• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

De bedste herretøjsbutikker i København

11. april 2019, af Torsten Grunwald

bedste herretøjsbutikker
Britannia i Hellerup er på listen over de bedste herretøjsbutikker i København.

Svært at liste de bedste herretøjsbutikker

Det sker, at udlændinge, der skal på ophold i landet, og unge mennesker, der begynder at fatte interesse for godt tøj, spørger mig, hvor de finder de finder klassisk tøj i København. Det er svært at svare på, for scenen for klassisk herretøj er relativt fattig i København. Når man kradser lidt i overfladen, opdager man, at de samme brands går på tværs af butikkerne. Vovemodet er beskedent, selv inden for stilistiske fundamentaler. Jeg kan fx ikke komme mig over, at det er umuligt at opdrive en ægte tweedjakke i København i tidløst snit.

Men lad os vælge en konstruktiv tilgang og opstille nogle kriterier for de butikker, der kan indlemmes:

  1. Ingen franchise-, kæde- eller arkadebutikker af nogen art. Forretningen skal minimum have en og maksimalt to fysiske butikker.
  2. Varerne må være af vis forarbejdningsmæssig kvalitet.
  3. Udvalget må omfatte traditionsbtonet beklædning og evt. sko.
  4. Vi taler ready-to-wear, så man kan handle og gå med varerne med det samme.

Det betyder, at en kæde som Kaufmann og en butik som Suitsupply ryger, og at Magasins og Illums afdelinger med herretøj også hægtes af.

Desuden er der ingen specialbutikker, herunder danske skræddere, med i denne omgang.

Rangordning af de bedste herretøjsbutikker

Lad os også lege med en rangordning. Jeg har tre aspekter i tankerne: originalitet, bredde og raffinement. De afspejler omtrent, hvad der er væsentligt, når man træder ind i en fysisk butik for at handle tøj, er min erfaring.

Originalitet går på, hvor modigt og flot kurateret butikken er. Klamrer den sig til kendte mærkevarer, eller er der en ejer med en personlighed og smag til stede?

Bredde går på, om butikken er velassorteret. Er der mange varer? Er der mange størrelser inden for en vare?

Raffinement går på varernes forarbejdningmæssige kvalitet og æstetik. Nogle butikker har simpelthen bedre og mere kostbare varer i butikken end andre. Raffinement hænger således også sammen med pris.

Lad os arbejde med en skala for herretøjsbutikker generelt i Danmark, hvor 5 er Superligaen, og 1 er røven af fjerde division. Champions League, hvor butikker som Charvet i Paris og Knize i Wien og (akkurat) Eduard Meier i München befinder sig, og hvor salig Brødrene Andersen lå, er ikke relevant at introducere, hvis blikket hviler på København i dag.

Jeg har kvalificeret 10 butikker til listen og gennemgår dem kort i alfabetisk rækkefølge.

Bindesbøl

Mit indtryk er, Bindesbøl er en af de bedst kørende herretøjsbutikker i København. Placering på Kgs. Nytorv er perfekt. Pensionerede fodboldspillere og andre kendisser har hang til butikken. Forretningen er også stærk på kvindetøj. Stilen nærmer sig i dag det, jeg vil kalde smart casual, eller “upper casual“, som Michael Steen Larsen, ejeren af Bindesbøl, engang sagde til mig. Man finder jakkesæt i butikken, blandt andet fra Armani, men fokus er især på en tøjstil af selvstændige jakker og bukser og noget kækt tilbehør. Butikken er fyldt med håndplukkede varer, om end meget sikre, genkendelige og ufarlige brands.

  • Originalitet: 3
  • Bredde: 4
  • Raffinement: 5

Britannia

Britannia i Hellerup er charmerende. Butikken har navnet, den har historien, og udvalget er også originalt, selv om mange mærker går igen fra andre butikker.  Det giver en butik karakter, at den har konservative kunder, der kommer igen og igen år efter år. Spørgsmålet er dog, om der er nok konservative kunder fremover, der vil betale for kvalitet.

  • Originalitet: 4
  • Bredde: 3
  • Raffinement: 5

Brund

Den stikker lidt ud på listen, Brund, fordi butikkens fokus er jeans og workwear. Tankegangen er dog traditionsbevidst, og i en weekendgarderobe er butikkens udvalg særdeles relevant. Så Brund skal med på listen, for jakkesættet er som bekendt kun en stedvis påklædning i dag.

  • Originalitet: 4
  • Bredde: 3
  • Raffinement: 5

Daniel

bedste butikker i københavn daniel hørsholm
Hos Daniel i Hørsholm.

Nord for København, i Hørsholm, finder man Daniel. Det kan diskuteres, om den er relevant på en liste over de bedste herretøjsbutikker i København. Men den bliver ofte nævnt, når talen falder på traditionsorientere herretøjsbutikker i København. Daniel minder lidt om Bindesbøl, også på mærkesiden. Kernen i butikkens konfektion er Zegna, som man også kan bestille målsyet fra 18.000 kr. Jeg kunne konstatere, de insisterede på at kalde målkonfektionen for skrædderi, selv om jeg insisterede på en relevant forskel. I den henseende gik jeg lidt nedtrykt fra butikken. Hvad siger de ikke til kunderne? Men butikken havde ellers et fint udvalg.

