr. hos Besnard.
Natalino
Hverken Poszetka eller Besnard kan prismæssigt hamle op med Natalino, når det gælder bukser. I samme gode stof – og med læg og højere talje – sælger Natalino deres benklæder til 1.500-2.000 kr.
Natalino er engelsk, har 4-5 år på bagen og har produktion primært i Portugal. Og de har et godt øje for klassisk beklædning, både den uformelle og uformelle. Det vurderer jeg.
Bosie
Jeg har flere gange nævnt strikmærker som William Lockie og Inis Meáin.
Bosie er et relativt nyt skotsk mærke fra 2005, der også synes ferm til klassisk strik – og til en rimelig pris. De bør også nævnes.
Bosie fører både Shetlands- og cashmeretrøjer og har i det hele taget fokus på fibre og design. Det er tydeligt.
Michael Jondral
Vil man have markedets fineste sartoriale beklædning, må man besøge tyske Michael Jondral. Han sørger altid for, at der hænger de mest udsøgte mærker på bøjlerne. Jovist, man må til lommerne, men jeg kan ikke rigtigt pege på andre mindre butikker online, der så konsekvent og opmærksomt fører de fremmeste beklædningsdele inden for klassisk betonet herretøj.
Andre
Har jeg glemt – overset – nogen?
Lad endelig høre, hvis du har en online-butik i ærmet, der ikke rigtigt er på radaren.
I mine teen-age år og ungdom var der kun ét sweatermærke, der talte: Pringle.
Alt andet var yt..for at bruge et i sin tid ukendt udtryk.
Pringle var en klassiker og strikker for så vidt stadig fine trøjer, men der er gået Burberry i den i den forstand, at de eksempelvis gerne syr et stort logo på deres trøjer. Det kan vi ikke lide!
😉
Kom pludselig – igen – i tanke om:
I ” gamle” dage blev folk betalt for at reklamere for en vare. NU betaler folk for at reklamere for en vare….ufrivilligt/frivilligt??
Hvis du tænker på influencerne, bliver de betalt på den ene eller anden måde. Almindelige folk derimod betaler for reklamere for et tøjmærke, når tøjet har et synligt logo. Det kan man godt sige.
Bestilte en blåstrippet skjorte og et slips fra Poszetka: hurtig levering (3 dage) og formen passer, og prisen er der ikke noget at sige til. Syet i polen, skriver de.