Tøj taler ikke normalt
En af mine helte, når det gælder klassisk herremode, G. Bruce Boyer, nævner med mellemrum, at “clothes talk”, tøj taler.
Jeg er ikke uenig med Boyer. Men jeg vil hellere sige: tøj taler i tunger. Den implicitte påstand hos Boyer om, at tøj kan være en slags erstatning for talesproget, og at vi kan meddele os klart til andre gennem det, tror jeg ikke rigtigt på.
En pivåben tekst
Hvorfor så pessimistisk?
Fordi tøj er en flertydig konfiguration. Man kan som betragter gøre med det, lidt som man vil. Tøj – en persons påklædning – er en råvare, en en urtehave af grøntsager, man kan plukke og tilberede på så mange måder og skabe så mange retter med.
Vi har at gøre med et åbent tegnsystem, hvis vi skal tale semiotisk. Koden er vag. Hvad udtrykkets egentlige indhold er, hensvæver. Slipset betyder for nogle mennesker, at bæreren nok er røvkedelig, for andre, at han har god stil og pondus.
Man kan også sige, at tidsånd, situation, kultur og gruppetilhørsforhold styrer, hvordan en person opfatter og kategoriserer eksempelvis et jakkesæt betydningsmæssigt. Tøjets tekst er pivåben for fortolkning og betragteren er til fals for ydre kræfter. For at få styr på, hvad han ser, støtter betragteren sig halvt bevidst til eksempelvis modebilledet eller tøjstilen blandt mennesker, han identificerer sig med og omgås.
Man må føre historien videre
Giver det så overhovedet mening at gøre noget ud af sit tøj, hvis oplevelse og dom afhænger af meget af øjnene, der ser?
Det synes jeg. Uden sammenligning i øvrigt ville Van Gogh ikke have malet et eneste relevant maleri, hvis det først skulle have været godkendt af en betragter på hans tid. Apple ville heller ikke have opfundet deres iPhone, hvis de skulle have lavet noget, som modtagerne – forbrugerne – gik og drømte om i 2007.
Pointen er, at ledetråden ikke er tidens omgivelser, men den særegne historie, man er en del af. Sådan er det inden for kunst og teknologi, og sådan er det inden for et mere ydmygt felt som påklædningskunsten.
“Hvis jeg har set længere, er det, fordi jeg stået på skuldrene af kæmper,” som Isaac Newton sagde.
[…] kostumepræget over sig. Min erfaring er, det er svært at finde et design, man kan oversætte til et nutidigt tøjsprog, medmindre man er en rigtig vintagetrold, der gerne går rundt i historisk […]