  • Originalitet: 3
  • Bredde: 3
  • Raffinement: 5

Garodkin

Jeg har jo været forbi Garodkin et par gange på det seneste. Butikken er ikke stor, men der er tænkt over udvalget, og Nicolaj Eriksen, der styrer butikken tager mærker ind, som kunden ikke nødvendigvis har hørt om.

  • Originalitet: 4
  • Bredde: 3
  • Raffinement: 5

Goods

goods herretøjsbutik østerbrogade
Hos Goods.

Den har ligget på Østerbrogade i mange år, Goods. Butikkens udvalg er meget udsøgt, synes jeg. Det er nok lige uformelt for mange læseres smag. Men så afgjort et besøg værd, fordi man møde stil mærker, man ikke har set før, selv som kender af branchen. Ejerne rejser gerne til Japan for at finde specielle mærker. Der er meget bomuld i butikken. Jeg ville gerne se mere hør, silke og uld og leg med raffinerede materialer, når den nu satser så meget på et originalt udvalg.

  • Originalitet: 5
  • Bredde: 3
  • Raffinement: 4

Hartung

Der er internationalt swung over Hartung. Butikken præsenterer sig, udvalget af gode, italienske mærker er stort. Vellavet konfektion fylder bøjlerne sammen med catalina-jakker og andet smart. Mig bekendt fører ingen andre butikker Kiton.

  • Originalitet: 3
  • Bredde: 4
  • Raffinement: 5

Herrernes Magasin

Navnet giver point, udvalget af specielt tilbehør, fx sløjfer, skal også have applaus for originaliteten. Lave priser, men også raffinerede varer til en højere pris, finder man hos Herrernes Magasin.

  • Originalitet: 5
  • Bredde: 4
  • Raffinement: 4

Solo Moda

herretøj solo moda
Pal Zileri Lab hos Solo Moda.

Hengemt i en kælder ved Asiatisk plads finder man Solo Moda. Den har ligget der 25 år. Mange har dog ikke hørt om den. Den lever af trofaste kunder, blandt andet fra det nærliggende Udenrigsministerium, forestiller jeg mig. Udvalgtet er originalt, for så vidt butikken er begyndt at satse meget på Pal Zileris lidt mere tilgængelige linje, Lab. Indkøberen er italiener, så han kan tillade sig at gå af mindre veje, når der ledes efter nye producenter.

  • Originalitet: 4
  • Bredde: 4
  • Raffinement: 3

Troelstrup

Når nogen har udfordringer med at finde et jakkesæt eller en skjorte, sender jeg dem tit hen i Troelstrup. Udvalget er enestående bredt, og man kan rigtig gå på opdagelse i butikken. Man får ikke udfordret sine smagsløg i butikken. Alt er meget sikkert, også på mærkevaresiden.

  • Originalitet: 3
  • Bredde: 5
  • Raffinement: 5

Uenighed gør stærk

Du skal selvfølgelig have lov til at være uenig i udvalg og vurdering. Kommentarfeltet er åbent.

Flere herretøjsbutikker

  • 25 butikker online
  • Købevejledning til konfektion

Foto: Torsten Grunwald

Opdateret 6/1 2022 vedr. Herrernes Magasin

Share

Skrevet i: Butikker, Forhandlere Tags: herretøjsbutikker 3 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Frederik skriver

    11. april 2019 kl. 20:31

    Når du inddrager Hellerup synes jeg også du skal Litoral og Custom House med.. Litoral er stilig

    Besvar
    • Torsten skriver

      12. april 2019 kl. 8:57

      Det er rigtigt. Der er en del selvstændige herretøjsbutikker, hvis man finriver byen. Der er fx også Sebastian i Ordrup og Engelsk Herremagasin i Lyngby. Udvalget ovenfor er præget af, hvad jeg tror, læserne af Den velklædte mand kunne have præference for.

      Besvar

Trackbacks

  1. Fløjlsbukser - for og imod - Den velklædte mand siger:
    21. november 2019 kl. 16:46

    […] finder flere butikker i København, der sælger traditionelle fløjlsbukser, og endnu flere, der sælger dem i mere modepåvirkede […]

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Arket – test af casual tøj

Der er flere billige tøjbutikker, man skal holde sig fra. Hvad med svenske Arket? Vi besøgte butikken på Købmagergade i København og undersøgte nøje deres uformelle beklædning til weekend, fritid og ferie. Det blev et noget andet besøg.
Læs mere

Klassisk herremode på Bianco Lunos Allé

De varme dages tre mest bevendte klædevarer var i brug, da velklædte mænd mødtes ved herreskrædderiet på Bianco Lunos Allé på Frederiksberg for at hilse på hinanden og sommeren.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Joachim til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Torsten til Harmonisk brug af herresko

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026